Her er du: Bjøreng Klinik » Bivirkninger og senfølger ved cancerbehandling
Hos BjørengKlinik i Aarhus tilbyder vi akupunktur udført af sundhedsprofessionelle RAB-godkendte akupunktører som har erfaring med behandling til dig der er ramt af senfølger efter sygdom og behandling samt bivirkninger ved kræftbehandling. Vi har mange års erfaring i klassisk akupunktur. Akupunktur er en naturlig og veldokumenteret metode. Det hjælper kroppen ved at aktivere kroppens selvhelende kræfter og giver kroppen bedre balance – hvilket man ikke skal undervurdere vigtigheden af under en helingsproces.

Et kræftforløb kan være en stor belastning – både under behandlingen og længe efter, at den er afsluttet. Mange oplever bivirkninger eller senfølger, som påvirker hverdagen og livskvaliteten. Det kan være smerter, træthed, føleforstyrrelser, hedeture, søvnproblemer eller andre gener, som gør det svært at vende tilbage til et normalt liv. Hos Bjøreng Klinik tilbyder vi akupunktur som et skånsomt supplement til din øvrige behandling. Flere studier peger på, at akupunktur kan lindre en række af de mest almindelige bivirkninger og senfølger efter kræftbehandling. Behandlingen tilpasses altid dine symptomer og din aktuelle situation, så du får et individuelt forløb med fokus på at øge dit velbefindende og din livskvalitet. Akupunktur erstatter ikke den behandling, du får på hospitalet eller hos din læge, men kan være et værdifuldt supplement, når målet er at mindske generne og skabe mere overskud i hverdagen.
I BjørengKlinik kan vi hjælpe dig, hvis du oplever bivirkninger ved din cancerbehandling eller døjer med senfølger. Hos os møder du erfarne fysioterapeuter, med akupunktur og osteopatiske kurser, der arbejder tværfagligt med de udfordringer, du kommer med, og vi tilrettelægger behandlingsforløbet efter dine behov. Vores tværfaglige behandlingsmuligheder består af:
Cancerbehandling har som oftest betydning for, hvordan kroppen fungerer og føles under selve behandlingsforløbet og også efterfølgende.
Vi tilbyder et helstøbt, tværfagligt behandlingstilbud til dig, der oplever bivirkninger i forbindelse med din cancerbehandling og senfølger efter eksempelvis:
Den medicinske behandling for kræft kan have forskellige konsekvenser alt efter, om du får kemoterapi og/eller strålebehandling, bliver behandlet med hormoner eller er blevet opereret.
Behandling af cancer kan medføre symptomer som hedeture, træthed, søvnproblemer, kvalme og halsbrand. Efter afsluttet cancerbehandling kan senfølgerne være:

Behandling af de smerter i kroppen, der kan opstå som følge af langvarig sygdom - såsom spændinger eller låsninger.

Arvæv kan føre til gener som fordøjelsesproblemer, smerter og stramhed. Tidlig mobilisering reducerer arvævsdannelse.

Akupunktur kan lindre senfølger og bivirkninger som smerter, søvnløshed, kvalme og forstoppelse og genskabe kroppens balance.

Lymfedrænage kan reducerer generne ved lymfødemet, som kan være smerter i ødemet, spændingsfornemmelser med mere.
Akupunktur afhjælper eller lindrer bivirkninger forbundet med kemoterapi, stråleterapi og operation.
– er nogle af de bivirkninger du kan opleve i forbindelse med behandling af cancer. Efterbehandlingen med antiøstrogener tegner også samme symptombillede.
Et akupunkturforløb på BjørengKlinik kan være selvstændigt eller stå i forbindelse med lymfødembehandlingen for hævelse i arm eller ben.
Disse øvelser er for dig, der er blevet opereret i maven eller underlivet, og for dig, der er blevet brystopereret.
Øvelserne er også velegnede, hvis du har fået strålebehandling.
Arvæv dannes ved operationer, men også når man får strålebehandling. Vævet bliver mere stift, og der sker en væsentlig reduktion i blodgennemstrømningen.
Det er individuelt, hvor meget arvæv man danner, og hvor stift det bliver, men fælles for alle arvæv er, at det bliver smidiggjort af bevægelse og stræk.
Vær opmærksom på, at arvæv kan “vokse” videre i kroppen og rundt om for eksempel tarmene med fordøjelsesproblematikker til følge. Rundt om blæren, hvor din evne til at holde på vandet kan ændre sig, eller rundt om livmoderen og æggestokkene, hvor menstruation og fertilitet kan blive påvirket.
Du kan selv arbejde med arvævet ved at bevæge dig, lave forskellige stræk – især dem hvor du kan mærke, at det trækker i området, der er stramt – og trække vejret i hele kropstønden (mave, ryg og brystkasse).
Forstoppelse skyldes:
At der er for lidt væske i afføringen, så afføringen bliver hård og knoldet, og/eller at tarmene har svært ved at bevæge sig og skubbe afføringen ud.
Når man skal afhjælpe forstoppelse, er det en hjælp at kende årsagen til forstoppelsen. De forskellige afføringsmidler, der findes, virker ved enten at trække mere væske ind i tarmen – og derved gøre afføringen blødere – eller ved at øge tarmbevægelsen. Ofte kan det være en god idé at bruge begge dele. Jeg vil anbefale, at du får vejledning af en fagperson om brugen af afføringsmidler.
Er årsagen til din forstoppelse, at dine tarme har svært ved at bevæge sig, kan tarmmassage være en måde at skabe bevægelse i tarmene på.
Dette skal du være opmærksom på, når du spiser:
1: Start med blide strøg på venstre side af din mave fra ribbenene og ned til hoften, så du tegner et “I”. Gentag 10 gange
2: Stryg nu fra ribbenene på højre side lige over til ribbene på ventsre side og ned til hoften, så du tegner et “L”. Gentag 10 gange
3: Stryg nu fra din hoftekam på højre side op til dine ribben på højre side, videre over til ribbenene på venstre side og ned til venstre hofte, så du tegner et “U”. Gentag 10 gange
Mærker du et sted, der er hårdt eller let ømt, kan det være afføring, der står fast i tarmen her. Massér ganske blidt i cirkelbevægelser på dette sted og gentag herefter tarmmassagen. Tarmmassagen kan med fordel foretages om morgenen, inden du står ud af sengen, lige efter din morgenmad eller når du føler afføringstrang.
”I forbindelse med at jeg fik konstateret endetarmskræft, gennemgik jeg blandt andet en meget stor operation. En såkaldt wram-lap operation, hvor man blandt andet transplanterede en stor lap (17 x 5 cm) inklusiv mavemuskler fra min mave. Denne lap blev blandt andet brugt til at lukke mig bagtil (barbie butt), nyt mellemkød og rekonstruktion af skeden.
Jeg fandt ultimo januar 2022 frem til BjørengKlinik, der også har erfaring med kræftpatienter. Jeg kunne læse mig frem til, at de var specialister på mange områder, der ville kunne hjælpe mig.
Jeg får hjælp til de smerter og gener, jeg har i kroppen, når jeg kommer. Fysioterapeut Birgitte Bjøreng er den mest professionelle fysioterapeut, jeg har været i hænderne på. Hun lytter og læser mig og tager den derfra. Jeg får arvævsmassage i mit store ar på maven. Jeg har ligeledes fået et træningsprogram, jeg laver hjemme. Det bliver løbende revideret, som jeg udvikler mig, ligesom det bliver kontrolleret, at jeg laver øvelserne rigtigt.
Jeg kom i overgangsalderen med 200 km i timen, da jeg fik fjernet æggestokke og livmoder under operationen. Jeg var plaget af voldsomme hede- og svedeture både dag og nat. Jeg får akupunktur i BjørengKlinik og det har hjulpet mig rigtig meget. Jeg har fået en klart bedre nattesøvn. Jeg ligger med nåle i 30 min. og tager hjem med klistermærker med nåle i øret. Det hjælper mig virkelig meget.
Jeg har ikke haft det så godt i min krop efter operationen, som nu, og jeg er utrolig glad for at være kommet så langt. Jeg mærker ikke så meget til det store ar i maven mere. Der er stadig noget at arbejde med. Det ses og mærkes med tydelighed, at arret ikke er så hårdt og stramt mere. Alle burde modtage arvævsbehandling. Jeg er glad for, at jeg fandt ud af, at det er en mulighed. Havde aldrig hørt om det før.
Efter 2,5 måned som kræftfri fik jeg tilbagefald og har nu kræft i bækkenet og metastaser i den venstre lunge. Jeg får nu kemoterapi. I BjørengKlinik hjælper de mig også med akupunktur mod kvalme.”
Hvis du er medlem af sygesikring “danmark”, kan du få tilskud til flere af vores behandlingstilbud. Det gælder blandt andet fysioterapi, akupunktur, lymfødemterapi, arvævsbehandling og pilates, hvis din behandler er fysioterapeut eller RAP-godkendt akupunktør.