Bjøreng Klinik tilbyder gratis tjek

Gratis ydelser i Bjøreng Klinik

I Bjøreng Klinik tilbyder vi flere forskellige gratis tjek. Du kan booke tjek online eller ringe til klinikken på telefon 60 24 85 60 og bestille en tid. Du er også velkommen til at sende en mail til kontakt@bjorengklinik.dk, hvis du har spørgsmål til vores gratis ydelser. Vi giver også altid gerne en kop kaffe eller the.

Gratis BabyTjek

Er du i tvivl om, hvorvidt din baby er blokeret eller låst i nakken, kan du bestille tid til et gratis babytjek.

De typiske symptomer på en blokering i nakken er, at baby:

  • Har en favoritside
  • Har et fladt eller skævt baghoved
  • Ligger i bananform
  • Kan holde hovedet fra dag ét efter fødslen
  • Har besvær med at finde ro og skal vugges i søvn
  • Spænder op i kroppen som en flitsbue, når det holdes
  • Har svært ved at tage ved brystet
  • Gylper meget

Har din baby ét eller flere af ovenstående symptomer, kan det være tegn på en blokering i nakken. Vi tilbyder specialiseret behandling af blokeret nakke, og behandlingen kan gives kort tid efter fødslen.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din baby har en blokering i nakken, kan du komme til et 15 min. gratis tjek ved en af vores fysioterapeuter som er specialiseret i at behandle babyer og børn.

Book online eller ring på 60 24 85 60 for at bestille tid til et Gratis BabyTjek.

Har din baby tydelige symptomer på blokeret nakke anbefaler vi dog, at du bestiller tid til babyfysioterapi i stedet, så tilstanden kan behandles.

Gratis Fertilitetssamtale

Er du i tvivl om, hvorvidt en fertilitetskonsultation er det rette for dig? Så tilbyder klinikkens fysioterapeut Birgitte Bjøreng en gratis afklarende samtale på 15 min. 

Til samtalen vil du blive bedt om at fortælle om de udfordringer, du oplever i forhold til at opnå graviditet. Desuden vil vi tale om, hvad du ønsker at få ud af et eventuelt forløb hos os. På baggrund af dette vil fysioterapeut Birgitte rådgive dig i forhold til, om det er relevant med videre undersøgelser og behandling. 

Ring på telefon 60 24 85 60 for at bestille tid til en gratis afklarende fertilitetssamtale eller send en mail til kontakt@bjorengklinik.dk.

Redskaber, Gratis ydelser i Bjøreng Klinik

Gratis RD-tjek

Mange kvinder oplever, at deres mavemuskler ikke trækker sig sammen, efter de har født. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har adskilte mavemuskler (rectus diastase), tilbyder vi et gratis RD-tjek, hvor en af vores fysioterapeuter tjekker, om du har adskilte mavemuskler.

Der er flere symptomer på rectus diastase (adskilte mavemuskler).

Måske har du:

  • Udbulende mave: Det ser ud som om, at du er gravid – uden at være det
  • Tilspidset mave, når du rejser dig op fra sengen/laver en mavebøjning?
  • Ændret fordøjelse og stressinkontinens?
  • Manglende stabilitet og styrke i mave og ryg, selvom du laver almindelige maveøvelser?
  • Smerter i bækken og ryg?

Kan du svare ja til et eller flere af disse symptomer, har du med stor sandsynlighed adskilte mavemuskler.

Til et 15 minutters gratis RD-tjek, vil Birgitte måle din rectus diastase, og du vejledes om dine muligheder for genoptræning hos os.

Ring på 60 24 85 60 for at bestille tid til et Gratis RD-tjek.

Generelt om RD

Hvad er rectus diastase – også kendt som adskilte mavemuskler?

Lad os se på anatomien for at forstå det – og for at forstå, hvad vi kan gøre for at afhjælpe tilstanden:

For det allerførste: Hvad er muskler til for?

Muskler bevæger blandt andet skelettet, og i mavens tilfælde beskytter de også maveorganerne, da vi jo ikke har knogler hele vejen ned til bækkenet (dette ville være en fordel for organernes sikkerhed – men en stor ulempe for vores bevægelighed). Mavemusklernes fire lag udspringer alle på knogler og stærk sene. Oppefra er det på ribbenene, nedefra på hoftekammene. De kommer også omme fra ryggen, hvor de udspringer på en stor seneplade. Forestil dig en stor tønde, som er omsluttet af muskler – sådan kan vi se vores maveanatomi.

I midtlinjen på forsiden af kroppen – fra spidsen af brystbenet og ned til kønsbenet – løber et ligament (et slags ledbånd), som danner anker for alle mavemusklerne i midten – ligesom ribben, hoftekamme og senepladen på ryggen. Dette ligament hedder Linea alba.

Linea alba har den egenskab, at den kan give sig på tværs. Når du bliver gravid, er denne egenskab aldeles nødvendig – der skal være plads til din baby. Derfor giver linea alba sig i bredden. Mavemusklerne, som hæfter der, glider med ud til siden – og vupti! Så er der plads til baby!

Efter fødslen går der 6-10 uger, hvor linea alba trækker sig sammen – og trækker mavemusklerne med sig ind til midten. For manges vedkommende. Og så er der dem, som oplever, at maven ikke trækker sig sammen. De ser stadig gravide ud.

Hvad gør man så?

Linea alba skal aflastes. Når det sker, opnår man en naturlig sammentrækning, og når linea alba trækker sig sammen, trækkes mavemusklerne med.

Midtlinjen skal gøres til en velovervejet ”belastningsdoseret” zone. Det betyder, at den belastning, vi lægger på linea alba, ikke er større, end den kan holde til. Udover dette skal hele kroppen afbalanceres.

På vores hold RD-hold træner vi relevant og effektivt. Det vil sige, at vi arbejder med øvelser, som understøtter, at linea alba trækker sig sammen. Vi arbejder med stræk for hele kroppen – da en smidig og stabil krop er nødvendig for, at mavemusklerne trækker sig sammen. Du kan se en oversigt over vores RD-hold her.

Øvelser

Vil du gerne lave øvelser derhjemme, som forbedrer fysikken og behandler smerter, spændinger m.v. Så se øvelser ved at trykke på knappen herunder. 

Logo: Bjøreng Klinik favicon

Kontakt Bjøreng Klinik

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon