For at være helt ærlig, var jeg lige ved ikke at vælge at træne hos BjørengKlinik.

Jeg tjekkede det ud, men tænkte på, om nogen former for træning kunne være den pris værd? Men træne, det ville, og det skulle jeg, og det var ikke så lidt vigtigt.

Jeg har, hvis jeg selv skal sige det, de to sødeste børn i verden, men graviditeterne har været et sandt helvede.

Jeg har været sygemeldt med massive bækkensmerter, været på krykker og i kørestol.

Ikke bare under graviditeterne, men efter mit første barn var jeg så bevægelseshæmmet, at jeg havde intense smerter halvandet år efter fødslen.

Det var alt andet end sjovt.

Jeg skrev speciale delvist liggende, imens jeg bare havde ondt hele tiden.

Men vi ville ikke have min datter skulle være enebarn, så jeg tog turen igen.

Jeg gjorde alt for, at den anden graviditet skulle blive knap så smertefuld. Det lykkedes, men jeg endte alligevel på krykker og i kørestol.

Jeg har sådan set gjort næsten alt, hvad man kunne for at få et bedre graviditetsforløb. Jeg har trænet, gået til fysioterapeut, Mensendieck, akupunktur – you name it..

Hvis der var kommet en magiker på gaden, der ville lægge helbredende hænder på mig, havde jeg været klar til at betale penge for det også.

Sådan kan man godt få det, hvis det gør ondt nok.

Min indsats hjalp, og graviditeten gik bedre, og jeg kom hurtigere ud af kørestolen anden gang.

Smerterne fortog sig, men blev ved med at være der. Og det er her efterfødselspilates kommer ind i billedet.

I vuggestuen blev jeg anbefalet af flere, at BjørengKlinik var det bedste sted at få kroppen på plads igen. Og det viste sig også at være en god investering.

Jeg siger ikke, at netop BjørengKliniks efterfødselspilates er the one and only cure.

MEN jeg kan konstatere, at Birgitte Bjørengs opmærksomme blik og instruktion har gjort, at jeg både er kommet i bedre form, og gradvist er blevet i stand til at bevæge mig mere og mere.

Efter fjerde gang sad jeg i skrædderstilling, og på det tidspunkt havde jeg ikke engang kunne krydse benene i over tre et halvt år.

Undervisningen er bestemt, men hensynstagende.

En kombination, der har fået mig til at erfare kroppen kunne bevæge sig uden hele tiden at gøre ondt.

I går var det et halvt år siden jeg fødte min anden datter, og i morgen skal jeg til den niende træningsgang.

Det fantastiske er, at jeg sidder og skriver uden at have ondt overhovedet. Det kan jo simpelthen ikke være bedre!

Jeg istemmer koret af anbefalinger, som jeg hørte fra de andre mødre i vuggestuen!

Astrid Bredal