Kejsersnitbehandling

Har du fået foretaget et kejsersnit?

Få tjekket og behandlet dit arvæv hos os, og lær hvordan du selv kan behandle dit ar med massage, udspænding og øvelser, så området igen bliver en integreret del af din krop.

For de fleste kvinder betyder det meget, at deres kejsersnit er kosmetisk pænt.

Men vil du forebygge, at der kan opstå komplikationer, er du nødt til at koncentrere dig om de lag, der ligger dybere end huden.

 

Et ubehandlet kejsersnit-ar kan nedsætte bevægeligheden i bækkenområdet, hvilket kan give smerter, fordøjelseskomplikationer, fertilitetsudfordringer samt psykiske problemer.

Derudover er der risiko for, at der kan opstå kirurgiske komplikationer ved operationer senere i livet.

Vi udspænder og mobiliserer dit ar manuelt og behandler det med laser.

Du kan allerede 4-5 uger efter fødslen starte i behandling hos os for at forebygge komplikationer.

Et ar er aldrig for gammelt til at blive behandlet.

Anne Sofie og Anette er specialiseret i arvævsbehandling.

Læs mere, kontakt os eller book din tid på vores hjemmeside www.fertilitetsfysio.dk