De 5 principper

  1. pilates-principperVejrtrækning skal ske i siderne af brystkassen – som en harmonika hvor luften trækkes ud i siden –  og bagtil, bækkenbunden skal være aktiveret og den inderste mavemuskel, som ligger som et vandret bælte rundt om mave og ryg, skal være let spændt så maven bliver flad.
  2. Bækkenet skal være placeret i neutral position hvor der er et let lændesvaj, her er discusskiverne i ryggen belastet over hele fladen – eller i imprint hvor lænden er let affladet og bækkenet er kippet op imod maven. I imprint arbejder mavemusklerne stærkere fordi de er trukket mere sammen.
  3. Brystkassens nederste del, ribbenskurvaturen, skal være trukket ned imod maven. Det er de øvre, skrå mavemuskler som gør det. Når brystkassen er trukket ned er rygsøjlen i en mere afbalanceret og stærk stilling.
  4. Skulderbladene skal være trukket let sammen og ned imod lænden således at kravebenene er åbne. Herved undgår man spændinger i nakke og skuldre.
  5. Hovedet skal være balanceret ovenpå nakken uden at give spændinger i halsen. I neutral er der et let svaj i nakken, når nakken forlænges strækkes nakken ud og hagen trækkes let ind.

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon