I Bjørengklinik er vi specialiseret inden for sundheds- og fertilitetsfremmende behandling. Vi gør os umage med at arbejde helhedsorienteret, så du kan få den optimale behandling og støtte under hele dit fertilitetsforløb.
Ved fertilitetsproblemer understøtter behandling, laserterapi og øvelsesterapi kroppens egen evne til at optimere fertiliteten.
Vi arbejder med respekt for og indsigt i, at barnløshed og behandling heraf påvirker dig og din partner emotionelt.
Du kan få behandling, som understøtter din og din partners reproduktive sundhed – både når I ønsker at arbejde på at blive gravide naturligt, og når I er i medicinsk fertilitetsbehandling.
Herunder ser du vores fertilitetsbehandlinger
Vil du gerne forberede din krop til en graviditet?
Eller døjer du med smerter i underlivet eller menstruationssmerter?
På holdet “Godt Underliv” arbejder vi med både blide og mere intensive øvelser og stræk, der giver øget blodcirkulation og nervesignal til underlivet. Desuden er der fokus på afspænding og stræk af muskler i og omkring underlivet og bækkenet, hvilket kan mindske smerter i underlivet og også forbedre “arbejdsforholdene” for livmoder, æggestokke og æggeledere.
Øvelserne er til dig der gerne vil:
- Støtte din fertilitet
- Forberede kroppen på en graviditet
- Have en stærk muskulatur omkring bækkenet
- Mindske gener og smerter fra underlivet
- Øge kontakten til dit underliv og din knibefunktion

Fertilitet og akupunktur

Oxytocinmassage

Fertilitetsfysioterapi

Godt Underliv
Om reproduktiv sundhed/fertilitetsbehandling
Første fertilitetskonsultation er en grundig udredning, hvor formålet er at finde årsagen til din – og eventuelt din partners – nedsatte fertilitet. Første konsultation varer en time og består af en udredende samtale og undersøgelse.
Der er rigtig mange faktorer, der kan spille ind på fertiliteten. Livmoderens sundhedstilstand, cyklus, arvæv, muskelspændinger, nedsat sædkvalitet, smerter i lænd/bækken hos kvinden og/eller hos manden, sygdom, tidligere sygdom og infektioner, er blot nogle af de faktorer, der kan påvirke fertiliteten.
Når vi har en idé om årsagen til din nedsatte fertilitet, kan vi sammen lave en målrettet behandlingsplan, som også vil være tilpasset et eventuelt medicinsk behandlingsforløb.
I et behandlingsforløb indgår typisk forskellige terapiformer, som vil være individuelt tilpasset. Det kan være laserterapi, øvelsesterapi, manuel behandling, akupunktur, arvævsbehandling og massage.
Vi arbejder med respekt for og indsigt i, at barnløshed og behandling heraf påvirker dig og din partner emotionelt.
Du kan læse detaljeret om de forskellige terapiformer her
Arvæv
Arvæv fra infektioner (eksempelvis blærebetændelser, nyrebækkenbetændelser og endometriose) har meget ofte betydning for din fertilitet. Arvæv kan give smerter – også flere år efter, det er opstået – og i andre kropsområder end der, hvor arvævet er.
Vi behandler dit arvæv med manuel terapi og laserterapi, og vi instruerer dig i selvbehandling og øvelsesterapi.
Livmoderens placering
Din livmoders placering kan have betydning for din evne til at blive gravid. Du kan også opleve symptomer med oppustethed, meget mørke blødninger i starten af menstruationen og fordøjelsesproblemer, hvis livmoderens placering enten er foroverbøjet eller bagoverbøjet.
Vi behandler din livmoders placering med specifikke øvelser og manuel terapi.
Flow i dit bækken
Vores stillesiddende livsstil har betydning for den diffusion af ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer, der skal være i vævet, for at det er sundt og velfungerende. Vi gennemgår, hvorfor det er vigtigt for dig at bevæge dig, vi behandler de spændinger, du måtte have i inderlår, ryg, hoftebøjer og bækkenbund, og vi supplerer behandlingen med laserterapi.
PCO – Polycystisk ovariesyndrom
Ved PCOS er der mange ægblærer (cyster) i æggestokkene og ændring i kønshormonerne. Ægblærerne er standset i deres udvikling, før de er blevet til en ægløsning.
PCOS medfører ofte manglende eller sparsomme menstruationer og kan gøre det vanskeligt at opnå graviditet. Den vigtigste behandling er vægttab og motion. Vi tilbyder supplerende laserterapi for at fremme æggenes modning frem mod en naturlig ægløsning.
Endometriose
De fleste med endometriose oplever smerter ved menstruation og samleje og kan have vanskeligt ved at blive gravide.
Behandling med laserterapi kan nedsætte den inflammatoriske tilstand og kan for mange give effektiv smertelindring og forbedre muligheden for graviditet.
Ægkvalitet
Ægkvaliteten nedsættes, når vi bliver ældre. Vi anvender laserterapi for at forøge energien i æggene, så de i den sidste fase af deres udvikling er af bedre kvalitet.
Sædkvalitet
Der kan være mange forskellige årsager til nedsat sædkvalitet. Skrøbeligt DNA i sædcellerne (DNA fagmentering), blokering af sædlederen, livsstil, stress, arvæv efter operationer i nedre maveregion med mere.
Vi kan anvende (eller instruere dig i selv at bruge) laser til at forøge energien i dine sædceller, og/eller øge produktionen af sædvæsken. Du vil kunne blive instrueret i bestemte træningsøvelser, som øger blodcirkulationen i dit bækken og dine reproduktive organer.
Behandling vil være tilpasset lige præcis din situation.
Stress
Stresshormoner kan nedsætte fertiliteten for både mænd og kvinder. Alene det at være i fertilitetsbehandling kan være voldsomt stressende for mange.
Som stressreducerende behandling tilbyder vi oxytocinmassage, som er en blid massageform, der øger frigivelsen af hormonet oxytocin og sænker niveauet af stresshormoner. Derudover anbefaler vi kvinder at deltage på vores hold FertilitetsProgrammet, da samværet med andre kvinder i samme situation i sig selv er en effektiv lindring mod fertilitetsstress.
Akupunktur
Hos os kan du få specialiseret akupunkturbehandling – enten som selvstændig terapiform eller som understøttende terapi i forbindelse med den manuelle behandling. Akupunktur hjælper blandt andet til at afbalancere og optimere din krops balance, når du er i fertilitetsbehandling. Læs mere her.
Hvis du har spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte klinikken på telefon 60 24 85 60 og tale med en af vores terapeuter for at få afklaret, om vi kan hjælpe dig med dine fertilitetsudfordringer. Du kan også sende en mail til kontakt@bjorengklinik.dk med dine spørgsmål.