Skånsomt vendingsforsøg

Ved termin har langt de fleste børn lagt sig med hovedet nedad. Dog vil 3 % ikke have lagt sig i hovedstilling, og den gravide tilbydes derfor som udgangspunkt et vendingsforsøg på sygehuset. 

Denne konsultation er for dig, der ønsker at gøre, hvad du kan, for at sikre de bedste betingelser for at få dit barn til at vende sig.

Tilbuddet er for dig:

  • Der tidligere har haft et barn, der har ligget på en uhensigtsmæssig måde (underkropsstilling/ tværleje) og som ønsker at forebygge, at dit barn igen placerer sig uhensigtsmæssigt
  • Der ønsker at gøre et mere skånsomt forsøg, inden du vælger manuelt vendingsforsøg på sygehuset
  • Der har haft et mislykket vendingsforsøg på sygehuset og ønsker at gøre et sidste forsøg på at få dit barn til at vende sig inden fødsel af underkrop eller kejsersnit

Under konsultationen kombinerer jeg rebozo-teknikker med øvelser fra patentbaseret Spinning Babies. Øvelserne har til formål at smidiggøre livmoderen, så barnet har mere plads til at vende sig. Desuden instrueres du i stillinger, du kan positionere dig i, så bækkenet får et rumforhold, hvor barnet pludselig får mere plads til at vende sig. Disse øvelser skal du lave hjemme. 

Til slut kan jeg tilbyde akupunktur til afspænding. 

Varighed: 60 minutter.

Vigtigt at vide

Dit barn vil ikke have placeret sig i hovedstilling efter denne konsultation, da det er øvelserne, du skal lave  hjemme, der skal skabe plads i dit bækken og smidiggøre livmoderen, så dit barn får mere plads til at vende sig.

Der er ingen risiko forbundet med øvelserne, og du kan ikke ved en fejl få barnet til at placere sig uhensigtsmæssigt, hvis det allerede har lagt sig i hovedstilling.

Tilskud fra “danmark”

Medlemmer af Sygeforsikring “danmark” får tilskud til jordemoderydelser hos BjørengKlinik.

Kontakt os

Send os en besked med dit spørgsmål; så kontakter vi dig hurtigst muligt.