Workshops

WORKSHOP NO. 01 – “Kom godt igennem den første tid”

Anna giver ene/par undervisning i workshoppen. Kontakt Anna for at aftale tid.

”Kom godt igennem den første tid” er workshoppen til dig, der lige er blevet forælder eller er gravid. Her lærer du sikkert og med enkle trin at bruge en strækvikle. Denne vikle egner sig til at bruge til din baby fra nyfødt (også præmaturbørn) og til cirka 9kg.

Denne workshop er til dig som:

  • Gerne vil have en god start på tilværelsen med en lille baby
  • Har brug for at frigøre hænderne til andet end at bære din baby
  • Gerne vil bære dit barn tæt og give tryghed, omsorg og kunne trøste med det samme
  • Vil minimere gråd
  • Vil gøre din udfordrede krop en tjeneste og bære dit barn fysiologisk optimalt
  • Er dedikeret til at støtte dit barns motoriske og sociale udvikling

Du vil grundigt blive guidet igennem bindeteknikken, så du kan huske den, når du kommer hjem. Under workshoppen øver du med dukker, så du er helt sikker på teknikken, inden du bruger strækviklen sammen med din baby.

Vi gennemgår basisviden omkring sikkerhed og støtte og du får en kort gennemgang af babys fysiologi og viden om hvorfor babybæring har så mange fordele både for baby og dig. Du er velkommen til at tage din baby med, men også gerne en hjælper.

Pris: 700,- inklusiv snacks og drikkevarer. Desuden mulighed for gratis telefonisk/mail support den første måned efter kurset.

TILMELDING TIL: anna@bjorengklinik.dk, angiv workshoppens navn

WORKSHOP NO.02 – “Baby i kyssehøjde”

”Baby i kyssehøjde” er workshoppen til dig, der er gravid eller er blevet forælder inden for de sidste 9 måneder. Her lærer du sikkert og med enkle trin at bruge en fastvikle på to forskellige måder. Du lærer en bindemetode på maven og en på hoften. Fastviklen egner sig generelt til at bruge fra dit barn er nyfødt til det vejer ca. 20kg.

Denne workshop er til dig som:

  • Har brug for at frigøre hænderne til andet end at bære din baby
  • Gerne vil bære dit barn tæt og give tryghed og omsorg
  • Vil minimere gråd
  • Gøre din udfordrede krop en tjeneste og bære dit barn ergonomisk optimalt
  • Støtte dit barns motoriske og sociale udvikling
  • Har et barn der gerne vil følge med i hvad du laver
  • Vil have et alternativ til barnevognen når I er ude

Du vil grundigt blive guidet igennem bindeteknikkerne, så du kan huske dem, når du kommer hjem. Under workshoppen øver du med dukker, så du er helt sikker på teknikkerne, inden du bruger fastviklen sammen med din baby.

Anna giver ene/par undervisning i workshoppen. Kontakt Anna for at aftale tid.

Vi gennemgår basisviden omkring sikkerhed og støtte og du får en kort gennemgang af babys fysiologi og viden om hvorfor babybæring har så mange fordele både for baby og dig. Du er velkommen til at tage din baby med, men også gerne en hjælper.

Pris: 1500,- inklusiv snacks og drikkevarer. Desuden mulighed for gratis telefonisk/mail support den første måned efter kurset.

TILMELDING TIL: anna@bjorengklinik.dk, angiv workshoppens navn

Kontakt os

Send os en besked med dit spørgsmål; så kontakter vi dig hurtigst muligt.