FertilitetsCafé

Ved sygeplejerske og sundhedsfaglig coach Bitten Sehested.

FertilitetsCaféen er et gratis tilbud til dig, som er ufrivillig barnløs. FertilitetsCaféen er et frirum, hvor du har mulighed for at mødes med andre ufrivillige barnløse, hvor du kan få nye perspektiver på de udfordringer, man ofte gennemgår, når det at få et barn slet ikke går så nemt. 

FertilitetsCaféen varer en time. Vi indleder med, at hver deltager fortæller, hvad hun ønsker at få ud af denne samtalecafé. Herefter præsenteres I for nogle refleksive spørgsmål, som I hver især kommer med jeres eget bud på. Det giver mulighed for at se ind i forskellige perspektiver, undres, opleve genkendelighed og måske blive klogere på sig selv. 

Der vil også blive tid til “fri snak”. 

FertilitetsCafeen er først og fremmest tænkt som et frirum og skal føles trygt. Den enkelte deltager har tavshedspligt, og vi deler hver især kun det, vi har lyst til at dele med hinanden. 

Om Bitten Sehested 

Bitten Sehested er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig coach. 

Bitten er medlem af EMCC og DSR; European Mentoring and Coaching Council og Dansk SygeplejeRåd.

Hun arbejder med omsorg og sundhed for din krop og dit sind i dit fertilitetsforløb. 

Bitten tilbyder blandt andet fertilitetscoaching, individuelle coachingforløb, gruppecoaching, undervisning i reproduktiv sundhed, træningsforløb, stressreduktion samt fertilitetsunderstøttende vejledning og behandling.

Praktiske informationer

SamtaleCaféen afholdes hver sjette søndag kl. 13:00 – 14:00.

Der er plads til 8 deltagere. Tilmelding sker efter først til mølle-princip.

Tilmelding sker via mail til bitten@bjorengklinik.dk

Du kan trække frit trække din tilmelding tilbage indtil 24 timer før. Der er et no-show gebyr på 200 kr. 

Dato Tidspunkt Tema 
Søndag d. 10. oktober 13.00-14.00 Fertilitetsfællesskab og SamtaleCafé
Søndag d. 28. november 13.00-14.00 Fertilitetsfællesskab og SamtaleCafé
Søndag d. 9. januar 13.00-14.00 Fertilitetsfællesskab og SamtaleCafé
Søndag d. 6. februar 13.00-14.00 Fertilitetsfællesskab og SamtaleCafé
Søndag d. 3. april 13.00-14.00 Fertilitetsfællesskab og SamtaleCafé
Søndag d. 8. maj 13.00-14.00 Fertilitetsfællesskab og SamtaleCafé
Søndag d. 26. juni 13.00-14.00 Fertilitetsfællesskab og SamtaleCafé

Kontakt os

Send os en besked med dit spørgsmål; så kontakter vi dig hurtigst muligt.