Alt om menstruation

Læs alt om menstruation, gener, smerter og behandling. Vi er specialiserede i at hjælpe dig med cyklusrelaterede problemer.

Menstruation vedrører kvinder i mange aldre, hvad end man er teenager, i den fertile alder eller i overgangsalder. Således er menstruation en del af livet fra 11-12 års alderen og helt op til midt i 50’erne. Nogle døjer med smerter, andre med konsistens, hyppighed og lugt. Hos kvinder som ønsker sig at være gravide, fylder menstruation eller mangel på samme også meget. På siden her kan du læse om menstruation og finde viden om alt fra cyklus til smerter og overgangsalder.

Du kan også læse om træning mod smerter, symptomer og gener.

Redskaber, menstruation, Bjøreng Klinik

Menstruationscyklus

Din menstruationscyklus indeholder en værdifuld information om din generelle helbredstilstand. Den fungerer som en vigtig kommunikator mellem din krop og dit sind og giver dig en indsigt i, hvordan du trives. Desværre er der mange af os, der ikke er blevet oplyst om, hvordan en normal og sund cyklus ser ud. Derfor kan det være svært at opdage, hvis der er noget galt. Faktisk er der 10% af kvinder der menstruerer, som har så kraftig en smerte, at det kræver en månedlig sygedag. Der er mange kvinder der fejlagtigt tror, at menstruationssmerter og kraftig blødning er normale og noget man skal lære at leve med. Heldigvis, er dette ikke tilfældet. Kraftige menstruationssmerter er ikke noget du skal have. PUNKTUM

Menstruation

Læs om alt fra smerter til konsistens og fertilitet

Første menstruation

Hvis man har en livmoder, kommer du ikke udenom at få menstruation. Men i hvilken alder den kommer første gang, kan være svær at forudse.

Når kroppen går fra at være en børnekrop til en voksenkrop, er det første ord man skal kende: puberteten. For uden den, er der ingen menstruation. Under puberteten gennemgår kroppen en hel del ændringer.

Der findes tegn man kan kigge efter

Man kan desværre ikke spørge sine hormoner: ”hvornår kommer min menstruation?”. Men der er tegn, man kan kigge efter:

  • Man får udflåd
  • Brysterne har vokset
  • Mavepine og oppustethed
  • Vægtstigning
  • Bumser
  • Svedlugt

Men hvad er det der sker i kroppen, når den første menstruation melder sin ankomst? Det korte svar er hormoner. Hormoner er et kemisk stof der dannes i forskellige kirtler, og påvirker hvornår ens menstruation begynder. De sender et signal om, at nu er det tid til ægløsning!

Den gennemsnitlige alder for ens første menstruation er et sted mellem 11 og 14 år. Men – sådan som kroppen fungerer med næsten alt, kan den lige så let komme når du er 9 eller efter du er fyldt 16 år.

Varighed og pletblødning

Kvinders menstruationscyklus varer normalt omkring 28 dage, men variationer mellem 21 og 35 dage betragtes som normale.

De fleste kvinder oplever menstruationsblødning i omkring 4-5 dage, selvom nogle kun bløder i 3 dage. Andre kan opleve blødning i op til 7 dage. Alle disse varigheder anses for at være inde for det normalt område. Hvis du imidlertid oplever kortere eller længere blødning end dette, kan det være et tegn på ubalance i kroppen.

Den første dag i din menstruationscyklus, er den hvor du begynder at bløde. Pletblødninger, der kun er lette og sporadiske, betragtes normalt ikke som en del af menstruationen. Hvis du oplever dem, kan det være et tegn på, at der er noget, som ikke er i balance.

Hos Bjøreng klinik synes vi, at det virkelig er tankevækkende, at kvinder i cirka 35 år af deres liv, oplever menstruationscyklusser. Samlet set betyder det, at de bruger omkring 6 år af deres liv på at have menstruation og endnu 6 år på at befinde sig i den præmenstruelle periode, som for cirka 75% af alle danske kvinder kan være fyldt med gener.

Mange kvinder føler sig dårlige, uoplagte og måske endda ulækre under menstruation og i tiden op til. Det er således 12 år af deres liv, hvor de går rundt og har det dårligt. Det er VIRKELIG mange år! Derfor er det på sin plads at undersøge hvordan vi som kvinder kan få det bedste ud af dette 12 år i vores liv.

Tager du for givet, at det gør ondt at have menstruation?

Det skal du ikke. Vi kan gøre rigtig meget for de fleste kvinder og unge piger med menstruationssmerter. Ad naturlig vej vel at mærke. Med akupunktur, fysioterapi, terapilaser, massage og træningsterapi arbejder vi med behandling af:
 
– Menstruationssmerter
– Smerter ved ægløsning
– Endometriose
– Adenomyose
 
Dine terapeuter er specialiserede fysioterapeuter som hjælper dig med individuelt tilrettelagt behandling. Book fysioterapi eller akupunktur og derefter tilrettelægger vi dit forløb ud fra hvilke gener du har.
 

Manuel fysioterapi til menstruationssmerter

Foruden de hormonelle forandringer er der ved menustration også en forskel i tyngden og størrelsen af livmoderen som kan trække, skubbe og give smerter fordi ligamenterne omkring ikke tillader fri bevægelse.

Den manuelle behandling hjælper med til at organerne i bækkenet har bevægefrihed samt at der er optimal blodcirkulation, særlig med fokus på drænage af området. Derudover er hele kroppen nødt til at blive taget i betragtning. Restriktioner i bindevævet kan have stor betydning og derfor er hele kroppen med i undersøgelsen for at vide om andre områder er med til at bidrage til problematikken.

Blodcirkulationen i bækkenet er udfordret af tyngdekraftens indvirkning, derfor er det også her hvor der er det højeste tryk i abdomen/maven. Derfor spiller vejrtrækningsmusklen (mellemgulvet) og bækkenbundsmuskulaturen også en stor rolle i at få transporteret veneblodet videre op og væk fra bækkenet.

Foruden manuel behandling (behandling med hænderne) bruger vi også terapilaser som øger cirkulationen i vævet og akupunktur i behandling af menstruationssmerter.

Har du smerter under ægløsning, pletblødning eller udtalt PMS kan vi også hjælpe dig.

Pilates

Vil du træne for et godt underliv?

Øg kontakten til dit underliv med Godt Underliv træning. Træningen er for dig der har smerter, spændinger eller som ønsker at styrke din fertilitet.

Rectus Diastase, Bjøreng Klinik

Menstruationssmerter/ stærke menstruationssmerter

Er du en af de kvinder der døjer med menstruationssmerter? Hvis ja, er du langt fra alene.

Mange vokser op med, at sådan er det at kvinde. Og hvor er det ærgerligt! Lad os klargøre én ting: menstruation bør ikke være smertefuldt! Hvis du oplever smerter, er der en grund og der er mulighed for at lindre dem!

Hvis du er en af de kvinder der lider af generelle menstruationssmerter, får du her 3 afgørende trin for at lindre dine smerter:

  • Kend den bagvedliggende årsag – og få målrettet behandling mod den
  • Korrekt medicinindtag
  • Bevægelse som lindring

Kend årsagen til dine smerter

Det er vigtigt at prioritere din krops velbefindende og finde årsagen til dine smerter. Ved at identificere årsagen til dine smerter, kan du opnå bedre resultater med lindring – og måske endda opnå fuldstændig smertefrihed. Der er også mulighed for at årsagen til dine smerter kan behandles, inden du begynder at bruge medicin som smertestillende, p-piller, hormonspiral eller lignende for at behandle symptomerne. Der er også chance for, at der findes andre medicinske præparater, der kunne være mere velegnede til at håndtere netop dine symptomer.

Menstruationssmerter kan deles op i 2 årsagsgrupper: primære- og sekundære menstruationssmerter. Lad os blive klogere på, hvad forskellen er.

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon

Klumper, farvevariation og konsistens

Farven på menstruationsblod varierer baseret på hastigheden, hvormed blodet forlader livmoderen og passeres ud gennem skeden. Denne farve er en indikator for blodets alder, idet helt friskt blod præsenterer sig som meget lyserødt. Over tid bliver blodet stående i længere tid, hvilket resulterer i en mørkere og tykkere farvetone.

Ligeledes påvirkes konsistensen af menstruationsblodet af den tid, det tager at bevæge sig fra livmoderen og ud gennem skeden. Med tiden størkner og klumper blodet sammen, hvilket kan resultere i en oplevelse af tykt, mørkt menstruationsblod, ofte med tilhørende klumper. Denne variation i konsistens og farve er en normal del af menstruationscyklussen og reflekterer den naturlige proces, hvor livmoderen renser sig selv.

Menstruation
Redskaber
Menstruation

Hvad din menstruation kan afsløre om tilstanden i din livmoder

  • Indikation for blod som har stået i livmoderen. Dette kan antyde, at din livmoder er bøjet og derfor ikke fuldstændigt tømmer alt blodet under menstruationen. Når du oplever din første menstruationsdag, repræsenterer dette typisk det sidste spor af blod fra den forrige menstruationscyklus. Tilstanden kan normalt forbedres ved hjælp af manuel behandling og øvelser.

 

Muligvis indikation af, at din livmoder er placeret mod din blære. I løbet af menstruationen øges vægten af livmoderen, hvilket kan forøge trykket på blæren og føre til øget trang til at tisse. Denne tilstand kan normalt forbedres ved hjælp af manuel behandling og specifikke øvelser.

  • Potentielt tegn på, at din livmoder er bagudbøjet og placeret mod endetarmen. Under menstruationen øges vægten af livmoderen, hvilket kan intensivere trykket på endetarmen og resultere i forstoppelse eller en træg mave. En bagoverbøjet livmoder er ofte observeret efter kejsersnit. Denne tilstand kan normalt afhjælpes gennem manuel behandling og specifikke øvelser.

    Forstoppelse og oppustethed før menstruation kan også tilskrives påvirkningen fra hormonet progesteron på tarmbevægelserne.

  • En normal uterus (livmoder) position varierer fra kvinde til kvinde, men den betegnes typisk som anteflekteret eller antevertet. Antefleksion betyder, at livmoderen hælder lidt fremad, mens anteverting refererer til, at livmoderen vender lidt fremad i forhold til kroppens akse.

    Det er dog vigtigt at bemærke, at livmoderens position kan ændre sig over tid og under påvirkning af forskellige faktorer såsom alder, graviditet og eventuelle sundhedsmæssige tilstande. Kvinder kan også have en retroflekteret eller retroverteret livmoder, hvor livmoderen hælder bagud i stedet for fremad. Disse variationer betragtes normalt ikke som patologiske, medmindre de forårsager symptomer eller problemer.

    Hvis du har bekymringer eller oplever ubehag i forbindelse med din livmoderposition, er det altid en god ide at konsultere din læge eller en specialist, der kan evaluere din specifikke situation og give rådgivning baseret på din sundhedshistorie.

Oplever du kraftig blødning i nogle timer eller et døgn, efterfulgt af en fuldstændig ophør i blødningen i få eller mange timer, for derefter at opleve kraftig blødning igen? Dette kan indikere, at du har en stram livmoderhals. En stram livmoderhals kan resultere i en ujævn blodstrøm, hvor blodet har svært ved at flyde kontinuerligt. Dette kan føre til ophobning af blod i livmoderen, og når vægten af blodmængden bliver tilstrækkelig stor, presses blodet ud. Typisk vil du også opleve kraftig blødning efter fysisk aktivitet, og blødningen vil have tendens til at stoppe, når du er i ro.

Denne tilstand kan normalt afhjælpes med manuel behandling og specifikke øvelser, der sigter mod at løsne spændinger i livmoderhalsområdet. Det anbefales at søge professionel rådgivning og vurdering af en sundhedsfaglig for at få den mest passende behandlingsplan til din individuelle situation.

Kvindekroppen

Kvindekroppens cyklus bevæger sig gennem 4 faser hver måned:

  1. Ugen efter menstruation
  2. Ovulation/ægløsning
  3. PMS
  4. Menstruation

PMS-fasen kan være en hård periode for mange og skyldes hormonelle ubalancer. Vi kan lære dig at leve i overensstemmelse med denne hormoncyklus og lytte til din krop.

Hvor meget bløder man?

Kraftig menstruation eller sparsom?

I gennemsnit bløder kvinder omkring 50 ml (svarende til 3 spiseskefulde) i løbet af en menstruationsperiode. En blødning på over 80 ml betragtes som kraftig, mens en blødning på under 25 betragtes som sparsom. Det er dog almindeligt at opleve en kraftigere blødning de første par dage af ens menstruation.

Fertilitet, fysioterapi

Tegn på menstruation

I perioden op til at menstruationen starter, kan der opstå en række psykiske og/eller fysiske gener, som ofte forsvinder i løbet af 1. menstruations dag. Det kaldes også for præmenstruelt syndrom (PMS) og ca. 95% af alle kvinder mærker til nogle af følgende symptomer.

Typiske psykiske symptomer

  • Nedsat stemningsleje
  • Irritabilitet
  • Tendens til gråd
  • Rastløshed
  • Mindre sexlyst
  • Trang til sukker

Typiske fysiske symptomer

  • Ømme bryster
  • Oppustethed
  • Vægtstigning og hovedpine

Blødning mellem menstruationer

Hvis man oplever blødninger fra livmoderen, udenfor ens normale menstruationsperiode, kaldes det for en uregelmæssig eller unormal blødning. Herunder pletblødninger og blødning efter samleje. Uregelmæssige blødninger ses oftest hos kvinder op til overgangsalderen eller unge piger der har fået deres første menstruation. Men kan opstå hos kvinder i alle aldre.

Hyppige årsager til uregelmæssige blødninger er:

  • Stress
  • Overgangsalder
  • Manglende ægløsning
  • Infektioner i livmoderhals eller skeden
  • Graviditet
  • Muskelknuder
  • PCOS
  • Medicin

Har du smerter eller problemer med cyklus?

Få fysioterapi til underlivet

Behandling mod menstruationssmerter

Der findes flere former for behandling mod menstruationssmerter. En af de faktorer der er aldeles vigtig, er din blodcirkulation. Hvis du har en nedsat blodcirkulation, kan det resultere i en dårligere ægkvalitet, fordi æggene ikke får tilført den optimale ilt og næringsstoffer.

Smertelindring for den primære dysmenoré, som blev nævnt tidligere, indebærer normalt en kombination af:

  • Korrekt brug af Ibuprofen
  • Bevægelse, der sigter mod at øge iltoptagelsen og cirkulationen i livmoderen
  • Varmepude på maven eller lænden

Derudover kan vi hos Bjøreng klinik hjælpe med smertelindring på følgende måder:

  • Vejledning for bevægelse og øvelser
  • Behandling af arvæv
  • Laserterapi (behandling af arvæv og/eller inflammation)
  • Behandling af muskelspændinger
  • Akupunktur
  • Vejledning for fordøjelsesproplemer

Yderligere behandlinger som akupunktur og behandling af muskelspændinger i bækkenet, underliv og anden muskulatur som f.eks. psoas, kan være relevante i nogle tilfælde. En velfungerende og afspændt psoasmuskel spiller en vigtig rolle i at undgå menstruationssmerter. Dette skyldes, at der både er nerver og blodkar, der løber ned til livmoderen og æggestokkene, passerer gennem eller tæt forbi din psoasmuskel. Så hvis denne er stram og ufleksibel eller forkortet, kan psoas forstyrre nerveforsyningen til de reproduktive organer og hæmme blodcirkulationen i underlivet.

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon

Fertilitet, Bjøreng Klinik

Ægløsning

Det er ikke altid let at identificere tidspunktet for hvornår ægløsningen kommer. Hvornår den finder sted og dens varigheden varierer fra person til person. Vi ved dog, at den typisk sker et sted mellem dag 11 og 21 i ens menstruationscyklus.

Smerter ved ægløsning

For at forstå udviklingen af ægløsningssmerter, er det vigtigt at forstå, hvad der foregår i vores livmoder. Livmoderen er et fantastisk organ, der fungerer som både en muskel og som et hulrumsorgan. Hver måned opbygger livmoderen en slimhinde i sit hulrum, som gradvist bliver tykkere op mod ægløsning. Under ægløsningen bruger livmoderen sin muskelkraft til at bevæge sig i en opadgående, bølgende bevægelse for at hjælpe sædcellerne i retning mod det frigivne æg. Det er imponerende, ikke sandt?

Hvis ægget bliver befrugtet, skal det sætte sig fast i den tykke slimhinde, som livmoderen har opbygget af sin væg. Men hvis ægget ikke bliver befrugtet, begynder slimhindevævet at bløde og afstødes 14 dage efter ægløsning. På dette tidspunkt bruger livmoderen sin muskelkraft til at bevæge sig i bølgende, nedadgående bevægelse, for at presse det afstødte slimhindevæv væk fra livmoderen og ud gennem skeden. Så den livmoder er faktisk i konstant bevægelse og arbejder under hele cyklussen.

Ægløsningssmerter er en pludselig eller konstant smerte i underlivet, som oftest er svag. Tegn på ægløsning kan være:

  • Kvalme
  • Smerte i underliv
  • Udflåd – mere gennemsigtigt og slibrig end normalt
  • Ondt i lænden
  • Oppustet
  • Temperatur ændringer
  • Humørsvingninger

Hvornår kan man blive gravid?

Ægløsningen finder altså sted cirka 14 dage før menstruationen begynder. Det er på dette tidspunkt, at chancen for at blive gravid, er allerstørst.

Gravid trods menstruation

Når du er gravid, får du ikke din normale menstruation. Dog kan nogle kvinder opleve mindre blødninger omkring det tidspunkt, hvor de normalt ville have haft menstruation, hvilket kan forveksles med menstruation. Dette kaldes for en implantationsblødning, og opstår når det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen.

Manglende menstruation

Der kan være forskellige årsager til en udebleven menstruation. Manglende menstruation er et ofte et tydeligt tegn på graviditet. Dog kan der være andre faktorer der kan forårsage udebleven menstruation:

  • Uregelmæssig menstruation – selvom din menstruation ikke kommer som forventet, betyder det ikke nødvendigvis at den udebliver. Det er almindeligt, at ens cyklus ændrer sig og det kan være at den blot er forsinket.
  • Stress og livsændringer – nogle livsændringer eller intense stress perioder kan påvirke ens cyklus og resulterer i udeblivelse.
  • Vægttab- eller øgning – kan påvirke din hormonbalance og dermed også menstruationscyklus.

Fertilitet - og hvordan vi kan hjælpe dig

Der kan være mange årsager til, at man har svært ved at blive gravid. Her på siden beskrives en række faktorer der kan bidrage til barnløshed og hvordan Bjørengklinik kan hjælpe dig

Fertilitet, Bjøreng Klinik

Vil du træne for bedre fertilitet?

Pilates, IntroPilates

Er du nået overgangsalderen?

Dyrk pilates - det hjælper på symptomer

Menstruation og overgangsalder

Den gennemsnitlige alder for kvinder at komme i overgangsalderen er mellem 45 og 55 år. Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation. Når der er gået et år uden menstruation, betragtes man som værende i menopause. Overgangsalderen begynder typisk et par år før den sidste menstruation og kan vise sig gennem symptomer som blødningsforstyrrelser og hedeture.

Nogle kvinder oplever sådanne symptomer så markant, at de har behov for behandling. Disse symptomer kan omfatte:

  • Hedeture
  • Nattesved
  • Søvnproblemer
  • Tørre slimhinder
  • Kløe og udflåd
  • Hyppige blærebetændelser
  • Humørsvingninger og øget følsomhed
  • Depression eller nedtrykthed
  • Inkontinens eller urindryp
  • Søvnproblemer
Pilates
Akupunktur hos Bjøreng Klinik i Århus - virksomhedsaftale

Hos klinik Bjøreng kan vi hjælpe med at lindre symptomerne på overgangsalderen.

Ved hjælp af naturlige tilgange som akupunktur, kostvejledning, pilatestræning, ergonomivejledning, fysioterapi og massage, kan man reducere de gener, der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen

  • Akupunktur: stimulere og balancerer kroppens energier
  • Fysioterapi: behandler spændinger, smerter og inkontinens
  • Massage: skaber velvære og ro i kroppen
  • Ergonomivejledning: opnå styrke i dine bevægelser og brug din krop bæredygtigt i hverdagen
  • Pilates: forbedrer smidighed, balance og styrke i muskler og led

Ofte stillede spørgsmål

Cirka en gang hver 4. uge får kroppens hormoner et æg til at modne i en af de to æggestokke. Når ægget er modnet, forlader det æggestokken (heraf ordet ”ægløsning”) og passere i løbet af 3-4 dage ned gennem æggeleder til livmoderen. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, vil livmoderslimhindens lag falde af ca. 2 uger efter ægløsningen, hvilket medfører udskillelse af blod, som vi kalder menstruation.

Menstruationscyklus regnes fra 1. menstruationsdag og til næste gang menstruationen begynder. En cyklus varer i gennemsnit 29 dage. Det vil sige, at der går 29 dage fra første dag i en menstruation til første dag i næste menstruation.

Menstruationssmerter, også kendt som dysmenoré, er noget, som mange oplever under deres menstruationscyklus. Disse smerter opstår, fordi livmoderen trækker sig sammen for at skubbe livmoderslimhinden ud gennem skeden. Det er helt normalt at smerterne opstår, men det er ikke meningen at det skal gøre ondt at have menstruation. Læs gerne vores blog indlæg:  “Slut med menstruationssmerter

I Bjøreng Klinik er vi specialiserede i at hjælpe dig som har generende, begrænsende og belastende menstruationssmerter. Vi kan både informere om, hvorfor disse smerter opstår, og hvordan du kan lindre dem samt hjælpe dig med behandling og træning.

Når din krop forbereder sig på en ny menstruationscyklus, producerer den stoffer kaldet prostaglandiner. Disse stoffer får livmoderen til at trække sig sammen, så livmoderslimhinden kan blive frigivet. Disse sammentrækninger kan føre til smerte og ubehag i underlivet. Nogle piger oplever kun milde smerter, mens andre har kraftige menstruationssmerter.

Bjøreng Klinik anbefaler at du får behandling i form af massage, fysioterapi, akupunktur og laserterapi. Oftest er det en kombination af behandlinger som kan fjerne smerterne effektivt. Træning er også gavnligt, da det frigiver endorfiner, kroppens naturlige smertestillende stoffer. 

JA! Mange kvinder oplever at fysisk aktivitet lindre smerter. Særligt øvelser som øger blodgennemstrømningen til vores bækken. Særligt rolige aktiviteter som pilates, svømning og yoga kan være med til at reducere dine kramper.

Hvis dine smerter er intense eller forhindrer dig i at deltage i daglige aktiviteter, kan det være en god idé at tale med en sundhedsperson. Bjøreng Klinik er specialiseret til formålet. Kontakt os via knappen herunder eller udfyld kontaktformularen.

Klumper i menstruationsblodet er et fænomen, som mange kvinder kan opleve. Disse klumper kan variere i størrelse og konsistens og kan være brune, røde eller mørke. Selvom klumper i menstruationsblodet ofte er ufarlige, kan de være ubehagelige eller bekymrende for nogle kvinder.

Klumper i menstruationsblodet er normalt resultatet af livmoderens naturlige proces med at afvise og frigive slimhinden. Når livmoderen trækker sig sammen under menstruationen, kan nogle af slimhinden og blodet klumpe sig sammen og resultere i disse klumper. Hormonelle ubalancer, som øget østrogenniveau, kan også bidrage til dannelse af klumper i menstruationsblodet.

Det er vigtigt at bemærke, at små klumper normalt ikke er et tegn på noget alvorligt. Dog, hvis klumperne er store, hyppige eller ledsages af intens smerte, kraftig blødning eller andre bekymrende symptomer, er det en god idé at konsultere en læge. Klumper kan være tegn på visse tilstande som endometriose eller fibromer, og en læge vil kunne give den nødvendige vurdering og rådgivning.

Sort menstruationsblod kan være bekymrende for mange kvinder, da det adskiller sig fra den normale røde farve. Det er dog vigtigt at forstå, at sort menstruationsblod i de fleste tilfælde er helt normalt og ikke nødvendigvis et tegn på noget alvorligt. Denne farveændring skyldes normalt, at blodet tager længere tid om at forlade kroppen og oxiderer, når det kommer i kontakt med ilt. Sort menstruationsblod kan også være mere almindeligt i begyndelsen eller slutningen af menstruationsperioden, når blodet har været i kontakt med livmoderhalsen i længere tid.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på ændringer i farve eller konsistens af menstruationsblodet. Hvis sort menstruationsblod ledsages af andre symptomer som kraftige smerter, unormal lugt eller klumper, kan det være en god idé at kontakte en læge for at få det undersøgt. Det kan være tegn på en underliggende tilstand, såsom infektioner eller hormonelle ubalancer. En læge vil kunne vurdere situationen og give den nødvendige vejledning og behandling.

Inden og under menstruationen kan kroppens evne til at eliminere stoffet Trimatylamin nedsættes. Trimatylamin er kendt for lugt af rådden fisk. Hormonelle påvirkninger i denne periode kan påvirke kroppens evne til at fjerne dette stof, hvilket kan resultere i en fiskeagtig lugt før og under menstruationen.

Trimatylamin stammer primært fra kosten og findes i fødevarer som rødt kød, fisk og æggeblommer. Dette stof er også ansvarligt for generel dårlig kropslugt.

Det er værd at bemærke, at en vedvarende fiskeagtig lugt både under og mellem menstruationer kan indikere en underlivsinfektion. Hvis du oplever en fiskeagtig lugt sammen med klumpet, gråt (hytteostlignende) udflåd, anbefales det at søge lægehjælp. Din læge eller en gynækolog kan udføre undersøgelser for at identificere og behandle eventuelle infektioner eller seksuelt overførte sygdomme. Det er vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler og søge professionel rådgivning for eventuelle bekymringer vedrørende lugt eller udflåd.

Læs også om menstruation hos Sundhed.dk

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon