Louise Schøler

Louise er fysioterapeut og STOTT-pilatesinstruktør. Hun er instruktør på flere af vores pilateshold – blandt andet BarselsPilates og MammaPilates. Desuden underviser hun i BabyTummel.

Louise tilbyder blandt andet:

Louise har 11 års erfaring som fysioterapeut og har stor erfaring med at behandle smerter i ryg, nakke og skuldre samt hovedpine og bækkensmerter. Hun tilbyder også akupunkturbehandling som supplement til den fysioterapeutiske behandling mod eksempelvis lænde-, nakke- og skuldersmerter samt hovedpine og tennisalbue.

Louise har altid interesseret sig for babyer og børn, og interessen for BabyTummel opstod, da hun selv var på barsel med sin søn. BabyTummel er sidenhen blevet hendes hjertebarn. Formålet med BabyTummel er at skabe bevidsthed om babyens sansemotoriske udvikling og hjælpe babyen til at nå de motoriske milepæle via tummel og leg. Den sansemotoriske udvikling har stor indvirkning på indlæring og sociale relationer og kompetencer i både barndommen og i voksenlivet.

Hvis der er motoriske udfordringer, er det vigtigt at opdage det tidligt i babyens udviklingsproces, så der kan arbejdes mere intensivt på en given problemstilling med mulighed for at tilbyde supplerende behandling.

Du kan kontakte Louise på telefon 60 24 85 60 eller ved at sende en mail til louise@bjorengklinik.dk.

Baggrund

Louise er uddannet fysioterapeut i 2010 og har siden da arbejdet bredt inden for fysioterapien på privatpraktiserende klinikker med manuel behandling, holdundervisning, individuel instruktion og genoptræning.

Kurser og uddannelse

– 2010: Autoriseret fysioterapeut

– 2011: FysioPilates-instruktør

– 2019: BabyTummel-instruktør

– 2021: STOTT-pilatesinstruktør

Supplerende kurser

– 2010: Mobilisering med Impuls

– 2010: Akupunktur kursus 1 v/ DFFAS

– 2010: McKenzie part A og B

– 2011: Skulderkursus – analyse og behandling

– 2012: Kinesio Taping, KT1

– 2012: Muskuloskeletal Fysioterapi, Trin 1A

– 2013: Muskuloskeletal Fysioterapi, Trin 1B

– 2013: Muskuloskeletal Fysioterapi, Smerter del 1

– 2013: Dynamisk Stabilitet Lumbal

– 2016: Fascial Manipulation ad modum Stecco, Level 1

– 2018: Fascial Manipulation ad modum Stecco, Level 2

Bonusinfo

Louise bor i Beder sammen med sin mand Jannick og deres to børn, Tristan på 3 år og Olivia på 1 år. Hun er kreativ med hækling og strikning og er lidt af en handy woman.

Kontakt os

Send os en besked med dit spørgsmål; så kontakter vi dig hurtigst muligt.