Bjøreng klinik er sundhedsfaglig professionel behandling og træning med omhu og nærvær. Vi tror på det hele menneske.
For os er du ikke bare en patient eller kunde, du er dig og vi tager udgangspunkt i dig når vi behandler. Målet er, at du får en effekt ud af din behandling eller træning som gavner dig, uanset form og fysik. Målet er ikke at du skal være en anden end den du var, da du gik ind ad døren, men det er bedre at vise dobbelthage end at ende med en puklet ryg.
Derfor siger vi: “hellere dobbelthage end tantepukkel”.
Læs mere om hvorfor, ved at klikke på knappen herunder.
Hos Bjørengklinik i Aarhus bliver du mødt af erfarne fysioterapeuter som formår at flette biomekanik, fysiologi, anatomi og psykologisk forståelse ind i analysen af dig og ser hele dig – ikke kun dine symptomer. Vi tror på, at kroppen hænger sammen, og at hver smerte, spænding eller udfordring har sin egen årsag.
Måske begynder din skulder at gøre ondt efter en svær periode i livet. Måske låser dit bækken, fordi du træder skævt efter en gammel forstuvning. Eller måske er din bækkenbund blevet smertefuld, fordi musklerne kompenserer for et vrid i ryggen. Uanset hvad du oplever, er vi her for at hjælpe dig og vi har de helhedsorienterede briller på hvor vi væver biomekanik, behandlingsteknikker og individuel vurdering sammen i behandlingen.
Herunder finder du vores forskellige behandlingstilbud. Klik på den enkelte boks for at læse om behandlingsformen og eventuelle underemner relateret til specifikke tilstande og lidelser.
Kroppen og nervesystemet er et komplekst og sammenhængende system, der ikke kan presses ind i en standardiseret skabelon. Derfor arbejder vi altid ud fra en individuel tilgang. Der er lige så mange mulige årsager til smerter og gener, som der er mennesker.
Hos Bjørengklinik tager vi os tid til at forstå netop din historie og din krop. Med vores mange års erfaring og dybdegående faglige viden kan vi tilbyde behandling, der er både målrettet og effektiv.
Foruden fysioterapi tilbyder vi også specialiserede behandlinger som øreakupunktur i Aarhus og akupunktur for barnløshed. Disse metoder kan være med til at regulere kroppens balance, reducere stress og understøtte fertiliteten – altid med udgangspunkt i dig og dine behov. Du kan også få akupunktur mod bivirkninger under eller efter et kræftforløb, efter en fødsel eller kosmetisk akupunktur.
Når du træder ind i Bjørengklinik, bliver du mødt af et varmt og roligt miljø. Vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig tryg og set, når man søger hjælp. Her kan du forvente:
Kontakt os i dag, og lad os hjælpe dig med at finde vejen til en stærkere og mere velfungerende krop.