
Hos BjørengKlinik tilbyder vi specialiseret gravidbehandling i Aarhus til dig, der oplever gener under graviditeten – det kan være bækken- og lændesmerter, hævelse, kvalme, tyngdefornemmelse eller gener som følge af øget vægt og hormonelle forandringer. Vi arbejder målrettet med fysioterapi til gravide, så du kan få ro og bevægelsesfrihed gennem hele forløbet.
Vi ved, at graviditeten bringer store forandringer – både for kroppen og for dig. Derfor tilpasser vi behandlingen individuelt med fokus på dig, dit barn og din hverdag. Vi kombinerer manuel behandling, akupunktur, træning og vejledning, så du både mærker lindring nu og får værktøjer til resten af graviditeten.
Døjer du med graviditetsrelaterede gener så som kvalme, hovedpine og migræne, hævelser, vand i kroppen eller bækkensmerter, kan vi hjælpe dig.
Hvad enten du bestiller tid til gravidbehandling eller akupunktur, tilrettelægger vi behandlingen efter dine problemer og behov.
Råd og vejledning i forhold til hvad du selv kan gøre, så hverdagen bliver lettere, ergonomiske tiltag og eventuelt inddragelse af din partner er en del af gravidbehandling.
Du er velkommen til at kontakte klinikken på telefon 60 24 85 60, hvis du ønsker at høre mere om, hvad vi kan gøre for at hjælpe dig. Du kan også sende en mail til kontakt@bjorengklinik.dk

Specialiseret vejledning og træning til forebyggelse af Rectus diastase (adskilte mavemuskler) er også gravidbehandling. Få viden om, hvilken træning og hvilke bevægelser der understøtter, at mavemusklerne samler sig efter din graviditet. Forebyggelse virker.

Opbyg en stærk krop og bliv klar til din fødsel. Træning for gravide i alle terminsugerne. Du kan booke solotræning, eller gå med 1-2 veninder til vores dublet og tripletundervisning. I vælger tidspunkter og temaer for træningen. Få stærk bækkenbund med stabilitet, styrke og balance. Træningen kan gøre fødslen nemmere og giver kroppen bedre vilkår for restitution efter fødslen
Når du bevæger dig, stimulerer du også babys udvikling i maven. Balancesansen og muskel- og ledsansen udvikler sig blandt andet, når baby bliver bevæget af mors bevægelser.
Hjertet slår fra uge 9. Baby kan se og høre fra 14. – 18. fosteruge.
Fra uge 24 begynder baby at kunne genkende jeres stemmer. Baby lytter til tarmlyde og hjertet. Den kan høre en konstant susen på grund af blodtilførsel.
Baby reagerer også på kraftigt lys. Den finder sine hænder, fingre og begynder at sutte fra uge 15. Senere finder den også fødder og navlesnor (når den kan nå).
Fra 6. måned begynder baby at smage på fostervandet, og den kan smage, hvis mor spiser stærk med.
Når du mærker på maven, kan baby mærke det, hvilket øger oxytocinniveauet og træner muskelledsansen.
Døjer du med hævelser/ødem, kan du prøve at lægge dig med benene over bækkenniveau og vippe med dine fødder – dette hjælper med at pumpe vandet tilbage i dit kredsløb. Tag i svømmehallen og gå i vandet. Da vil vandsøjletrykket presse ødemet væk.
Bækkenet er løsere under en graviditet på grund af alle graviditets-hormonerne, der er frigivet. Derfor skal du øge din opmærksomhed på dine bevægelser, så de bliver nærende og opstøttende. Har du smerter i dit bækken, kan du måske reducere dem ved at:
Bækkenløsning eller bækkenskred er en betegnelse der bruges til at beskrive en gravid kvindes smerter i bækkenet. Det er en diagnose som kan skabe frygt for at bevæge sig under graviditeten – fordi navnet siger, at der er noget som er løst.
Men bare rolig: Et bækken med smerter er ikke løst. Det gør ondt, men der kan være nedsat bevægelighed lige så vel som for stor bevægelighed. Bækkenet falder ikke fra hinanden, det holder, men det gør ondt.
Faktisk gør bevægelse under graviditeten næsten altid noget godt. Det skal blot justeres hvordan du bevæger dig. Der er forskel på, om du hænger i hoften og bækkenet eller om du bærer dig selv aktivt. Det hjælper vi dig med at lære.
En graviditet betegnes ikke som en sygdom, men det er en stor fysisk belastning for den gravides krop. Bækkenet vil efterhånden, som baby vokser, tilpasse sig og udvides grundet hormonet relaxin. Led, muskler og ledbånd, som beklæder bækkenet, vil med tiden blive mere løse og elastiske, og dette kan være årsagen til, at den gravide oplever ubalance, overbelastning og gener fra bækkenet.
Forbyggende og daglig træning af bækkenet har vist sig at have en positiv effekt på graviditetsrelaterede bækkensmerter.
Mere end 80 % af alle gravide oplever forskellige gener gennem deres graviditet:
GynObs-fysioterapi er en gynækologisk tilgang, der bruges til undersøgelse, udredning og behandling af bækkenrelaterede smerter. Vi kan hjælpe dig, hvis du døjer med en eller flere af førnævnte gener.
Book en tid hos GynObs-fysioterapeut Birgitte Bjøreng.
Relaxinhormonet blødgør ledbånd, brusk og bindevæv, og gør bækkenet klar til, at det skal kunne udvide sig under graviditeten og fødslen. Altså, et vigtigt hormon der sikrer en nødvendig kropsforandring. Denne blødgøring og elasticitet kan medføre en øget løshed som kan provokere smerter.
Gravide kvinder diagnosticeres ofte med bækkenløsning, når de har smerter i bækkenet. Diagnosen indebærer, at man har smerter i bækkenleddene ligesom stillingsskift, foroverbøjning og forsigtig gang er med-kriterier.
Oplever du nogle af disse problematikker i hverdagen under din graviditet, så mist ikke modet. Det er ganske normalt, og der hjælp at hente. Det er vigtigt at blive opmærksom på hvilke faktorer, der er i spil, og hvilke strukturer der fremkalder og forværrer generne. Derfor anbefales det, at den gravide henvender sig i god tid til en fysioterapeut med speciale i bækken og GynObs-fysioterapi.
Vi i klinikken skriver om “bækkenløsning” fordi det er typisk dét man søger på, når man har smerter i bækkenet. Vi mener, at det bør kaldes “graviditetsrelaterede bækkensmerter” fordi det fortæller, at tilstanden er opstået i forbindelse med graviditeten (og derfor kan forventes, at stoppe når graviditeten ophører), at kvinden har smerter – men ikke hvad der ligger til grund for smerterne (bækkenløsning indikerer, at bækkenet er løst og det kan skabe foruroligende billeder af, at bækkenet vil falde fra hinanden – dette sker ikke, men betegnelsen skaber frygt og dermed også potentielt mere smerte).
Tag den med ro! Graviditeten er en helt særlig tilstand, som kvindekroppen er bygget til. Men vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis skal fortsætte i samme tempo, som før du blev gravid. Du bygger jo menneske imens du passer alt det andet i dit liv. Anerkend kroppens arbejde ved at lytte til den: Er du træt? Så tag et hvil. Er du frisk? Så gør det du har lyst til.
Kom op og ud og få pulsen op! Din krop har brug for bevægelse – bevægelse er nærende vitaminer for dig, din krop og din baby der er ved at vokse sig klar til livet udenfor maven. Når du bevæger dig rundt kommer der endnu mere ilt i blodet og affaldsstoffer fjernes, babys sansesystem bliver stimuleret og forberedt til at komme ud – og din krop klargøres til fødslen som er en helt særlig kraftpræstation.
Gravidfysioterapi er en specialiseret form for fysioterapi, der hjælper gravide med at opretholde deres fysiske sundhed og komfort under graviditeten. Det kan hjælpe med at lindre smerter og ubehag, forbedre kropsholdning og styrke muskler, som er vigtige under fødslen. Det anbefales generelt for gravide kvinder, især hvis de oplever smerter eller ubehag i ryggen, bækkenet eller andre områder af kroppen
Gravidmassage er en skånsom form for massage, der er specielt tilpasset de behov, som gravide kvinder har. Den kan bidrage til at lindre muskelspændinger, forbedre blodcirkulationen, reducere stress og øge den generelle velvære under graviditeten. Det er vigtigt at vælge en massør, der er trænet i gravidmassage for at sikre, at behandlingen udføres sikkert. Vælg en massør som har kendskab til den gravide krop for at få den bedste behandling.
Rebozomassage er en traditionel mexicansk massageform, der involverer brugen af et rebozo-tørklæde. Den adskiller sig fra almindelig massage ved at bruge tørklædet til at udføre blide strækninger, vuggebevægelser og kompressioner på kroppen. Rebozomassage kan hjælpe med at lindre spændinger og smerter og give en følelse af afslapning og forbindelse til barnet.
Din partner kan lære rebozomassage af os og derved har I et redskab til lindring derhjemme. Skal baby vendes fordi denne ligger i underkropsstilling, kan rebozomassage og særlige teknikker og hjemmeøvelser vi underviser dig i, understøtte at baby vender sig af sig selv.
Oxytocinmassage er en teknik, der sigter mod at fremme frigivelsen af oxytocin, et hormon kendt som “kærlighedshormonet” eller “fødselshormonet”. Oxytocin spiller en vigtig rolle under fødslen og amning. Oxytocinmassage bruger berøring og stimulering for at øge oxytocinniveauerne, hvilket kan hjælpe med at styrke sammentrækningerne under fødslen og lette amning efter fødslen.
Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode, der indebærer at placere tynde nåle på bestemte punkter i kroppen. Under graviditeten kan akupunktur bruges til at lindre smerter, reducere kvalme og opkastning, og fremme generel afslapning. Lymfedrænage er en let massagebehandling, der kan hjælpe med at reducere hævelse og forbedre lymfesystemets funktion, hvilket kan være gavnligt for gravide kvinder, der oplever hævelse eller cirkulationsproblemer.
Er du medlem af danmark kan du få tilskud til behandling hos Bjøreng Klinik
Kontakt os pr. tlf eller mail hvis du har tvivl eller spørgsmål. Klik HER for kontaktinfo