Gravid, Gravidbehandling i Bjøreng Klinik

Vi er specialiserede i gravidbehandling

I 14 år har gravide fundet vej til Bjøreng Klinik for at få hjælp til smerter, uro og ubehag under graviditet.

Døjer du med graviditetsrelaterede gener så som kvalme, hovedpine og migræne, hævelser, vand i kroppen ryg- eller bækkensmerter, er gravidbehandling godt.

Hvad end du bestiller tid til, tilrettelægger vi gravidbehandling efter dine problemer og behov.
Råd og vejledning til at gøre hverdagen lettere og inddragelse af din partner, er en del af behandlingen. Vi kan undervise i støtte og lindring, ligesom din partner kan lære rebozomassage.

Gravidbehandling

Se ydelser og hold

Pilates, IntroPilates

StarterPilates maj-juni 2

10 torsdage
Tidsrum: 16.50-17.50
Underviser: Birgitte Bjøreng
Første gang: 11/04/2024
1.600,00 kr.
6 ledige pladser

Herunder ser du behandlinger til gravide

Bjøreng Klinik er specialiserede i at behandle gravide

Døjer du med graviditetsrelaterede gener så som kvalme, hovedpine og migræne, hævelser, vand i kroppen eller bækkensmerter, kan vi hjælpe dig.

Hvad enten du bestiller tid til gravidbehandling eller akupunktur, tilrettelægger vi behandlingen efter dine problemer og behov.

Råd og vejledning i forhold til hvad du selv kan gøre, så hverdagen bliver lettere, ergonomiske tiltag og eventuelt inddragelse af din partner er en del af gravidbehandling.

Du er velkommen til at kontakte klinikken på telefon 60 24 85 60, hvis du ønsker at høre mere om, hvad vi kan gøre for at hjælpe dig. Du kan også sende en mail til kontakt@bjorengklinik.dk

Gravid, Gravidbehandling i Bjøreng Klinik

Forebyggelse af Rectus Diastase

Specialiseret vejledning og træning til forebyggelse af Rectus diastase (adskilte mavemuskler) er også gravidbehandling. Få viden om, hvilken træning og hvilke bevægelser der understøtter, at mavemusklerne samler sig efter din graviditet. Forebyggelse virker.

Gravidbehandling og gravidpilates

Pilates for gravide

Opbyg en stærk krop og bliv klar til din fødsel. Træning for gravide i alle terminsugerne. Vi er max 5 elever på holdet og fokuserer på en stærk bækkenbund med stabilitet, styrke og balance. Træningen gør fødslen nemmere og giver kroppen bedre vilkår for restitution efter fødslen

Babys liv i maven

Når du bevæger dig, stimulerer du også babys udvikling i maven. Balancesansen og muskel- og ledsansen udvikler sig blandt andet, når baby bliver bevæget af mors bevægelser.

Hjertet slår fra uge 9. Baby kan se og høre fra 14. – 18. fosteruge.

Fra uge 24 begynder baby at kunne genkende jeres stemmer. Baby lytter til tarmlyde og hjertet. Den kan høre en konstant susen på grund af blodtilførsel.

Baby reagerer også på kraftigt lys. Den finder sine hænder, fingre og begynder at sutte fra uge 15. Senere finder den også fødder og navlesnor (når den kan nå).

Fra 6. måned begynder baby at smage på fostervandet, og den kan smage, hvis mor spiser stærk med. 

Når du mærker på maven, kan baby mærke det, hvilket øger oxytocinniveauet og træner muskelledsansen.

Gravid - behandling i Bjøreng Klinik
Gravid

Døjer du med hævelser/ødem, kan du prøve at lægge dig med benene over bækkenniveau og vippe med dine fødder – dette hjælper med at pumpe vandet tilbage i dit kredsløb. Tag i svømmehallen og gå i vandet. Da vil vandsøjletrykket presse ødemet væk.

Gode råd til dig, der er gravid

Bækkenet er løsere under en graviditet på grund af alle graviditets-hormonerne, der er frigivet. Derfor skal du øge din opmærksomhed på dine bevægelser, så de bliver nærende og opstøttende. Har du smerter i dit bækken, kan du reducere dem ved at:

  • Stå med lige meget vægt på begge ben
  • Hvis du får mere ondt af at sidde med krydsede ben skal du sidde med benene parallelle.
  • Kip i bækkenet når du sidder
  • Holde kønsben, næse og tæer mest muligt i samme retning. Så undgår du vrid i bækkenet
  • Sove med en pude mellem benene
  • Aktivere bækkenbund og mavemuskler og vende sig om i sengen i ét stykke hvor hofter og skuldre følger hinanden
  • Bruge et silke- eller glidelagen, som lægges dobbelt i sengen – så glider du lettere rundt, når du skal vende dig

Om bækkenløsning

Bækkenløsning eller bækkenskred er en betegnelse der bruges til at beskrive en gravid kvindes smerter i bækkenet. Det er en diagnose som kan skabe frygt for at bevæge sig under graviditeten – fordi navnet siger, at der er noget som er løst.

