Gravid - gravidpilates

Fødselsklar: Fysioterapeutisk gravid træning til din fødsel

FødselsKlar træning er en særlig form for gravidtræning, hvor du styrker og forbereder kroppen til selve fødselsarbejdet. Træningen understøtter muligheden for en naturlig fødsel og kan mindske behovet for medicinske og kirurgiske indgreb under fødslen. At føde kan føles som et kontroltab for nogle og som en stærk, understøttende oplevelse for andre. I FødselsKlar arbejder vi med at give slip på kontrollen udadtil og styrke den indre kontrol – både fysisk og mentalt.

Individuel, duet eller triplet Fødselsklar træning: Personlig fødselsforberedelse i Aarhus ved fysioterapeut

Fødselsforberedelse med FødselsKlar: Træning til en stærk og naturlig fødsel

Når du skal føde, skal du kunne veksle mellem en stor muskelkraftpræstation og dyb afspænding. Det kræver, at du under graviditeten har lært, hvor og hvordan du skal spænde – og ikke mindst, hvordan du kan slippe og give efter i kroppen.

Den gode fødselsoplevelse begynder, når hjernen giver slip, og kroppen får lov til at udføre sit naturlige fødearbejde.

FødselsKlar er målrettet fødselsforberedelse og gravidtræning, hvor du får individuel undervisning af en erfaren fysioterapeut med speciale i træning og behandling af gravide – også med graviditetsgener som bækkenløsning. Træningen tilpasses dine behov, og du kan deltage alene, som duet eller i en gruppe på op til tre.

FødselsKlar udbydes i Aarhus og tilrettelægges fleksibelt i samarbejde med din underviser, fysioterapeut Birgitte Bjøreng.

Fødselsklar: Gravidtræning og fødselsforberedelse i Aarhus

FødselsKlar træning er 90 minutters målrettet gravidtræning og fødselsforberedelse, hvor du kommer i kontakt med de muskler, der skal kunne arbejde – og slippe – under fødslen. Træningen foregår hos en erfaren fysioterapeut i Aarhus og har fokus på både dig og din baby.

Øvelserne tilpasses netop dine behov og eventuelle graviditetsgener – som ofte lindres eller mindskes gennem træningen. FødselsKlar er derfor både relevant som fødetræning for gravide og som fysioterapeutisk hjælp til graviditetsrelaterede smerter.

Send en mail til kontakt@bjorengklinik.dk for at høre mere og planlægge dit FødselsKlar-forløb.

Er du gravid med behov for behandling?

Har du gener, smerter eller problemer med kroppen under din graviditet, tilbyder vi forskellige behandlinger

Styrk kroppen til fødslen med målrettet gravidtræning

Fødselsforberedelse med fokus på kroppen og vejrtrækningen
Vi kan ikke forudse, hvordan din fødsel kommer til at forløbe – men vi kan arbejde med, hvilke tanker og teknikker du tager med dig ind i fødslen. Gennem fysioterapeutisk gravidtræning på FødselsKlar forbereder vi din krop til fødslen og giver dig redskaber til at håndtere vearbejdet.

Du lærer at bruge din vejrtrækning aktivt og træner forskellige arbejds- og hvilepositioner, som kan støtte dig under fødslen. Gennem åndedrætsøvelser og afspænding opnår du bedre kropsfornemmelse og mere ro – både fysisk og mentalt.

Du lærer også, hvordan du med bevægelse kan hjælpe barnet længere ned i bækkenet og understøtte en naturlig fremgang i fødslen. Øvelserne gør kroppen mere smidig og styrker din evne til at bære graviditeten – og samtidig optimerer du barnets placering i bækkenet op til fødslen.


Eksempler på temaer i FødselsKlar undervisningen

FødselsKlar træning er mere end blot fysisk gravidtræning – det er helhedsorienteret fødselsforberedelse med plads til dine spørgsmål og behov. I undervisningen arbejder vi med både teori og praksis, så du bliver godt rustet til din fødsel – uanset om det bliver en naturlig fødsel eller et planlagt kejsersnit.

Typiske temaer i FødselsKlar:

  • Sådan passer du på din bækkenbund og forebygger bristninger under fødslen

  • Hvad er veer, og hvordan kan du håndtere dem gennem vejrtrækning og aktive fødestillinger

  • Hvad er vigtigt at vide lige efter fødslen – fysisk og mentalt

  • Forberedelse til et eventuelt kejsersnit – både fysisk og mentalt

  • Hvad er adskilte mavemuskler (rectus diastase), og hvordan genoptræner du dem

  • Naturlig fødselsmodning – hvad du selv kan gøre for at støtte kroppen i gang mod fødslen

Gravidpilates

Din gravide krop på vej mod fødslen – forstå forandringer og forbered dig godt

Har du smerter under graviditeten, kan tanken om en forestående fødsel føles uoverskuelig. Mange gravide med for eksempel diagnosen bækkenløsning bliver bekymrede for, om kroppen overhovedet kan klare fødslen.

Men det kan den. De graviditetssmerter og graviditetsgener, du måske oplever nu, er ikke de samme som det, du mærker under selve fødslen. Under en fødsel vil du mærke kroppens intense og naturlige arbejde – ikke bækkensmerter eller lændesmerter i samme forstand.

Med FødselsKlar træning lærer du at støtte kroppen gennem både graviditet og fødsel. Øvelserne er særligt tilpasset dig, der har ondt i graviditeten. Du lærer, hvordan du bedst muligt placerer din krop, så muskler, led og bækken arbejder i stærke og samtidig skånsomme positioner.

