Lymfødem og hævelse

Få behandlet din hævelse eller dit lymfødem hos fysioterapeut og lymfødemterapeut Birgitte Bjøreng

Drænage og bandagering hjælper ved:

  • Lymfødem – følgevirkning af cancerbehandling, eller medfødt hævelse
  • Venøs insuffiens – dårligt blodtilbageløb kan give ødem
  • Hævelse efter operation eller sportsskade – accelrerer ophelingen

To typer lymfødem:

Lymfødem kan være både medfødt, primært lymfødem, eller blive erhvervet senere i livet som sekundært lymfødem.

Primært lymfødem opstår, fordi lymfesystemet i kroppen er mangelfuldt udviklet. Væsken i mellemcellerummet kan ikke transporteres tilbage i kredsløbet lige så effektivt som ellers og der opstår hævelse.

Sekundært lymfødem kan opstå når man i forbindelse med kræftbehandling får fjernet lymfeknuderne, eller hvis de bliver beskadiget ved strålebehandling. Det er ikke alle canceropererede som får lymfødem, men en del gør. Sekundært lymfødem kan også opstå efter anden operation eller ved skader hvor lymfesystemet er involveret.

Et lymfødem er som udgangspunkt kronisk. Lymfesystemet er gået i stykker og kan ikke repareres fuldstændigt – meget kan der dog gøres alligevel.

Hvad gør lymfødembehandlingen?

  • Reducerer omfanget af hævelsen
  • Reducerer generne ved lymfødemet, der kan være smerter i ødemet, spændingsfornemmelser mm.
  • Klæder dig på til at kunne behandle dig selv og tage relevante forholdsregler så ødemet ikke forøges

BOOK DIN AFTALE HÉR

Der er to faser i lymfødemterapien:

Den intensive fase:  Målet er at reducere lymfødemet maksimalt. Denne fase går forud for måltagning til kompressionsstrømpe/ærme. Behandlingen sker 3 gange om ugen i 2-3 uger. Udover behandling bandageres armen eller benet også dagligt.

Den vedligeholdende fase: Der behandles med forskelligt, individuelt tilpasset interval. Det kan være en gang ugentligt eller hver 4-6 uge. Målet er, at vedligeholde det resultat der er opnået i den intensive fase.

Lymfødembehandling består af fire elementer:

Drænage: det hævede kropsområde bliver ved hjælp af en blid og behagelig massageform dræneret for væske. Drænageteknikken kan med fordel også anvendes når man har hævelser efter eksempelvis en sportsskade.

Bandagering: når det hævede kropsområde er blevet dræneret vil en elastisk bandage forebygge, at væsken igen samler sig.  Det er muligt efter forudgående aftale at købe bandageringsmateriale på klinikken. Se video med selvbandagering af arm.

Øvelser: træning hvor man udnytter tyngdekraften og muskelpumpen til at trække væsken væk. Er man blevet eks. brystopereret skal man også arbejde med øvelser som mobiliserer arvævet og som styrker muskulaturen.

Hudpleje: huden er specielt følsom og sårbar i områder hvor der er lymfødem, derfor er grundig hudpleje vigtig.

 

Hvad kan jeg ellers gøre?

  • Akupunktur kan afhjælpe mange gener forbundet med stråle- og kemo terapi. Lymfedrænagen og akupunktur kan kombineres i samme behandling.
  • Vil du bruge træning til at komme på toppen igen – få flere kræfter og større smidighed og forebygge lymfødem? Pilates er en effektiv træningsform som hjælper mange mennesker tilbage i form igen.
  • Lær at bandagere dig selv – så kan du behandle din hævelse selv som supplement.
  • Har du ondt i ryg, nakke, skulder hofte? Fysioterapi og arvævsbehandling hjælper. Ring til os eller book en tid.

 

Ring eller skriv en mail til Birgitte Bjøreng hvis du gerne vil drøfte en eventuel behandling.

birgitte@bjorengklinik.dk/60248560

Birgitte er uddannet lymfødemterapeut hos FÖLDI skolen.

Vi kan anbefale Kirsten Hedeager i Vejle for behandling i sydjylland.