I BjørengKlinik er vi specialiserede i at behandle gravide.
Døjer du med graviditetsrelaterede gener så som kvalme, hovedpine og migræne, hævelser, vand i kroppen eller bækkensmerter, kan vi hjælpe dig.
Hvad enten du bestiller tid til gravidbehandling eller akupunktur, tilrettelægger vi behandlingen efter dine problemer og behov.
Råd og vejledning i forhold til hvad du selv kan gøre, så hverdagen bliver lettere, ergonomiske tiltag og eventuelt inddragelse af din partner er en del af behandlingen.
Du er velkommen til at kontakte klinikken på telefon 60 24 85 60, hvis du ønsker at høre mere om, hvad vi kan gøre for at hjælpe dig. Du kan også sende en mail til kontakt@bjorengklinik.dk.
Gravidbehandling, massage og coaching:

Coaching
Coaching er for dig, der ønsker at skabe en positiv forskel for dit mentale og/eller fysiske velvære under din graviditet. Coaching er et rum til refleksion, afklaring, forandring og personlig udvikling, og vi tilpasser forløbet efter dine behov.

Gravidbehandling
Fysioterapeutisk behandling til gravide med bækkenløsning, rygsmerter, hovedpine, vand i kroppen og andre graviditetsrelaterede gener. Foruden behandling får du relevante øvelser og vejledning i, hvordan du bedst bevæger dig i hverdagen.

Gravidmassage
Afslappende massage til din gravide krop. Ømme ryg- og nakkemuskler, trætte fødder og hævede ben bliver grundigt masseret. Den nedsatte cirkulation i benene hjælpes på vej, og spændinger løsnes. Vi tilrettelægger gravidmassagen efter dine behov.

Rebozomassage
Rebozo er en massageteknik, hvor din krop vugges og bevæges ved hjælp af et stort tørklæde. Rebozomassagen er en afslappende massageform, der kan kan løsne spændinger i livmoderen og bækkenet og virke smertelindrende.

Oxytocinmassage
Oxytocinmassage er en særlig massageform, der via blide bevægelser afspænder kroppen og øger produktionen af kærligheds- og tilknytningshormonet oxytocin. Dette hormon sænker dit blodtryk og giver en større følelse af velvære og overskud.

Lymfedrænage til hævede ben
Døjer du med vand i kroppen og hævede ben? I BjørengKlinik tilbyder vi lymfedrænage, som er en specialiseret massageteknik til gravide med hævede ben. Massagen aktiverer lymfesystemet, så vandet bliver transporteret væk.
Akupunktur og fødselsmodning:

Akupunktur – gravide
Akupunktur er et blidt og naturligt redskab til at behandle graviditetsrelaterede gener så som kvalme, hævelser, hovedpine og migræne samt uro i benene og kramper. Akupunktur øger blodcirkulationen og afspænder muskulaturen.

Modningsakupunktur
Modningsakupunktur modner kroppen og understøtter en naturlig fødsel. Livmoderhalsen afkortes og livmodermunden blødgøres, og derved er du allerede et skridt foran, når veerne starter. Vi anbefaler modningsakupunktur fra 37+0.

Modningspakke
Er du fulde 37 uger, kan du booke en konsultation, der består af modningsakupunktur og oxytocinmassage. Modningsakupunktur modner kroppen og understøtter en naturlig fødsel, mens oxytocinmassage afspænder kroppen.

Hindeløsning
Hindeløsning har til formål at sætte fødslen i gang. Ved en hindeløsning fører jordemoderen en finger op gennem livmoderhalsen og løsner fosterhinderne fra livmoderens nederste muskulatur, hvilket frigiver fødselsmodnende hormoner.

Fødselsmodning – konsultation og akupunktur
Kombinationsbehandling som består af en jordemoderkonsultation og fødselsmodnende akupunktur. Formålet er at optimere kroppens mulighed for at udskille de gode fødselshormoner og fremme fødslen.

