Job

/Job
Job2019-11-08T10:19:13+01:00

BjørengKlinik søger en dedikeret, entreprenant og passioneret fysioterapeut.

Vi lyser efter en fysioterapeut, hvis hjerte banker for faglighed og for personlig og professionel udvikling.

Vi søger én fysioterapeut som enten er uddannet pilatesinstruktør eller som gerne vil investere i at uddanne sig til pilatesinstruktør. Som ønsker at indgå som en aktiv del af det eksisterende PilatesTeam samtidig med, at vi inviterer dig ind med alt det, du kan bidrage med.

Vi søger også én fysioterapeut som også kan være osteopat – og som kan se idéen i, at manuel behandling går hånd i hånd med stabilisering, korrektion og træning af kroppen.

Vi leder efter en fysioterapeut med et iværksættergen, som kan se idéen i at investere tid og ressourcer i at bygge egen klientbase op i fællesskab med resten af klinikken.

Lyder dette spændende for dig?

  • Så kom og vær med og bliv en BjørengTerapeut.

 

Hvad er en BjørengTerapeut da?

En BjørengTerapeut:

  • Arbejder bevidst med sin(e) roller
  • Arbejder med at skabe empowerment hos sine klienter og elever
  • Er dedikeret til fællesskabet i BjørengKlinik
  • Tager ansvar for sig selv og for et sundt, tydeligt og professionelt arbejdsmiljø på BjørengKlinik
  • Arbejder med sine passioner
  • Anerkender, at fokus på økonomi er midlet til at sikre det unikke rum BjørengKlinik er og som muliggør, at man kan arbejde med sine passioner

Hvad vi tænker over:

På BjørengKlinik arbejder vi bevidst og nysgerrigt med alt det der ligger under, over og ved siden af vores tekniske udførelse af faget.

Hvordan er relationen til vores klienter?

Hvordan kan vi påvirke relationen, så behandlingen får det bedste resultat?  Hvorfor virker noget for nogen terapeuter og noget andet for andre?

Hvilken relation har jeg til min leder, mine kollegaer og hvilke relationer understøtter en professionel og bæredygtig arbejdskultur?

Vi arbejder målrettet med samarbejde, både internt i terapeutgruppen og med eksterne samarbejdspartnere.

Hvad du møder:

Du træder ind på en aktiv arbejdsplads hvor du inviteres med ind i at forme hvor vi skal hen og hvordan. Du træder også ind i et rum hvor det forventes, at du arbejder med lige præcis det, du er passioneret omkring. For det er lige præcis dér at den store drivkraft til at skabe noget stort ligger.

Vi lyser efter dig, der ønsker at tage ansvar for at understøtte et sundt og tydeligt arbejdsmiljø. Dig som er nysgerrig på egen og kollegaers udvikling og på fagets udvikling. Og dig som kan se alle de muligheder for frihed som tydelige og veldefinerede rammer på en arbejdsplads skaber.

Vores nye kollega er loyal og moden – og det kan man være både i en alder af 23 og 60.

Du får en leder, hvis omdrejningspunkt i sin lederrolle for BjørengKliniks selvstændige indlejere er at fjerne al unødvendig støj omkring dig, således at du i ro alene kan fokusere på dine behandlinger, på din faglige og fag-professionelle udvikling og konsolidering i et sundt og tydeligt arbejdsmiljø.

Og lige til sidst: Vi søger ikke en færdigpakket BjørengTerapeut. Vi søger en nysgerrig kollega, for hvem det er meningsfuldt at gå vejen hen imod at blive den perfekte BjørengTerapeut. (Og hvad er lige perfekt?)

Økonomisk perspektiv:

Du er selv med til at definere, hvor mange timer du ønsker at have behandling og undervisning om ugen.

Hvis du eksempelvis ønsker 25 timer med behandling/undervisning skal du beregne ca. 35 timers arbejde om ugen. Disse timer dækker skiftetid imellem klienter og hold, pauser, møder, faglig udvikling og klienttilgangsarbejde (eks. markedsføring, netværk og projekter).

