Rectus diastase

Rectus Diastase

Rectus Diastase

Rectus Diastase behandles individuelt med RD Træning. Træningen er for dig, der stadig ser gravid ud efter din fødsel, og for dig, der har trænet maven uden effekt. Du vil gerne arbejde med at samle dine adskilte mavemuskler

Du får

Læs om Rectus Diastase og book tid

Hvordan træner vi?

Til vores RD Træning, træner vi relevant og effektivt. Det vil sige, at vi arbejder med øvelser, som understøtter, at linea alba trækker sig sammen. Vi arbejder med stræk for hele kroppen – da en smidig og stabil krop er nødvendig for, at mavemusklerne trækker sig sammen.

Linea alba skal aflastes. Når det sker, opnår man en naturlig sammentrækning, og når linea alba trækker sig sammen, trækkes mavemusklerne med. Midtlinjen skal gøres til en velovervejet ”belastningsdoseret” zone. Det betyder, at den belastning, vi lægger på linea alba, ikke er større, end den kan holde til. Udover dette skal hele kroppen afbalanceres.

Book tid til individuel træning

Når du klikker på knappen ledes du over i et sikkert bookingsystem

Hvilke gener kan adskilte mavemuskler give?

Pilatesdeltager om sit forløb i BjørengKlinik

“Rectus Diastase-holdet er noget af det bedste, jeg har gjort for min krop i lang tid, og jeg ville ønske, at jeg havde gjort det noget før.

Jeg synes, det har gjort en stor forskel at være med på et hold, (selvom jeg ikke har været så god til at lave øvelserne hjemme). Det giver god motivation.

Birgitte har været meget kompetent som underviser, og været god til at formidle, hvad det er, der sker i kroppen efter en graviditet – og ikke mindst, hvad der skal til for at gøre kroppen stærkere.

Og så har der altid været en rigtig god stemning på holdet. Så jeg synes, det har været et meget positivt forløb at følge din undervisning, og så kan jeg mærke på min egen krop, at jeg gør noget godt for den. Derfor har jeg også valgt at fortsætte til MammaPilates

Johanne, deltager på RD-programmet

Hvordan ved jeg at jeg har rectus diastase?

Du har en udbulende mave – det kan ligne, at du er gravid.

Du kan få fingrene ned i et “hul” i maven, når du ligger på ryggen og løfter hovedet.

Maven spidser til, når du for eksempel laver maverulninger.

Er du i tvivl så kontakt os, så skal vi hjælpe dig med at vurdere

Vidste du?

At den største spontane heling af bindevævet er størst 1 – 8 uger efter fødslen?

At helingen fortsætter op til 12 måneder efter fødslen? Også selvom du ikke træner?

At 32 % af de kvinder, der har født, fortsat har en rectus diastase 12 måneder efter deres fødsel?

Hvad er Rectus Diastase?

Rectus diastase – også kendt som adskilte mavemuskler – er en unaturlig separation af de lige mavemuskler.

Det er vigtigt at bemærke, at du godt kan have stor afstand mellem dine mavemuskler og samtidig være stærk.

Når man måler en rectus diastase, er det nemlig ikke alene afstanden mellem mavemusklerne, der er afgørende. Det er i højere grad kvaliteten af bindevævet – altså om vævet er stærkt i dybden – der har betydning for, om du har adskilte mavemuskler.

En rectus diastase opstår, når mavemusklerne på hver side af midtlinjen adskiller sig. Når du står op, er denne linje fra brystbensspidsen til midten af kønsbenet.

Mavemusklerne er par – samme muskel på hver side af midtlinjen. Mavemusklerne hæfter sig fast på de nederste ribben, hoftekammen, lænden og det hér bindevævsstrøg, som løber ned i midtlinjen fra spidsen af brystbenet til kønsbenet. Dette bindevæv er, hvad det hele handler om!

Når baby presser musklerne udad

Under graviditeten påvirkes bindevævet af hormoner, som blødgør det – så det giver sig i bredden, når baby i maven fylder og presser indefra. Efter graviditeten er belastningen og hormonerne væk, og det får bindevævet til at trække sig sammen. Derved samles de to mavemuskelpar, som jo hæfter sig i bindevævet på hver side, igen inde ved midtlinjen. Og det er, når dette bindevæv ikke trækker sig sammen igen af sig selv, at du står med en rectus diastase.

Relevante behandlingstilbud til dig med rectus diastase

I BjørengKlinik har vi flere relevante behandlingstilbud til dig, der har adskilte mavemuskler.

Gratis RD Tjek

Få et 15 minutters gratis RD-tjek, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har rectus diastase efter din graviditet og fødsel.

Blid massage

Kroppen har været meget igennem efter en graviditet og fødsel. Book tid til en blid og stimulerende massage

Barselspilates

Træning styrker kroppen efter en fødsel. Du kan træne sammen med din baby på en god og effektiv måde

Vil du arbejde med din mor-krop på Sjælland?

“Vil du gerne arbejde med din morkrop og bor du på Sjælland – så anbefaler vi at du opsøger Elin Solheim: HER

Kontakt os

Send os en besked med dit spørgsmål; så kontakter vi dig hurtigst muligt.