Fødselsmodning – konsultation, akupunktur og hindeløsning
Denne kombinationsbehandling består af en jordemoderkonsultation, fødselsmodnende akupunktur og hindeløsning. Formålet er at forberede kroppen på fødslen. Denne behandling er for flergangsfødende.
Jordemoder:

Jordemoderkonsultation
En jordemoderkonsultation er for jer, der ønsker tryghed og kontinuitet i graviditet. Du og din partner vil møde den samme jordemoder hver gang, og der vil være tid til at tale om lige præcis det, der måtte bekymre dig.

Fødselsforberedelse – hold
Fødselsforberedelse på små hold med kun to par. I får blandt andet vigtig viden om fødslen og fødslens faser, undervisning i rebozo og fødestillinger samt viden om amning og det nyfødte barn. Desuden er der god tid til at stille alle de spørgsmål, I måtte have.

Privat fødselsforberedelse for par
Privat fødselsforberedelse er for jer, der ønsker at forberede jer så godt som muligt på fødslen og tiden, der følger efter. Du og din partner vil få vigtig viden om fødslen, som vil gøre dig i stand til at træffe dine egne beslutninger i forbindelse med fødslen.

Telefonkonsultation
Jordemoder Nanna tilbyder telefonkonsultation til dig, som har spørgsmål i forbindelse med din graviditet. En telefonkonsultation er også relevant for dig, der er så besværet i din graviditet, at fysisk fremmøde er en udfordring for dig.

Lav din egen fødselsplan
En fødselsplan er en ønskeliste til fødslen, som I giver til jordemoderen, når I ankommer til hospitalet. Til denne konsultation vil jordemoder Nanna gennemgå fødslens forløb med jer. På baggrund af jeres ønsker formulerer I sammen en fødselsplan.

Laserbehandling af sårede brystvorter
Laserbehandling af sårede brystvorter ved jordemoder Nanna. Terapeutisk laserbehandling øger hurtigt og smertefrit sårhelingen og cellevæksten, så såret heler hurtigere, og du kan amme smertefrit.

Skånsomt vendingsforsøg
Jordemoder Nanna tilbyder skånsomt vendingsforsøg til dig, hvis barn efter uge 36 ligger i underkropsstilling eller tværleje. Vendingsforsøget består af en kombination af rebozo-øvelser og Spinning Babies-teknikker, der skal give barnet plads til at vende sig.

Ammeforberedelse
Ammeforberedelse ved klinikkens jordemoder Nanna har til formål at give jer de bedste forudsætninger for et succesfuldt ammeforløb, når baby er kommet til verden. Nanna tilbyder både ammeforberedelse i klinikken samt i dit eget hjem.

Ammevejledning
At komme godt fra start har stor betydning for et godt ammeforløb. Klinikkens jordemoder Nanna tilbyder ammevejledning, hvis amningen volder jer problemer, eller hvis I blot ønsker at forberede jer og komme godt fra start. Der er også mulighed for hjemmebesøg.

Efterfødselssamtale
En fødsel kan være en overvældende oplevelse, som kan efterlade dig med dårlige følelser. Til en efterfødselssamtale kan vi ikke ændre på det, der er sket, men vi kan ændre på måden, I ser tilbage på din fødsel.

Jordemoderpakken
Den store pakke er til dig, der søger et trygt og stabilt forløb under din graviditet og i tiden efter din fødsel med en kendt jordemoder, som har god tid til dig. Du får blandt andet fødselsforberedelse, fødselsmodning og jordemoderkonsultationer.
Træning for gravide:

Pilates for gravide
Opbyg en stærk krop og bliv klar til din fødsel – både fysisk og mentalt. Vi tilbyder pilatestræning for gravide i alle terminsuger. Træningen er intensiv og fokuseret og giver dig de bedste forudsætninger for at komme i form efter fødslen.

Forebyggelse af Rectus Diastase
Specialiseret vejledning og træning til forebyggelse af rectus diastase (adskilte mavemuskler). Få viden om, hvilken træning og hvilke bevægelser, der understøtter, at mavemusklerne samler sig efter din graviditet.