Men bare rolig: Et bækken med smerter er ikke løst. Det gør ondt, men der kan være nedsat bevægelighed lige så vel som for stor bevægelighed. Bækkenet falder ikke fra hinanden, det holder, men det gør ondt.

Faktisk gør bevægelse under graviditeten næsten altid noget godt. Det skal blot justeres hvordan du bevæger dig. Der er forskel på, om du hænger i hoften og bækkenet eller om du bærer dig selv aktivt. Det hjælper vi dig med at lære.

Logo: Gravid, behandling
Gravid, Gravidbehandling i Bjøreng Klinik

For turbokvinden

Tag den med ro! Graviditeten er en helt særlig tilstand, som kvindekroppen er bygget til. Men vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis skal fortsætte i samme tempo, som før du blev gravid. Du bygger jo menneske imens du passer alt det andet i dit liv. Anerkend kroppens arbejde ved at lytte til den: Er du træt? Så tag et hvil. Er du frisk? Så gør det du har lyst til.

For sofakartoffelkvinden

Kom op og ud og få pulsen op! Din krop har brug for bevægelse – bevægelse er nærende vitaminer for dig, din krop og din baby der er ved at vokse sig klar til livet udenfor maven. Når du bevæger dig rundt kommer der endnu mere ilt i blodet og affaldsstoffer fjernes, babys sansesystem bliver stimuleret og forberedt til at komme ud – og din krop klargøres til fødslen som er en helt særlig kraftpræstation.

Vidste du at...

  • lænde og bækkensmerter er den hyppigste årsag til sygemelding og fraværsmelding blandt gravide?
  • de gravide der har smerter i bækkenet ikke har løsere led end gravide der ikke har smerter?
  • bevægelse under graviditeten næsten altid er med til at lindre graviditetsrelaterede smerter?
  • smerterne man kan have under graviditeten ikke fylder noget under fødslen?
  • 20% af fødslerne i Danmark er kejsersnit?
  • et kejsersnit er en maveoperation hvor man skærer igennem 7 lag væv og syr 4 sammen igen?

 Gratis BabyTjek

Når du har født, har du mulighed for at booke en tid til et gratis tjek af din baby. Få afklaret om der er låsninger i ryg eller nakke på den lille, eller om der er muskulære spændinger. I kan komme til et gratis babytjek fra din baby er nyfødt hos en af vores fysioterapeuter

Baby, gratis babytjek

Ofte stillede spørgsmål

Gravidfysioterapi er en specialiseret form for fysioterapi, der hjælper gravide med at opretholde deres fysiske sundhed og komfort under graviditeten. Det kan hjælpe med at lindre smerter og ubehag, forbedre kropsholdning og styrke muskler, som er vigtige under fødslen. Det anbefales generelt for gravide kvinder, især hvis de oplever smerter eller ubehag i ryggen, bækkenet eller andre områder af kroppen

Gravidmassage er en skånsom form for massage, der er specielt tilpasset de behov, som gravide kvinder har. Den kan bidrage til at lindre muskelspændinger, forbedre blodcirkulationen, reducere stress og øge den generelle velvære under graviditeten. Det er vigtigt at vælge en massør, der er trænet i gravidmassage for at sikre, at behandlingen udføres sikkert. Vælg en massør som har kendskab til den gravide krop for at få den bedste behandling.

Rebozomassage er en traditionel mexicansk massageform, der involverer brugen af et rebozo-tørklæde. Den adskiller sig fra almindelig massage ved at bruge tørklædet til at udføre blide strækninger, vuggebevægelser og kompressioner på kroppen. Rebozomassage kan hjælpe med at lindre spændinger og smerter og give en følelse af afslapning og forbindelse til barnet.

Din partner kan lære rebozomassage af os og derved har I et redskab til lindring derhjemme. Skal baby vendes fordi denne ligger i underkropsstilling, kan rebozomassage og særlige teknikker og hjemmeøvelser vi underviser dig i, understøtte at baby vender sig af sig selv.

Oxytocinmassage er en teknik, der sigter mod at fremme frigivelsen af ​​oxytocin, et hormon kendt som “kærlighedshormonet” eller “fødselshormonet”. Oxytocin spiller en vigtig rolle under fødslen og amning. Oxytocinmassage bruger berøring og stimulering for at øge oxytocinniveauerne, hvilket kan hjælpe med at styrke sammentrækningerne under fødslen og lette amning efter fødslen.

Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode, der indebærer at placere tynde nåle på bestemte punkter i kroppen. Under graviditeten kan akupunktur bruges til at lindre smerter, reducere kvalme og opkastning, og fremme generel afslapning. Lymfedrænage er en let massagebehandling, der kan hjælpe med at reducere hævelse og forbedre lymfesystemets funktion, hvilket kan være gavnligt for gravide kvinder, der oplever hævelse eller cirkulationsproblemer.

Få tilskud til gravidbehandling ved Sygesikring danmark

Er du medlem af danmark kan du få tilskud til behandling hos Bjøreng Klinik

Kontakt os pr. tlf eller mail hvis du har tvivl eller spørgsmål. Klik HER for kontaktinfo

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon