Kejsersnit

Kejsersnit

Træning og behandling efter kejsersnit

KejsersnitProgrammet er specialiseret træning efter kejsersnit for dig, som har født ved planlagt eller akut kejsersnit. Dette hold er relevant for dig, hvis du ønsker en stabil og velfungerende krop og har brug for hjælp til at få det.

På kejsersnit træning får du

Se alle aktuelle og kommende hold

Hvordan træner vi efter kejsersnit?

På KejsersnitProgrammet arbejder vi intensivt med specialiseret træning efter kejsersnit, som er tilpasset efterfødselskroppen og kejsersnitindgrebet, og som bringer dine hverdagssituationer i spil. Du bliver god til at bære og bruge din krop sundt i dagligdagen, så hverdagen gør dig stærk i stedet for at slide på dig.

Desuden får du viden om: Ergonomi, tilknytning, arvæv og bækkenbund 

Pilates, Barselspilates i Århus

BarselsPilates april-juni 2

9 torsdage
Tidsrum: 11:30 -12:30
Underviser: Birgitte Bjøreng
Første gang: 25/04/2024
1.440,00 kr.
0 ledige pladser

Kejsersnit kræver ofte behandling

Vidste du at der ved kejsersnit...

….skæres gennem syv lag Helt fra overfladen, igennem mavemuskler til et organ (livmoderen) dybt inde i kroppen. Det er en operation – den mest almindelige i verden.

Men det gør ikke kejsersnit til en almindelig oplevelse – tværtimod. Hvert år fødes der omkring 60.000 børn i Danmark. Cirka 20 % af disse fødsler sker ved kejsersnit.

Kejsersnit kan foregå akut og planlagt, og der ligger altid medicinske og/eller personlige overvejelser bag.

Deltager om sit forløb efter kejsersnit i BjørengKlinik

Ukompliceret fødsel på papiret

3.gangs mor med planlagt kejsersnit, (nr. 2. Kejsersnit) kan for nogle være helt ukompliceret at komme igennem. Men jeg oplevede stærke smerter, generende arvæv og hævelser i og omkring arret lang tid efter. 

Jeg startede til et kejsersnit-forløb ved BjørengKlinik, for at finde ud af, hvad jeg selv kunne gøre, samt genoptræne under stor hensyntagen til området omkring arret. Jeg fik ud over professionel vejledning og tryg genoptræning, redskaber til at behandle og massere mit arvæv og det kan virkelig anbefales til alle der har arvæv siddende, også selvom det er ældre af dato.

En bonus for mig, var at jeg fik øjnene op for laserbehandling, som virkelig kickstartede en bedre heling. Laser hjalp mig med at mindske hævelser og gjorde følelsesløshed samt ubehag ved berøring af huden – gradvist bedre.

Så er du en af dem, der stadig har smerter, eller har du brug vejledning og behandling efter kejsersnit, så har BjørengKlinik hjertet på det rette sted og er yderst dedikerede.

Mor til Astrid, Lærke & Dagmar

Ofte stillede spørgsmål

Vi træner på et lille hold med kun fem elever, hvilket giver tid og plads til at tilpasse undervisningen efter jeres behov.

Er din fødsel sket ved kejsersnit, skal du vente cirka 5 uger før du går igang på et af vores efterfødselshold, men KejsersnitProgrammet kan du starte allerede tre uger efter dit kejsersnit. Det er specialiseret genoptræning, som favner mange dele af krop og sind. Et kejsersnit involverer både af fysiske og psykiske elementer.

De fleste kvinders kroppe er klar til at starte træning tre til seks uger efter fødsel. Det er dog vigtigt, at du ikke er udmattet, at en eventuel bristning er helet, og at babyen er klar til at komme med Er du usikker på din situation, så kontakt os gerne, så hjælper vi dig med at vurdere om du er klar til træningen.

Hos Bjøreng Klinik er baby meget velkommen. Vi har en babylounge, puslefaciliteter og 2 slyngevugger, som kan hænges op i studiet og udenfor er der bøjler i muren, så du kan låse barnevognen fast.

Enhver krop som har været gravid i 9 måneder, kan trænge til at få løsnet spændinger og ømme muskler m.v. Vi kan derfor anbefale at supplere træning med massage – eventuelt oxytocinmassage, som er en skånsom og afslappende massageform. Du kan godt træne selvom du er øm.

Træningen efter et kejsersnit fokuserer på den dybe kernemuskulatur i din mave og ryg, bækkenbundstræning og smidighed. Målet er at du genopretter kroppens balance og får et smidig ar som du ikke har gener af fremadrettet. Kroppen skal også blive smidig. Vi tilpasser dog træningen individuelt og efter niveau, fysik og behov. Samtidig skal kroppen ikke have smerter og træning tilsigter derfor, at du skal være smertefri.

