Baby fysioterapi og motorik træning

Balance og ro i kroppen er forudsætningen for, at man kan opdage og udforske verden med ro og fokus.babyfys1 På BjørengKlinik arbejder fysioterapeuterne Birgitte Bjøreng og Rikke Lindgaard med behandling af børn med skæve hoveder, KISS/KIDD og større børn som er motorisk usikre.

Birgitte og Rikke behandler spændinger og låsninger og laver motorisk vurdering og vejledning af forældrene, så de kan træne babyen ind i et afbalanceret motorisk mønster hjemme.

Stress i sind – stress i krop

Birgitte og Rikke vurderer om baby er stresset efter graviditeten og/eller fødslen: en hurtig fødsel kan sætte stress i kroppen lige så vel som en meget lang fødsel. Det samme gælder kejsersnit, babyer forløst med tang, kop mv.- også tilsyneladende helt ukomplicerede fødsler kan sætte sig spor som skal bearbejdes. Hvis baby ikke kom direkte op til mor, men skulle behandles eller i kuvøse (eller var 5 minutter forsinket i at komme op på mors hud) skal dette også behandles.

Desværre oplever mange, at en fødsel ikke bliver forklaret og forstået på fødestedet, snarere at “alt gik jo fint” – det kan se sådan ud udefra, men mange kvinder og babyer (og fædre) kan have en kaotisk, stresset indvendig oplevelse som egentlig vokser sig større fordi der ikke er et rum hvor det er legitimt at få det ud.

Stress kan sætte sig som spændinger og disse spændinger kan være med til at fastholde baby i en skæv, asymmetrisk stilling. Derfor er en snak om babys oplevelse af graviditet (det limbiske system hvor følelserne opleves er udviklet fra 10. fosteruge), fødsel og tiden efter fødslen også en del af behandlingen.

Barnet skal være frit

Fysioterapi til babyer og børn tager udgangspunkt i hvorvidt barnet er fri i sine led og afspændt i sit væv og hvordan barnet bevæger sig. Kvaliteten i bevægelserne er helt central for, om barnet udvikler sig uforstyrret og frit. Behandlingen består derfor af motorisk vurdering og vejledning samt manuel terapi.

KISS (Kopfgelenk-induzierte Symmetrie Störung) – eller skæv hovedstilling

Hvis jeres baby foretrækker at kigge til den ene side, og gør det over et stykke tid, vil muskulaturen tilpasse sig stillingen og blive kortere i den ene side. Det vil derfor blive lidt mere besværligt at dreje hovedet til den anden side. Den ene side af hovedet kan så blive trykket lidt fladt, fordi det er hér belastningen for det meste er. Det er som oftest forandringen i hovedets facon som forældrene reagerer på. Fysioterapeuten reagerer som oftest i endnu højere grad på om der er ændringer i barnets måde at bruge sine muskler på og bevæge sig på. Behandlingen består af blid behandling af de forkortede muskler og let mobilisering af leddene i øvre ryg og nakke. Vi anvender ikke manipulationsteknikker da i langt de fleste tilfælde ikke er nødvendigt at bruge den kraft på babyens led – hvor knoglerne endnu ikke er forbenede, men blot er brusk.

Forældrene er de vigtigste

Det vigtigste i et succesfyldt behandlingsforløb er, at forældrene bliver inddraget i behandlingen da det er træningesmængden derhjemme, der ændrer det motoriske spor som allerede er tydeligt ved de helt små babyer. I får grundig vejledning i, hvad I som forældre selv kan gøre i hverdagen for, at jeres baby langsomt kan begynde at få balance i hals- og nakkemuskler igen og derved undgå et permanent fladt hoved.

Som oftest synes babyerne, at det er dejligt at blive spændt lidt ud og få massage. Nogle gange græder de – og behandlingen tilpasses hele tiden efter hvordan barnet reagerer. De kan godt blive trætte efter behandlingen.

babyfys2

 

BOOK DIN AFTALE HÉR 

Vigtigt: For at kunne give den bedste behandling til dit barn med fokus og ro kan søskende ikke komme med.

Stimulastik P1310583_WEB

er en sjov og lærerig måde at stimulere dit barn på som også understøtter den motoriske og fysioterapeutiske behandling af børn med skæve hoveder. Vi har små hold med max. 6 babyer og undervisningen sker ved en ergoterapeut. Læs mere om det og se holdene hér.

Sundhedsstyrelsen anbefaler

Masser af tumlen, leg, kryb og kravl – det skal baby være fri i sin krop til at kunne. Du kan læse om det hér.

 

Priser finder du hér

Danmark yder tilskud.