Når du har bygget dine timer op således at du har 25 timer med omsætning om ugen er din årsløn på 450.000 kr.

Indleje: 35% (du afregner 35% af din omsætning til klinikken i leje) De første 2 måneder betaler du alene 20% i leje (for at du kan komme godt i gang).

 

Vilkår:

Du er selvstændig indlejer.

BjørengKlinik er privat og udenfor den offentlige sygesikring. Dette åbner op for behandlinger af f.eks. 60 eller 90 min varighed hvis det passer til dine ydelser.

I løbet af en 14 dages periode bidrager vi alle med at arbejde i ydertider så 2 uger kan for eksempel se sådan ud:

1 dag som starter kl. 7.00 (og er du en morgenfugl kan det være flere)

1 dag som slutter kl. 17.00

1 dag som slutter kl. 18.00 (og er du en aftenfugl kan det være flere)

1 dag som slutter kl. 20.00 eller en pilatesblok til kl 20.00 én gang om ugen.

Der kan også være mulighed for at arbejde f.eks. en lørdag om måneden, hvis du gerne vil placere en del af dine ydertider dér.

Du har stor frihed under stort ansvar til at planlægge din egen arbejdsuge og dit ferieår.

Du står med en klientgruppe, der vælger dig og klinikken til aktivt og bevidst – og det er ret skønt.

Vi mødes til 4 fællesmøder fredag eftermiddag 14-18 om året – og PilatesTeamet mødes 3 lørdage om året foruden 1 månedlig fælles sparring. Vi har 4 udviklingssamtaler om året og hver måned arbejder vi med at reflektere over den professionelle og økonomiske udvikling igennem en månedsrapportering.

 

Økonomisk investering:

Du investerer 20.000 kr. i din opstart (som kan opdeles i rater).

Beløbet dækker:

  • Professionel fotografering af indlejer i behandlingssituationer, undervisningssituationer og portrætbilleder.
  • Tilretning af hjemmeside med lejers personlige profil og beskrivelse af lejers ydelser
  • Digital kalender, hvori lejer har egne journaler og hvor lejer kan bookes online
  • Grafisk udformning af visitkort og flyers og print heraf
  • Instagram og Facebook kampagne ifbm. opstart på 1.000 kr
  • Samtaler á samlet 6 timers varighed med business coach og ergoterapeut vedr:
    • Professionel – Personlig – Privat
  • Målsætning – hvor vil du hen med dit fag, og hvordan kommer du derhen?
  • Klinikkens kommunikations- og adfærdsfaglige referencerammer
  • Individuel sparring og målsætninger
  • Det terapeutiske i at være terapeut
  • Struktur i arbejdslivet
  • Mulighed for observation og feedback på aktivitetsprocesser i behandlinger eller andre arbejdsprocesser

Din uddannelsesinvestering, hvis du ikke er pilatesinstruktør:

Du uddannes hos Aim4. Michael hos Aim4 kan oplyse om den præcise pris, der ligger omkring 6.000 kr. BjørengKlinik bidrager med 1.300 kr. til uddannelsen.

Hvis du er uddannet hos en anden underviser bidrager BjørengKlinik med 1.300 kr. til 2 timers supervision hos Aim4.

Nu har du læst alt igennem – er det spændende og meningsfuldt for dig? Vil du søge?

Så send din ansøgning til Birgitte (som er leder og ejer) og Karina (som er den ergoterapeutiske coach) – hvori du beskriver, hvad dine faglige passioner er, du fortæller også hvad der er allervigtigst for dig på en arbejdsplads – og du kommer med frie indspark til, hvordan du kan se dig bidrage til, hvor klinikken skal hen.

 

Frist: 20.11.19.

 

Birgitte: birgitte@bjorengklinik.dk

Karina: karina@ergoterapi.nu

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Du kan læse mere om Bjørengklinik datapolitik Her

Luk

Go Down