Deltager om sit forløb efter kejsersnit i BjørengKlinik

”Jeg tilmeldte mig KejsersnitProgrammet hos BjørengKlinik ca. 5 måneder efter mit planlagte kejsersnit. Jeg havde brug for hjælp til at komme i gang med at træne igen på en nænsom, men effektiv måde. Derudover havde jeg også brug for hjælp til at blive fortrolig med mit kejsersnit og få nogle redskaber til at arbejde med det.

Kombinationen af pilatestræning og arvævsbehandling var derfor meget effektivt for mig. Som bonus gav programmet mig også viden om min bækkenbund, min kropsholdning og babys motorik.

Min krop er efter kun 12 uger blevet meget stærkere. Jeg har fået en række brugbare værktøjer, som har lært mig at bruge min krop ergonomisk korrekt, så jeg undgår smerter i hverdagen.

Endnu vigtigere har jeg gennem arvævsbehandlingen lært mit kejsersnit “at kende”. Birgitte formåede med sin store faglighed og altid gode humør at give os hver især den individuelle opmærksomhed, vi havde brug for.”

Tusind TAK og på gensyn.

– Johanne, deltager på KejsersnitProgrammet

Pilates, FortsætterPilates

Pilates for øvede Popup 25. juli 2024

1 torsdag
Tidsrum: 16.35-17.35
Underviser: Birgitte Bjøreng
Første gang: 25/07/2024
160,00 kr.
7 ledige pladser

Pilates for dig og mig

Pilates er godt for kroppen - uanset din fysik

Arvæv efter et kejsersnit

I løbet af det første år “sætter” arvævet sig. Det bliver fast og stift. Arvæv er anderledes væv end andet væv i kroppen. Det har den funktion at samle væv, der er blevet skadet, og er derfor stærkt og ueftergiveligt.

Konsekvensen af arvæv efter et kejsersnit kan være stærke rygsmerter, skuldersmerter, fordøjelsesproblemer eller vanskeligheder ved at holde på vandet. Udfordringerne kan sagtens opstå et år eller længere tid efter kejsersnittet – når arvævet sætter sig. Fertilitetsmuligheden kan også være påvirket, fordi der kan være arvæv omkring æggelederne og livmoderen, som blokerer.

På KejsersnitProgrammet kommer du til at lære dit arvæv at kende. Du lærer, hvordan du selv kan mærke og behandle dit ar, og hvordan du får gjort dit ar til en integreret del af din krop.

Oplever du gener eller smerter i forbindelse med dit kejsersnitar, tilbyder vi arvævsbehandling i klinikken. 

Relevante behandlingstilbud

I BjørengKlinik har vi flere relevante behandlingstilbud til dig, der har født ved kejsersnit

Akupunktur i Bjøreng Klinik, Godt Underliv

Akupunktur

Akupunktur er godt for dig som har født ved kejsersnit – både planlagt og akut. Akupunktur er godt mod smerter, uro og ømhed. Behandlingen målrettes netop dine belastninger og udfordringer, så du får den rette indsats

Kejsersnit program Bjøreng Klinik

Arvævsbehandling

Vi laver en grundig undersøgelse af dit ar – både det yderste hudlag og det dybereliggende væv. Derudover undersøger vi din krop for blandt andet asymmetri, stramhed og nedsat funktion, som kan stamme fra dit arvæv.

baby, Fysioterapi

Babyfysioterapi

Fysioterapi til babyer som er låst i nakken, har favoritside, fladt eller skævt baghoved, gylper meget eller har mavekneb. Vi tilbyder også et Gratis BabyTjek, hvis du gerne vil have tjekket din baby efter kejsersnit.

Laserterapi

Laserterapi

Har du arvæv kan laserterapi være godt. Behandlingen sigter mod at bedre blodomløbet og dermed helingen af arret. Det er risikofrit og uden bivirkninger, men kan hjælpe meget på smerter og irritation.

Fysioterapi i Bjøreng KLINIK

Fysioterapi

Har du arvæv kan laserterapi være godt. Behandlingen sigter mod at bedre blodomløbet og dermed helingen af arret. Det er risikofrit og uden bivirkninger, men kan hjælpe meget på smerter og irritation.

Kejsersnit klient om sit forløb i BjørengKlinik

Hvad fik dig til at tilmelde dig?

Jeg tilmeldte mig kejsersnitholdet, fordi jeg allerede inden jeg fødte havde gået på flere hold hos Bjøreng og altid følt, at her var der kun dygtige folk og samtidig rart at være. Da jeg endte med at føde ved kejsersnit, så vidste jeg med det samme, at jeg ville skabe de bedste forudsætninger for helingen af arret og tilmeldte mig derfor.

Hvordan har det været at gå på holdet?

Det har været et mega dejligt hold. Hvor der har været plads til at hyggesnakke før og efter træning (og også lidt under). Jeg har haft det som om, at det var min mødregruppe nr. 2. 

Hvad har du fået ud af at være på holdet?

Jeg er blevet bevidst om mange gode øvelser og stræk for min krop og fundet ud af, hvor jeg er meget usmidig og derfor skal arbejde ekstra med de områder. Derudover har vi selvfølgelig haft god fokus på arvævet ved kejsersnittet, som har gjort, at jeg nu “tør” at røre min mave og arret igen – det fandt jeg meget grænseoverskridende før vi startede på holdet. 

Hvorfor skulle andre tilmelde sig?

Andre skal tilmelde sig, hvis man ønsker træning i et trygt og mere intimt miljø, hvor træneren har god tid til os alle, og vi derfor bliver både hørt og set. 
 
A, deltager på Kejsersnitholdet
Baby med låst nakke - Bjøreng Klinik

Har du født ved kejsersnit, anbefaler vi, at I får jeres baby tilset af en fagperson kort tid efter kejsersnittet – faktisk allerede fra syv dage efter – for at kunne løsne nakken og rygsøjlen og give jer motorisk vejledning til at støtte jeres baby allerede fra starten. 

Baby med låsninger i nakke efter kejsersnit

Efter et kejsersnit ser vi ofte babyer med låsninger i nakken, og hvor muskulaturen i ryg og nakke er spændt.

Som forældre vil I typisk reagere, når I oplever, at babys hovedform er skæv. Dette sker, fordi baby ligger med hovedet til den ene side på grund af låsninger i nakken – det kan sammenlignes med, når vi voksne har hold i nakken og kun kan holde hovedet til den ene side. Babys hoved er blødt, og derfor kan formen ændre sig, når trykket kun er på den ene side.

Denne låsning i nakken påvirker hele kroppen og har betydning for babys motoriske udvikling: Det er vanskeligt at udvikle sig frit motorisk, hvis hovedet holdes skævt på kroppen.

Kejsersnit klient om sit forløb i BjørengKlinik

Jeg har købt et 12 ugers efterfødselsforløb med fokus på kejsersnit, baby tilknytning og træning, ca. 3 måneder efter jeg havde født. Jeg fik en masse brugbar viden om behandling af mit ar og arvæv, som jeg slet ikke oplever, at sundhedssystemet anerkender nødvendigt. I systemet er jeg gået for en ukompliceret fødsel ved kejsersnit. I virkeligheden har jeg haft utrolig mange komplikationer, smerter og været igennem en lang helingsproces. Jeg havde virkelig brug for at blive samlet op og nænsomt komme igang igen, og få kontakt til hele området omkring arret.

Specialistviden

BjørengKlinik bruger deres specialistviden omkring både heling og træning, så de kan vejlede mig og min datter bedst. Der findes en masse viden og teorier om baby, tilknytning og hvad vi kan gøre for et barn født ved kejsersnit. BjørengKlinik bruger faglig viden fra bl. a. Tyskland, der er langt foran Danmark på det område og har meget mere fokus på komplikationer ved kejsersnit og babys tilknytning. Den erfaring kom heldigvis mig til gode.

Foruden et rigtig godt pilates-forløb med fokus på holdning, og hvordan du bruger det i hverdagen, har været meget værd. Min holdning er blevet rettet godt til. Min begyndende tante-pukkel er så godt som væk, og mine rygproblemer er minimale trods træning og helt modsat af, hvad de plejer at være. Det er en kæmpe bonus, som jeg slet ikke havde tænkt var et mål i sig selv.

Arvævsmassage og laserbehandling

Jeg tilkøbte arvævsmassage og laserbehandling p.gr.a. af alle mine komplikationer, og det har virkelig gjort underværker, de to gange jeg fik det. Hævelsen forsvandt helt første gang jeg fik det, og jeg kunne mærke en god forbedring med min følsomhed 2. gang. Dette kan varmt anbefales kvinder, der har været i nærheden af, at være bare lidt hårdt ramt.

