Arvæv: Det hemmelige gitter

Af fysioterapeut Birgitte Bjøreng

Jeg er i de senere år blevet ret fascineret af, hvad arvæv har af betydning for rigtig mange mennesker – og af hvor tilgængeligt det er at hjælpe dem, der døjer med arvævsgener. Både igennem behandling og øvelser, man selv kan udføre.

Og jeg undrer mig. Jeg undrer mig over, hvor lidt viden der er om hvilken stor betydning, arvæv kan have for smerter og dysfunktioner i kroppen.

Hvad giver mig arvæv?

Arvæv opstår efter en skade i kroppen. Skader opstår ved operationer (også kikkertoperationer), betændelser og traumer (et andet ord for hvad der sker inde i musklerne og resten af vævet i kroppen, når du lander hårdt på enkelte områder af kroppen i et cykelstyrt, eller når hesten smider dig af).

I denne blog vil jeg fokusere mest på operationer. Du kan læse om Anja, som har massivt arvæv i maven, og om C, som blev reopereret flere gange i sit kejsersnit-ar og ikke fik en genoptræningsplan af den grund. Og Asger, der er læge og laver masser af arvæv i folks maver (og som redder liv, det er vi ret glade for) skriver om, hvordan han oplever arvæv og de muligheder, hans patienter har for at få hjælp til arvævsgener.

Hvad operationer gør

Tag for eksempel kejsersnitarvæv. Sådan noget har jeg. Det kommer af en operation, hvor man skærer igennem syv lag væv – heriblandt et organ (livmoderen). Der er ingen genoptræningsplan eller information om hvilke gener, et hårdt arvæv fra kejsersnit kan forårsage.

Som potentielle konsekvenser af et kejsersnit kan jeg nævne:

  • Lænderygsmerter
  • Fordøjelsesforandringer
  • Sekundær infertilitet (når du har svært ved at blive gravid igen efter at have fået et barn)

Andre maveoperationer, som eksempelvis operation for blindtarmsbetændelse, kan også påvirke fordøjelsen, give smerter i ryggen (også oppe omkring skulderområdet) og forandre ens tissemønster (typisk med øget tissetrang).

For arvæv vil gerne trække sig sammen og blive hårdt. Det er egentlig kroppen, der er klog: Den skal gøre sig mere modstandsdygtig frem til næste gang, vævet bliver skadet, for kroppen er konservativ, pessimistisk og forventer det værste. Konsekvensen er, at det specifikke område, som der er skåret i, klistres sammen og hærdes – også de omkringliggende områder kan risikere at blive klistret til, for arvæv kan vokse og brede sig.

Udenpå ser man ofte, at kroppen bliver trukket skæv: Træk i din sweater i det nederste højre hjørne og forestil dig, at det er kropsvæv. Kroppen vil umærkeligt bue imod hjørnet, du trækker i, for at mindste modstanden fra strækket.

Sekundære konsekvenser af hårdt arvæv kan derfor være smerter i kroppen, fordi man står, går og bevæger sig skævt. Når man er stram og stiv i visse dele af kroppen, vil man komme til at bruge sine led på en anden måde, end de er udformet til – ligesom musklerne skal arbejde anderledes, fordi de skal arbejde ud fra en enten kortere eller længere udgangslængde, end det de egentlig er skabt til. Derfor vil nogen muskler forkorte sig, mens andre vil forlænge sig.

Forestil dig dette hårde væv, der gradvist kan omslutte eksempelvis blæren og tarmene efter et kejsersnit eller en blindtarmsoperation. Områder, som rigtig nok ikke er i direkte kontakt med disse organer, men som er i umiddelbar nærhed og breder sig til lokalområdet. En form for fjendtlig (og hemmelig) invasion.

Vil man forbinde forstoppelse eller øget tissetrang med et ar, der ikke har noget direkte at gøre med tarme eller blære? Eller låsninger mellem skulderbladene, når man er opereret i maven? (Disse låsninger kan komme, når de muskelhinder, jeg beskriver i næste afsnit, bliver stive og ikke glider, som de skal).

