Oxytocinmassage er en særlig massageform, hvor terapeuten med blide, rolige bevægelser afspænder kroppen, hvilket øger kredsløbet og produktionen af kærlighedshormonet oxytocin. Dette hormon gør dig mere rolig, sænker dit blodtryk, og giver en større følelse af velvære og overskud.

Oxytocinmassage kan desuden virke stressregulerende, da oxytocin får blodtrykket til at falde, reducerer blodets indhold af stresshormoner, forbedrer fordøjelsen og styrker immunforsvaret.

Oxytocinmassagens effekt efter en fødsel

Føler du dig træt og udmattet efter din fødsel, kan oxytocinmassage hjælpe dig til at slappe af og give dig en større følelse af overskud. Oxytocin understøtter desuden kroppens egen helingsmekanisme, hvilket er gavnligt, hvis du har født ved kejsersnit eller haft bristninger.

Oxytocin blev tidligere omtalt som forløsnings- og ammehormonet, fordi hormonet blev opdaget i forbindelse med fødsler og amning. 

Det er oxytocin, der gør, at mælken i første omgang løber til brystet som reaktion på barnets suttebevægelser på brystet. Oxytocinmassage kan derfor have en positiv effekt på mælkeproduktionen. 

Uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit, har kroppen været igennem en kæmpe præstation. Og kroppen skal fortsat yde efter fødslen. Den skal producere mælk, bære, løfte og sove i interval. 

Oxytocinmassage kan øge følelsen af ro og velvære og forbedre din nattesøvn (når baby sover).

Du er velkommen til at tage baby med til oxytocinmassage i BjørengKlinik. Du er også velkommen til at komme alene og få en velfortjent pause helt for dig selv.

Ønsker du at gøre mere for at styrke og stabilisere din krop efter din graviditet, kan du med fordel deltage på vores specialiserede pilateshold for (nybagte) mødre – BarselsPilates, MammaPilates, KejsersnitProgrammet og Rectus Diastase. På holdene tages der hensyn til, at du har født, og der vil blandt andet være fokus på bækkenbundstræning og en svag midtlinje (adskilte mavemuskler).

Vil du vide mere om den fysiologiske virkning af oxytocinmassage?

I hudens dybere lag ligger nerveender, som registrerer berøring, tryk, varme, kulde og smerte.

Huden er vores største sanseorgan, som har den vigtige opgave at skaffe os information om omgivelserne via hudens nerveender. Herfra sendes der besked tilbage til hjernen, som så agerer ud fra den information, den modtager.

Registrerer nerveenderne i huden smerte eller andet ubehag, sendes der besked til hjernen om fare, og hjernen vil automatisk sætte en reaktionsrække i gang. Blodtrykket og pulsen stiger, der frigives stresshormoner, og åndedrættet stiger. Dette er en del af kroppens sympatiske nervesystem (fight and flight-systemet), der aktiveres, og som gør, at vi kan reagere hurtigt, når vi skal væk fra fare. 

Registrer nerveenderne i huden derimod behagelig, rolig og blid berøring, sendes der signal til hjernen om, at vi er uden for fare. Dette får hjernen til at frigive hormonet oxytocin, som blandt andet bevirker, at puls og blodtryk falder, at fordøjelsen sættes i gang, åndedrættet sænkes, og stresshormonerne reduceres. Dette er kroppens Paresympatiske system (rest and digest-systemet), som gør, at vi kan finde hvile og ro, at vi kan fordøje, og kroppen kan restituerer.