Helene er 38 år og har arbejdet som professionel moderne danser siden 2008. Hun har en fortid som højskolelærer, danseunderviser på Filuren samt freelancedanser. Til sommer bliver hun færdiguddannet som fysioterapeut, og hun elsker, at hun som fysioterapeut har mulighed for at gøre en forskel for de mennesker, hun kommer i kontakt med gennem sit arbejde.
Hun stiftede for første gang bekendtskab med pilates i 2002, og har siden brugt det til at genoptræne efter skader, til at holde sin krop stærk og som før-/efterfødselstræning i forbindelse med fødslerne af hendes tre skønne unger.
Hun elsker at undervise og ser frem til at undervise i pilates i BjørengKlinik.
Kontakt os
Send os en besked med dit spørgsmål; så kontakter vi dig hurtigst muligt.