Stimulastik

Stimulastik holder pause hos BjørengKlinik i de næste par måneder.

Vi tilbyder stadig baby- og børnefysioterapi, samt motorik- og sansehold, så tøv endelig ikke med at kontakte os i klinikken, hvis din baby har behov for træning eller ekstra behandling.

Vil du gerne støtte og forstå dit barns sansemotoriske udvikling?

Stimulastik kommer af ordene “stimulation og gymnastik”. Det er et ergoterapeutisk og varemærkeregistreret koncept, som kun varetages af uddannede ergoterapeuter med certificeret Stimulastik kursus. Stimulering af de primære sanser er en vigtig del af et fundament for en naturlig motorisk udvikling

På BjørengKlinik har vi kun små Stimulatikhold med 4-6 babyer. Der er tid til spørgsmål og vi lægger stor vægt på, at undervisningen sker i en varm og tryg atmosfære så både forælder og baby føler sig velkomne.

Bevægeglæde og udforskningP1310719_WEB

Stimulastik har en positiv effekt på den sansemotoriske udvikling hos spædbørn 3-10 måneder. Gennem Stimulastik øger barnet sin bevægeglæde og kropslige erfaring. Du vil få sjove ideer til lege og aktiviteter med dit barn, således at barnet får lyst til at udforske sig selv og sine omgivelser.

Vi arbejder med de basale sanser:

  • vestibulærsansen
  • den taktile sans
  • den proprioceptive sans

Babymassage

Én af gangene bliver du introduceret til babymassage med gennemgang af oxytocinets virkning på kroppen – og hvordan det stimuleres, der arbejdes med konkrete massageteknikker og vi snakker om berøringens betydning i forhold til tilknytning, ro og søvn.

Undervisningen vil foregå på et lille hold, hvor er der er et fastlagt aktivitetsmønster med gentagelser. Aktiviteterne bliver derved genkendelige og tryghedsskabende for dit barn. Der vil indgå lege med og uden redskaber.

I Stimulastik anvendes viden om sansebearbejdning, neurologi, hjernens udvikling samt hvordan leg og aktivitet kan stimulere og motivere barnet til at være aktivt.

 

Hvem kommer til Stimulastik?P1310754_WEB

Stimulastik er til:

Normalt fødte børn

Motorisk usikre børn

Børn der er født for tidligt

Børn der er meget urolige

Børn med øreproblemer

 

Alt det andet du finder hos os

Udover Stimulastik kan du på BjørengKlinik gå til efterfødselspilates – også på små hold hvor din baby kan komme med. Vi har undervisning for dig med adskilte mavemuskler, babyfysioterapi hvis din baby har skævt hoved og manuel terapi hvis mors bækken skal korrigeres efter graviditet og fødsel.