Alt i alt var det bare et rigtig godt forløb. Jeg kunne plukke det, jeg bedst kunne bruge, og der kommer babymassage, zoneterapi, bækkenbundstræning og ikke mindst en masse hård pilates, der kan mærkes i kroppen. Birgitte er meget professionel, opmærksom og opmuntrende. Jeg er helt klar til at hjælpe mig selv videre og synes helt personligt, at alle skulle have sådan et forløb efter kejsersnit. Der er plads til baby, gråd og grin – alt i alt mine aller varmeste og bedste anbefalinger til dette forløb.

Eline Edslev :) 

Nærende træning og hverdag

Vi arbejder intensivt med specialiseret pilatestræning, som er tilpasset efterfødselskroppen og kejsersnittet. Vi bringer dine hverdagssituationer i spil, så du bliver god til at bære og bruge din krop sundt i din dagligdag, og dermed at hverdagen ikke kommer til at slide på dig.

I KejsersnitProgrammet får du også viden om

Arvæv

Dit ar følger dig resten af livet, så det er vigtigt at få gjort det til en integreret del af din krop. På KejsersnitProgrammet kommer du til at lære dit arvæv at kende. Du lærer, hvordan du selv kan mærke og behandle dit ar med dine egne hænder.

Ergonomi

Hvordan bruger du dig selv i hverdagen, når du løfter, bærer, giver flaske eller ammer? Lær hvordan alle de bevægelser, du laver i forvejen, kan laves på en måde, så de træner og styrker din krop.

Bækkenbund

Din bækkenbund er blevet udfordret under graviditeten, og du får øvelser til at komme i kontakt med den igen og behandle eventuel inkontinens eller tyngdefølelse.

Baby

Kejsersnittet kan have betydning for din og din babys tilknytning, for din babys nakke og ryg, som kan være låst som følge af kejsersnittet samt babys motoriske udvikling. Du bliver undervist i, hvordan du forstår og støtter tilknytningen mellem dig og din baby, hvilke parametre du skal være opmærksom på i forhold til, om din babys nakke er låst, og du får viden om, hvordan du understøtter den motoriske udvikling.

Hvornår kan jeg træne?

Du kan deltage på KejsersnitProgrammet fra fire uger efter din fødsel – vi har ingen øvre grænse. Baby må meget gerne komme med – vi har slyngevugger i studiet. Uden for klinikken er der bøjler i muren, så barnevognene kan låses fast.

Tilskud til holdtræning

Hvis du har henvisning til holdtræning fra egen læge, kan du få tilskud fra “danmark”.

Har du spørgsmål til KejsersnitProgrammet, er du velkommen til at kontakte klinikken på telefon 60 24 85 60 eller sende en mail til kontakt@bjorengklinik.dk.

Tilknytning mellem mor og baby efter et kejsersnit

Ved en normal fødsel produceres der stress-, tilknytnings- og belønningshormoner i høje doser hos både mor og barn. Det drejer sig om adrenalin, oxytocin og dopamin. Ved et akut kejsersnit har der typisk været veer, og baby er mere forberedt på at komme ud – det betyder, at både du og baby har fået en dosis af hormonerne.

Stresshormon i systemet

Hvis du er gået til fødslen med en forventning om, at den skulle være naturlig, vil du højst sandsynligt være uforberedt på kejsersnittet. Du kan derfor være mere stresset og have mere adrenalin – som er et stresshormon – i systemet end oxytocin og dopamin. Dette kan have betydning for din følelse af ro og overskud – også overskuddet til at tage imod baby – hvilket i værste fald kan forstyrre den tidlige tilknytning imellem dig og din baby.

Planlagt kejsersnit

Har du født ved planlagt kejsersnit, har du nok været forberedt på kejsersnittet mentalt – men baby har ikke været igennem veer og har ikke fået et skud hormoner. Dette kan gøre, at baby ikke er vågen og klar til at komme ud i verden på samme måde, som hvis han havde fået adrenalin, hvilket i de rette doser vækker én (det er det hormon, som gør os klar til at præstere med lidt højere puls og stor vågenhed). Baby “vågner” måske derfor først efter nogle dage eller uger. Der er typisk mere ro omkring et planlagt kejsersnit, og du kan have mere overskud til at tage imod baby, hvilket understøtter den tidlige tilknytning.

Oxytocin produktion

Generelt produceres der mindre oxytocin ved et kejsersnit. Oxytocin har blandt andet positiv betydning for vævsheling, mælkeproduktion, stressdæmpning, og tilknytning imellem dig og din baby. Produktionen af oxytocin skal derfor stimuleres: Oxytocin produceres ved mere end syv sekunders øjen- og/eller hudkontakt, ved rolige omgivelser og behagelig, social kontakt. Derfor anbefaler vi, at mor får ro, og at I giver jeres baby en masse hud mod hud kontakt i tiden efter kejsersnittet.

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon