Vi tilbyder præcist og individuelt vejledt pilatestræning på små hold.
Vi har hold for dig, som er begynder, øvet, gravid eller barslende. Og vi har hold for dig, som har født ved kejsersnit, eller som har rectus diastase (adskilte mavemuskler).
Vi tilbyder også pilates for mænd.
Pilates er en effektiv og skånsom træningsform, hvor alle kan være med på tværs af alder og erfaring. På vores hold træner vi smidighed, kropsbevidsthed, styrke og udholdenhed, og du vil blive undervist af STOTT-uddannede pilatesinstruktører.
Vi træner på små hold i hyggelige lokaler, og der er maksimum fem elever på hvert hold. Det betyder, at der er god tid til dig, og du kan derfor forvente at få det optimale ud af træningen hver gang.
Pilateshold for begyndere og øvede:

PilatesFlow
Er du morgenfrisk? Hver mandag morgen kl. 7:30 træner vi smidighed, kropsbevidsthed, styrke og udholdenhed på vores morgenhold for begyndere. Alle muskelgrupper bliver arbejdet igennem.

IntroPilates
Vil du gerne have en rank, stærk og smidig krop?
Træn smidighed, kropsbevidsthed, styrke og udholdenhed på vores pilateshold for begyndere og lær at bruge din krop mere bæredygtigt i hverdagen.

EssentialPilates
EssentialPilates – tidligere kendt som Fortsætter 1 – er holdet for dig, der har trænet pilates minimum 10 gange før, eller som har gennemført et af vores introhold. Få pulsen op på dette pilateshold for øvede.

Pilates for mænd
Hardcore pilatestræning for mænd, der ønsker at forbedre deres kropsholdning og balance samt øge deres muskelstyrke. Intensiv og fokuseret træning hvor vi garanterer dig, at du får pulsen op.

Skånepilates
Skånsom styrke- og smidighedstræning for dig med særlige behov. Måske er du blevet opereret eller døjer med gener efter sygdom? Du bliver både udfordret og passet på, når vi træner på dette særligt tilpassede hold.
Pilateshold for gravide:

GravidPilates
Opbyg en stærk krop og bliv klar til din fødsel. GravidPilates er træning for gravide i alle terminsuger med fokus på bækkenbundstræning og stabilitets-, styrke- og balancetræning. Maksimum fem elever på holdet.

Kærlighed til din gravide krop
Blid og stabiliserende pilatestræning for gravide i alle terminsuger. På holdet veksles der mellem pilatestræning, ergonomisk vejledning i, hvordan du skal bruge din gravide krop og temaundervisning, som blandt andet omhandler fødslen.
Pilateshold for kvinder, der har født:

BabyRytmik og BarselsPilates
Tilbring en hyggelig formiddag i BjørengKlinik, når vi slår dørene op for vores nye kombinerede BabyRytmik og Barselspilates-hold. Der er sang og musik på programmet efterfulgt af barselspilates.

BarselsPilates
Nærende og understøttende træning af hele kroppen efter fødslen. Vi arbejder med at genopbygge muskulaturen og optimere din kropsholdning med udgangspunkt i den dybe kernemuskulatur i mave og ryg.

MammaPilates
Fokuseret og relevant træning for dig, der har et eller flere børn og gerne vil træne om aftenen. Vi træner for en stærkere og mere afbalanceret krop med udgangspunkt i en stabil og stærk kropskerne.
Specialiseret genoptræning efter fødsel:

KejsersnitProgrammet
KejsersnitProgrammet er specialiseret efterfødselstræning til dig, som har født ved planlagt eller akut kejsersnit, og som ønsker en bredere og mere helhedsorienteret tilgang til opheling – både fysisk og mentalt.

RD-genoptræning på hold
Specialiseret genoptræning af adskilte mavemuskler. Vi arbejder med direkte og indirekte øvelser for maven, så den gradvist trækker sig ind. Træning én gang om ugen og hjemmeøvelser.