Det er grunden til, at mange kan gå rundt med gener i lang tid uden at få den rette hjælp.

Hvad der sker indeni kroppen

Vi er omgivet af hinder kaldet fascier (det er den glatte, stærke hinde, du pudser af en mørbrad), som sørger for frit glid og forbindelse mellem de forskellige muskler, men også imellem organer, sener og knogler.

Arvævsadhærencer er hærdet væv. Det vil sige arvæv, der ligger mellem muskler, hud, knogler og organer med det resultat, at to – ellers adskilte anatomiske strukturer – bindes sammen, hvilket har den effekt, at bevægelsen mellem disse strukturer nedsættes. Det kan eksempelvis være organer, der bindes sammen af arvæv (Alpay et al., 2008).

Cykelkæder og ondt i maven

Forestil dig en cykelkæde, der overhældes med cement. Det kan være et (groft) billede på, hvordan dele, der skal kunne bevæge sig mod hinanden, i stedet fastgøres med en fremmed masse. Og så bliver det tungt at komme i bevægelse.

Faktisk anslås det, at 93 % af alle maveoperationer resulterer i arvævsadhærencer. Det mest normale symptom på, at der er opstået adhærencer, er mavesmerter (Ward and Panitch, 2011).

Udover operationer kan der også opstå arvævsadhærencer ved endometriose, efter fald og ved infektioner (det kan være nyrebækkenbetændelse eller blærebetændelse).

Smerter er ikke det eneste symptom. Det kan også være kronisk forstoppelse og infertilitet. Infertilitet kan opstå, hvis arvævet omslutter området omkring æggestokke og æggeleder. Derved bliver passagen for ægget blokeret, og det kan ikke komme ned i livmoderen. Livmoderen kan også have arvæv (som ved kejsersnit) med arvævsområdet som en ”død” zone uden blodtilførsel. Too bad for et befrugtet æg der gerne vil sætte sig fast dér. Og sidst kan livmoderen, som hele tiden bevæger sig afhængig af, hvor man er i sin cyklus, blive ”fastgjort” af arvæv, og der vil derfor ikke være den , blodgennemstrømning.

Isbjerget og arvævet der ingen alder har

Og lad dig nu ikke narre: Et operationsar kan se nydeligt ud på huden – hvidt og smidigt – og ud fra det konkluderes det ofte, at helingen er vellykket. Det kan den absolut være med smidighed i overfladen og dybden – men betragt arvæv som et isbjerg: Du ser kun en lille del på overfladen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at arvævet kan være hårdt dybere nede.

Lad os se på nogle tal for kejsersnit – som er den mest almindelige maveoperation i verden:

Ved kejsersnit stiger risikoen for arvævsadhærencer for hvert kejsersnit. Tallene er fundet ved en undersøgelse af over 15.000 kvinder, der havde født én eller flere gange, og som på et tidspunkt efterfølgende fik en gynækologisk operation. Her kiggede man efter arvæv, der allerede fandtes i maven:

Ved 1 kejsersnit: 32 % af de kvinder, der havde fået et kejsersnit, havde arvævsadhærencer (imod 10% som havde født vaginalt)

Ved 2 kejsersnit: 42 % af de kvinder, der havde fået to kejsersnit, havde arvævsadhærencer

Ved 3 eller flere kejsersnit: 59 % af de kvinder, der havde fået tre kejsersnit eller flere, havde arvævsadhærencer (Hesselmann et. al. 2018)

Det klistrer

Arvævet klistrer i mange tilfælde sammen med livmoderen og i mindre grad – men det ses – til det ”fedtnet”, som omslutter organerne i maven (Okabayashi et al., 2014).

20 % af kejsersnittene resulterer i kroniske smerter (Nikolajsen et al., 2004).

Operationer i maven kan som sagt give adhærencer. Disse kan give smerter, obstruktioner (et andet ord for blokeringer, for eksempel i tarmene) og forårsage infertilitet. En måde at behandle det på er igennem reoperation, hvor man igennem en ny operation løsner arvævet. Dette vil i mange tilfælde bedre smerterne, men der er stor risiko for, at vævet re-adhærerer (Alpay et al., 2008).

Og det med alderen: Arvæv skabt i barndommen kan have betydning for, om du har gener som voksen. Så bliv ikke overrasket når du hos os bliver spurgt, om du havde gentagne blærebetændelser som barn eller ung, hvis du kommer til os med fertilitetsproblemer – eller hvis din perforerede blindtarm, hvor du blev akut opereret som 9-årig, kan få ansvaret for dine gentagne lændehold.

Er du maveopereret, er der mange forskellige muligheder for, hvor arvævet potentielt kan give problemer. Har du fået udfordringer med fordøjelsen, kan vi regne med, at arvævet sidder omkring tarmene. Øget tissetrang kan indikere arvæv omkring blæren. Smerter i maven fortæller, at arvævet kan være omkring muskler, sener og organer.

Hvad siger ham, der laver arvævet?

Asger Østergaard Eller er speciallæge i mave-tarmkirurgi. Asger fortæller:

”Arvæv er desværre et kendt problem i forbindelse med operationer. Arvæv opstår allerede i løbet af de første dage efter operationen, men processen er først fuldendt efter knap et halvt år. Arvæv ender faktisk med at blive ret stærkt, hvilket kan være til gavn, hvis man for eksempel får lavet en brokoperation, hvor arvævet – ofte sammen med et kunststofsnet – ”lapper” hullet i bugvæggen.

Men arvæv kan være stærkt problematisk inde i maven, hvor tarme, æggeledere og organer gerne skulle bevæge sig relativt frit og gnidningsløst.

Vi ser den værste arvævsdannelse i maven hos mennesker, der har haft mange operationer – eller endnu værre – hvor der tilstande, hvor der har været voldsom betændelse i maven med pus, eksempelvis hul på tarm, sprængt blindtarm, voldsomme klamydiainfektioner og så videre.

Videnskaben har kun sparsomme bud på, hvordan man med sikkerhed forebygger arvæv, men generelt er en af de ting, der er allervigtigst for et godt resultat efter en operation, at man hurtigt efter en operation kommer i gang med bevægelse, mobilisering og træning (naturligvis med måde). Det virker også logisk, at man for eksempel får liv i tarmenes bevægelighed ved at komme op og aktivere deres naturlige indbyrdes bevægelser, så de ikke vokser fast til hinanden i uhensigtsmæssige arvævslåsninger.

Det er vigtigt, at man får gang i processen hurtigt, for jo længere man venter, jo stærkere er arvævet. Det skal dog ikke forstås sådan, at når der er gået et halvt år, så er det slut.

Arvæv kan aldrig opnå den samme egenskab, som det væv der oprindeligt var, men arvæv kan godt modulers/ændres og gøres mere fleksibelt og blødt. Men modsat muskler – der reagerer hurtigt på træning – så tager det lang tid at ændre arvæv, og man fristes til at prøve at operere sig ud af det. Det kan nogle gange være den eneste løsning, men det er bare så vigtigt, at man hurtigt kommer i gang med at få arvævet til at lave hensigtsmæssig heling, så man ikke risikerer at tilstanden bliver endnu værre.

Men vi må nok erkende, at vi i det etablerede sundhedsvæsen kun hjælper folk mest i den korte periode, patienterne er på sygehuset efter en operation. Så snart de bliver udskrevet, er der ikke meget hjælp til genoptræning og mobilisering at hente.”

Er der noget vi kan gøre?

Ja, heldigvis! Både du og vi kan gøre en masse.

Med hænderne:

Når vi behandler arvæv, trykker og strækker vi i arret for at finde ud af i hvilken retning, der er størst modstand. Når vi har fundet retningen, står vi stille dér med vores fingre – jeg forestiller mig en barriere, hvor jeg går lige til grænsen og bliver der, det kan være i 30 sekunder eller 5 minutter, indtil vævet er klar til at give sig. Det er en særlig følelse, når vævet giver sig – som et subtilt jordskred. Jeg følger med og finder den nye barriere. Dette kan langt de fleste lære at gøre ved sig selv som hjemmebehandling.

Med vejrtrækningen:

Måden vi trækker vejret på – og de justeringer vi kan foretage os – er et kæmpe hav af potentiale. Ikke mindst fordi man efter en maveoperation vil have tendens til kun at trække vejret til lige under halsen. Når vi får luften dybt ned i kroppen, vil mellemgulvets bevægelse virke som et stempel nedad. Dette vil massere og ælte de indre organer og derved øge blodgennemstrømningen og flowet i mave og bækken. Organerne vil få det bedre, og det indre arvæv vil blive strakt og modelleret for hver indånding.

Med kroppen:

Bliv opmærksom på om du er skæv, fordi dit arvæv trækker i dig. Se dig selv i spejlet. Sammenlign med gamle billeder. Ret dig så meget du kan – tænk på at folde dig ud. Jo mere du folder dig sammen, vil kroppen selv forkorte sig ind i den form.

Med øvelser:

Der er særligt to ”muskelhindeelastikker”, der kan blive stive og stramme efter maveoperationer (men også de andre elastikker). Strækkene vil skabe bevægelse og genskabe den fleksibilitet, der er vigtig for, at man ikke bliver trukket skæv eller får ondt i områder, der kan ligge langt fra arret.

Halv frø: Her rammer vi det sammenhængende hindesystem, som går fra tæerne til inderlårene, i bækkenbunden, omkring bækkenorganerne (tjek op), lunger, hjerte og hals.

Cobra: Her rammer vi det system, der går fra tæerne op på forsiden af mavemusklerne, brystet og halsen

Med stræk:

Læg dig i 2 – 4 minutter om dagen udfoldet og træk vejret ned i mave og bækken på samme tid.

ILL: På ryggen, puder under saccrum + universalstræk

Med terapilaser:

Laserterapi virker ved at øge mikrocirkulationen (blodcirkulationen) og give øget energi i cellerne, så de udfører deres arbejde bedre og mere effektivt. Vi vil meget gerne have så meget cirkulation i arvævet som muligt, og derfor anbefaler vi altid laser som supplement til den øvrige arvævsbehandling

Med cupping:

Cupping er en ældgammel metode, muligvis ældre end akupunkturen. Metoden går ud på at sætte en cup med undertryk på det område, der skal behandles. Undertrykket trækker frisk blod og skaber cirkulation til området samt løser bindevævet for stagnation og spændinger. Herved fremmes kroppens egen evne til at hele, og ophobede affaldsstoffer frigives.

Hvornår fra og hvor længe?

Vi starter gerne behandlingen af arvæv lige efter en operation – typisk 1 – 2 uger efter – når klienten kan komme i klinikken. Da vil øvelser, behandling og stræk være meget lette og alene fokusere på at skabe forbindelse til og cirkulation i området.

Gradvist som arret hærder, vil behandlingen blive dybere og mere direkte, strækkene vil være længere og tydeligere. Denne fase går vi ind i, når arvævet er 3 – 4 måneder gammelt.

Hvor længe vi bliver ved er meget individuelt. Nogle mennesker med arvæv reagerer hurtigt på behandlingen, og vi ses måske i et par måneder. Men for langt de flestes vedkommende er det et forløb, der strækker sig over 1 – 2 år. Behandlingen er en kombination af behandling i klinikken og hjemmestræk. Vi vil, at den største del af behandlingen foregår hjemme og mindre hos os.

Husk, at uanset hvor gammelt dit ar er, vil det altid være til at tale med.

Og hvad fortæller dem med ar?

Først skal vi høre hvad Anja, en kvinde i 40’erne, har fået ud af blandt andet arvævsbehandling (og læg mærke til, at hun selv skulle finde frem til behandlingen):

”I forbindelse med at jeg fik konstateret endetarmskræft, gennemgik jeg blandt andet en meget stor operation. En såkaldt wram-lap operation, hvor man blandt andet transplanterede en stor lap (17 x 5 cm) inklusiv mavemuskler fra min mave. Denne lap blev blandt andet brugt til at lukke mig bagtil (barbie butt), nyt mellemkød og rekonstruktion af skeden.

Da jeg kom hjem fra sygehuset, tilbød kommunen mig en fysioterapeut til genoptræning. Jeg valgte en lokal, der havde mulighed for at komme ud til mig i hjemmet. Jeg var underlagt mange restriktioner de første tre måneder. Jeg måtte for eksempel overhovedet ikke bruge mavemusklerne. Fysioterapeuten motiverede mig til at komme ud og gå. I starten med rollator. Hjalp mig med hvordan jeg kunne komme ind og ud af bilen. Gav mig øvelser jeg kunne lave/måtte lave på det tidspunkt. Jeg led meget af, at min lænd låste sig, så jeg ikke kunne bevæge mig og komme ud af sengen.

Jeg benyttede mig også senere hen af kommunens tilbud om genoptræning ved Folkesundhed. Her gav en Gyn-Obs-fysioterapeut mig et godt træningsprogram, jeg kunne lave hjemme.

Da kommunens tilbud om fysioterapi udløb, var jeg ikke i mål. Jeg var på vej.

Jeg fandt ultimo januar 2022 frem til BjørengKlinik, der også har erfaring med kræftpatienter. Jeg kunne læse mig frem til, at de var specialister på mange områder, der ville kunne hjælpe mig. Jeg går hos såvel fysioterapeuten, GynObs-fysioterapeuten og sygeplejersken i klinikken.

Jeg får hjælp til de smerter og gener, jeg har i kroppen, når jeg kommer. Fysioterapeut Birgitte Bjøreng er den mest professionelle fysioterapeut, jeg har været i hænderne på. Hun lytter og læser mig og tager den derfra. Jeg får arvævsmassage i mit store ar på maven. Jeg har ligeledes fået et træningsprogram, jeg laver hjemme. Det bliver løbende revideret, som jeg udvikler mig, ligesom det bliver kontrolleret, at jeg laver øvelserne rigtigt.

Jeg kom i overgangsalderen med 200 km i timen, da jeg fik fjernet æggestokke og livmoder under operationen. Jeg var plaget af voldsomme hede- og svedeture både dag og nat. Jeg får akupunktur i BjørengKlinik og det har hjulpet mig rigtig meget. Jeg har fået en klart bedre nattesøvn. Jeg ligger med nåle i 30 min. og tager hjem med klistermærker med nåle i øret. Det hjælper mig virkelig meget.

Hos GynObs-fyssen AC får jeg afspændt mit bækken, har træningsprogram til genoptræning af bækkenbunden, knibeøvelser med mere. Her bliver der også arbejdet med arvævet. På sygehuset fik jeg at vide, at jeg overhovedet ikke havde et knib. AC gik mere grundigt til værks og konstaterede, at hun mærker, når jeg kniber i den ene side. Hun lavede en test på, hvor mange gange jeg kunne knibe på en bestemt tid. Og det viste sig, at jeg kunne knibe mere end flertallet. Så jeg klør på med øvelserne.

Sygeplejerske Bitten møder mig også der, hvor jeg er. Finder ud af hvad jeg har brug for og giver mig arvævsbehandling og løsner min krop med massage.

Jeg har ikke haft det så godt i min krop efter operationen, som nu, og jeg er utrolig glad for at være kommet så langt. Jeg mærker ikke så meget til det store ar i maven mere. Der er stadig noget at arbejde med. Det ses og mærkes med tydelighed, at arret ikke er så hårdt og stramt mere. Alle burde modtage arvævsbehandling. Jeg er glad for, at jeg fandt ud af, at det er en mulighed. Havde aldrig hørt om det før.

Efter 2,5 måned som kræftfri, fik jeg tilbagefald og har nu kræft i bækkenet og metastaser i den venstre lunge. Jeg får nu kemoterapi. I BjørengKlinik hjælper de mig også med akupunktur mod kvalme.”

C´s historie om sit kejsersnit og de re-operationer, hun måtte igennem

“Jeg var heldig at lande hos Birgitte til arvævsbehandling efter et kompliceret kejsersnit. Jeg forsøgte at finde hjælp til genoptræning på sygehuset under min indlæggelse, men hverken læger eller sygeplejersker kunne guide mig. En enkelt sygeplejerske fortalte mig, jeg kunne prøve at google ’fysioterapi Aarhus’. Men det var umuligt at overskue alle de søgeresultater, der kom op.

Heldigvis fik jeg senere en meget forstående sundhedsplejerske, som fortalte om de fysioterapeutiske tilbud i BjørengKlinik, der var målrettet kvinder i samme situation som mig. Dette er jeg er meget taknemlig for i dag. Jeg havde egentlig aldrig forestillet mig, at jeg ville få brug for hverken behandling eller genoptræning efter min fødsel. Jeg havde en supernem graviditet, og gjorde mig derfor – måske lidt naivt – ingen tanker om, at min krop ville være forandret efter en fødsel. Faktisk, så havde jeg regnet med en tilsvarende nem fødsel, og når babyen først var ude, så ville min krop selvfølgelig helt automatisk finde tilbage til sin almindelige tilstand. Sådan gik det desværre ikke.

Fødslen af vores datter var en lang kamp, der efter et fejlslagent forsøg med sugekop endte i akut kejsersnit og efterfølgende indlæggelse. Jeg var lykkelig, da vi endelig blev udskrevet. Vi nåede at have nogle dage hjemme, hvor vi kæmpede for at få normaliseret vores liv igen. Jeg havde det skidt. Jeg blev mere og mere svimmel, havde enten svedeture eller kulderystelser og fik mere og mere ondt i maven og omkring arret fra mit kejsersnit. Efter fire dage begyndte der at løbe
betændelse ud fra arret. Det var umuligt at få stoppet, og vi kontaktede derfor vagtlægen.

Det viste sig, at jeg havde en stor infektion i maven. Jeg blev derfor indlagt med det samme og akut opereret igen. De måtte åbne mit kejsersnit-ar og rense for betændelse. Efterfølgende satte de en slange ind, der var forbundet til en pumpe, som skulle suge betændelse ud de næste par dage. Herefter åbnede de igen og rensede endnu en gang. Slutteligt åbnede de for at tage slanger og rense-remedier ud, og jeg blev derefter syet sammen.

I ugerne efter oplevede jeg ømhed og ubehag i forbindelse med berøring af min mave – og særligt i området omkring arret. Min krop føltes meget forandret. Jeg havde tidligere en helt almindelig mave, der føltes sund og stærk. Pludselig havde jeg en følelse af at være spændt i maven – som om jeg havde knuder under huden, der trak sig mere og mere sammen.

Jeg talte med vores sundhedsplejerske om problemet, og hun fik mig dirigeret i retning af BjørengKlinik. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg kunne forvente ved opstart af fysioterapeutisk behandling. Men jeg blev positivt overrasket i mødet med Birgitte. For første gang i lang tid oplevede jeg, at nogen tog min problemstilling alvorligt. Og jeg opdagede, at der faktisk fandtes behandling, øvelser og udstræk, der kunne løsne knuderne og mindske ubehaget ved berøring.

Jeg kombinerede min individuelle fysioterapeutiske behandling med et ’Kejsersnitshold’ (der også tilbydes i klinikken), hvor man instrueres i pilatesøvelser, der skånsomt er med til at genopbygge kroppens styrke.

Jeg er meget glad for det resultat, jeg har opnået gennem behandlingen. I starten mærkede jeg, at det strammede i mit ar i næsten alle bevægelser, jeg lavede. Nu mærker jeg næsten aldrig noget til det. Jeg er taknemlig over, at jeg fik vist vej til klinikken. Og jeg føler mig privilegeret, fordi jeg fik mulighed for at få hjælpsom behandling. Jeg ved, at der findes mange andre kvinder, der har behov for genoptræning efter et kejsersnit, men som ingen hjælp får. Der findes nemlig ingen tilbud i det offentlige regi. Det er en skam.”

Kontakt os

Send os en besked med dit spørgsmål; så kontakter vi dig hurtigst muligt.