MammaFortsætter

MammaFortsætter er fokuseret og relevant træning for dig, der har et eller flere børn, og som gerne vil træne din krop igennem én time om ugen med høj kvalitet og ømme muskler som resultat.

Da dette hold er et fortsætterhold, skal du have trænet pilates minimum 10 gange før, eller have gennemført et af følgende hold:

  • IntroPilates
  • PilatesFlow
  • MammaPilates Intro
  • BarselsPilates
  • Rectus Diastase

 

På MammaFortsætter træner vi smidighed, kropsbevidsthed og styrke med øvelser, der integrerer dit åndedræt og din core-muskulatur som en naturlig del af træningen.

Efter en fødsel er kroppen typisk stram, strakt, svag og overspændt, hvilket vi tager højde for i træningen, hvor vi veksler mellem et behageligt flow mellem øvelserne og fordybelse i enkelte øvelser.

Der bliver taget hensyn til en svag mavemidtlinje, som skal stabiliseres – og styrkes – gennem både indirekte og direkte øvelser. Har du adskilte mavemuskler, når du går på holdet, vil din instruktør guide dig igennem de direkte maveøvelser, så de bliver udført korrekt.

Da din instruktør også underviser på GravidPilates og BarselsPilates, kan du forvente, at hun har et indgående kendskab til kvindens kropslige rejse fra graviditet til efterfødsel.

Har du smerter i kroppen, det kan være ryggen eller skuldrene, hovedpine eller bækkensmerter kan du vælge at supplere din MammaPilates-træning med behandling eller massage hos én af vores dygtige og specialiserede terapeuter.

Kontakt os

Send os en besked med dit spørgsmål; så kontakter vi dig hurtigst muligt.