Træningen skaber tryghed og kropslig tillid. Du bygger ro og styrke op – så kroppen går forberedt og fokuseret ind i fødslens arbejde.

Birgitte Bjøreng, Personale, kontakt os

Fysioterapeut Birgitte Bjøreng

Om Birgitte – din fysioterapeut på FødselsKlar

Birgitte er autoriseret fysioterapeut med 17 års erfaring i behandling og træning af gravide. Hun er underviser og udvikler af FødselsKlar – et træningsforløb med fokus på at styrke kroppen til graviditeten og forberede dig til fødslen.

Med specialisering i blandt andet efterfødselstræning, behandling af kejsersnitar og genoptræning af delte mavemuskler (rectus diastase), arbejder Birgitte helhedsorienteret og med dyb indsigt i den kvindelige krop før, under og efter fødslen.

Hun er selv mor til tre og brugte mange af øvelserne fra FødselsKlar i sin egen sidste graviditet.

“FødselsKlar er undervisning, som det har kriblet i mine fingre for at udvikle. Det forebyggende arbejde er det fornemste inden for sundhedsfeltet. Vores kroppe er præget af vores vestlige, stillesiddende livsstil – og det påvirker, hvordan vi er gravide og fødende. Nu har jeg mulighed for at støtte gravide kvinder i at få en stærk, tryg fødsel og et godt barselsforløb.”

Derfor er graviditetstræning godt for dig og din baby

Der er mange gode grunde til at dyrke fysisk aktivitet, når du er gravid.

Gravidtræning kan både forebygge og lindre typiske graviditetsgener som smerter i bækken, lænd, ryg og skuldre – samt reducere væskeophobning i kroppen.

Når du bevæger dig og træner regelmæssigt, forbedres fordøjelsen, blodcirkulationen øges, og bækkenbunden styrkes. Det betyder, at du bedre kan holde på urin – både under og efter graviditeten.

Træning i graviditetens første trimester er med til at optimere ernæringsforholdene for babyen i livmoderen. I de sidste to trimestre forbereder gravidtræningen kroppen på den fysiske udfordring, det er at føde.

Din baby får gavn af den øgede ilt- og blodgennemstrømning, og du får en stærkere og mere kropsbevidst krop, der er klar til både fødslen og den første tid som mor.

Fødselforberedelse: Lær at arbejde med dine veer

Vehåndtering og vejrtrækning under fødsel: En fødsel behøver ikke være lidelsesfuld. For mange er fødslen en intens og krævende, men overkommelig oplevelse. En god fødsel kræver både fysisk styrke og psykisk forberedelse – især når det handler om at mestre vearbejdet.

Du kan godt føde uden at have forberedt dig. Det har mange gjort før dig. Kroppen ved, hvad den skal. Men med målrettet graviditetstræning og fødselsforberedelse kan du øge dine chancer for en tryg og naturlig fødsel – med færre indgreb og med en følelse af mestring.

Når du under graviditeten har øvet en rolig og kontrolleret vejrtrækning, vil din krop huske den under fødslen. En dyb og bevidst vejrtrækning hjælper dig med at:

  • Holde fokus

  • Afspænde kroppen

  • Bevare ro og kontrol under veerne

Når du trækker vejret ind gennem næsen og langsomt ud gennem munden, sender du et beroligende signal til dit nervesystem. Musklerne slapper af, og du vil sandsynligvis opleve mindre smerte, fordi kroppen arbejder med – og ikke imod – veerne.

Mange frygter, at fødslen bliver et kontroltab. Men med vejrtrækning som redskab kan du tage kontrollen tilbage. Sig “ja” til veerne og det, du mærker. Din krop kan – og du kan støtte den med ro, styrke og nærvær.

Se vores behandlingstilbud til dig som er gravid

Gravidmassage i Århus - Bjøreng Klinik

Gravidbehandling

Har du gener under din graviditet, kan BjørengKlinik hjælpe dig. Fysioterapeutisk behandling til gravide med hævelser, smerter i bækken, ryg eller lænd.

Akupunktur, BjørengKlinik

Akupunktur til gravide

Akupunktur til gravide er en naturlig og skånsom behandling der kan lindre graviditetsgener som kvalme, uro, bækkensmerter og søvnproblemer.

Rebozo - rebozomassage hos BjørengKlinik

Rebozomassage til gravide

Rebozomassage i graviditeten er en blid og afspændende massageteknik. Den kan lindre bækken og lændesmerter, skaber ro i kroppen og din tyngde letter.

Gravid - gravidmassage

Gravidmassage

At være gravid er en stor og krævende opgave. Gravidmassage giver dig et velfortjent pusterum - dine spændinger og tyngde vil lindre og lette.

Er du gravid? Få tilskud via “danmark” og evt. din sundhedsforsikring

Er du medlem af sygeforsikringen “danmark”, kan du få tilskud til FødselsKlar, hvis du har en henvisning til holdtræning fra din læge. Du kan også få tilskud, hvis du har haft en individuel konsultation med en af vores fysioterapeuter, som vurderer, at holdtræning skal indgå i din behandlingssplan.

Mange private sundhedsforsikringer dækker også graviditetsrelateret fysioterapi og træning. Kontakt dit pensions- eller forsikringsselskab og hør, om du er berettiget til tilskud.

Se, hvad du kan få i tilskud til holdtræning via “danmark” her.

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon