Af sygeplejerske Bitten Sehested

Hvor meget af dit arvæv kan du se?

Du ser kun toppen af dit arvæv – den hvide eller lyserøde aftegning på det øverste hudlag. Men for mange ligger størstedelen af arvævet under huden og er dermed ikke synligt. Det dybereliggende arvæv kan til gengæld være til stor gene – og for mange uden de ved, at generne stammer fra arvævet.    

Hvilke gener kan et arvæv kan give dig?

– Arvæv kan give et skævt træk i din krop, som kan forårsage smerter og nedsat funktion  over led, muskler og organer

– Smerterne kan ofte være lokaliseret andre steder end under det synlige ar på din hud. Eksempelvis kan ar efter brystoperationer ofte give smerter i skulderen, og ar efter operationer i maveregionen kan ofte give lænde- og bækkensmerter

– Arvæv i mave/bækken-regionen menes at forårsage infertilitet ved 15 – 20% af de kvinder, der har arvæv i dette område 

– Arvæv i mave/underliv kan give fordøjelsesproblemer og/eller kontinensproblemer  

– Arvæv i maveregionen kan også forårsage tarmslyng – en tilstand hvor tarmen afklemmens, så indholdet ikke kan passere 

(Kilde: 2, 3, 4 og 5)

Hvor mange oplever gener efter arvæv?

Efter operation i mave, bækken eller underliv (kejsersnit, kikkertoperationer med mere), anslås det, at op til 9 % af de personer, der er blevet opereret inden for det første år, oplever gener relateret til arvævet. Dette tal stiger til 19 % efter 4 år og helt op til 35 % efter 10 år. Det vil altså sige, at op mod hver tredje vil opleve gener inden for 10 år. Derudover må det formodes, at der foreligger en stor procentdel, som har gener, men ikke er klar over, at disse gener skyldes deres arvæv og derfor ikke er registreret i relation hertil 

(Kilde: 1)

Arvæv dannes ikke kun efter operationer

De fleste af os ved, vi danner arvæv efter operationer og ved læsioner (for eksempel snitsår, brandskade med mere. Men de færreste er klar over, at kroppen også danner arvæv i forbindelse med traumer – som efter cykelstyrt, fald på trappe og andre situationer hvor vi slår os. Derudover danner kroppen også arvæv under inflammationer og infektioner så som ved blærebetændelse, klamydia og andre betændelsestilstande i kroppen.

Når kroppen er ramt af en infektion, vil immunsystemet prøve at isolere infektionen og danne en bræmme af arvæv omkring infektionen. Efter infektionen er bekæmpet, vil arvævsbræmmen forblive. Området kan derved blive mindre elastisk, få mindre næring og være mindre funktionelt. 

Som eksempel kan klamydiainfektion efterlade arvæv i æggelederne, hvilket kan medføre, at fimrehårene på æggelederne bliver stive. Dette kan øge risikoen for graviditet uden for livmoderen. 

(Kilde: 6) 

Hvorfor danner vi arvæv?

Kroppen danner arvæv, når den forsøger at hele eller afgrænse en skade, eksempelvis afgrænsning af en betændelsestilstand. Samtidig forsøger kroppen også at gøre det beskadigede område stærkere end før skaden, hvorfor vævet bliver hårdere og sejere. 

Kroppens organer, muskler og væv er omsluttet af et sammenhængende glidevæv kaldet fascier (det er den glatte, stærke hinde, du fjerner, når du pudser en mørbrad). 

Fascierne bevirker, at alle kroppens indre dele kan glide frit mellem hinanden og er forbundet.

Når kroppen danner arvæv, sker der ofte det, at arvævet laver en sammenvoksning af fascierne og eventuelt også mellem flere vævsdele – på fagsprog kaldet adhærencer. 

Adhærencedannelse forhindrer de berørte dele i at glide frit mellem hinanden og dermed nedsættes fleksibiliteten og funktionen af området. 

For eksempel kan arvæv ved tarmene nedsætte tarmenes normale bevægelse og give tendens til forstoppelse. I nogle tilfælde kan det være årsag til tarmslyng. Arvæv ved eller i livmoderen kan nedsætte livmoderens naturlige bevægelsesmønster og menes at kunne forårsage infertilitet hos mellem 15 – 20% af de kvinder, der har arvæv i dette område. (Kilde 4)

Arvævet modner over et års tid, hvad angår størrelse og form, men det forsvinder ikke af sig selv. Derfor kan mange opleve smerter eller andre problemer i kroppen, som først opstår et år eller mere efter, arvævet er opstået – og de færreste forbinder disse symptomer med deres arvæv. Vi har kvinder i behandling, der kommer med rygsmerter opstået lang tid efter et kejsersnit, og hvor årsagen til smerterne netop er hærdningen af arvævet.

Hvad kan du selv gøre? 

Hvis såret ikke endnu er helet: 

Let massage. Rør ikke direkte på såret, men lav let blid massage i cirkelbevægelser i huden omkring såret. Dette øger cirkulation i området og forbedrer helingsvilkårerne. 

Sørg for at have bevægelse over området. Det er med til at gøre, at det arvæv, der dannes, bliver mere elastisk. Sidder arret i maven, kan bevægelse være dybe vejrtrækninger, hvor maven bevæger sig op og ned.  

Når såret har været helet i 3 måneder eller mere, og du har arvæv: 

Du kan blødgøre dit ar med let massage: Tryk let med din pegefinger ned i arret og lav små cirkelbevægelser. Kan du mærke små hårde områder under huden? Måske kan det blive blødere blot af let massage. 

Du kan også strække dit arvæv og gøre det mere elastisk.

Lav en hudfold op omkring arret og træk arret op. Mærk et stræk i arret. Måske mærker du også strækket andre steder i kroppen. Du må gerne blive i strækket længe. Mærk dig frem.

Hvornår er det relevant at få undersøgt sit ar?

Hvis du har gener i form af: 

– Fordøjelsesproblemer

– Inkontinens

– Smerter (også andre steder end hvor arvævet sidder, og også lang tid efter aret er opstået

– Stramhed, nedsat bevægelighed, skævt træk i kroppen

– Nedsat fertilitet

– Endometriose 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit arvæv er skyld i de gener, du oplever, er det relevant at få det undersøgt. Du kan booke tid til konsultation her.

Arvævsbehandling i BjørengKlinik

Tidlig mobilisering reducerer arvævs- og adhærencedannelse og mindsker risikoen for, at strukturerne klæber sammen. Vi kan begynde at behandle dit ar, allerede inden et eventuelt sår er lukket. Arvæv bliver stivere med tiden, men det bliver aldrig for gammelt til at blive arbejdet med. Er dit ar 10, 20, 30 år eller mere, kan der fortsat være mulighed for bedring.  

Vi undersøger grundigt dit ar, både det yderste hudlag og det dybereliggende væv. Derudover undersøger vi din krop for blandt andet asymmetri, stramhed og nedsat funktion, som kan stamme fra dit arvæv. 

Efter grundig undersøgelse og udredning planlægger vi sammen med dig et eventuelt behandlingsforløb. Vi tager altid udgangspunkt i, hvad du ønsker at få ud af et behandlingsforløb. 

Selve behandlingen af arvævet vil bestå af manuelle teknikker til at blødgøre vævet og gøre det mere elastisk, eventuelt laserterapi samt instruktion i selvbehandlingsteknikker. 

I BjørengKlinik hjælper vi også med

– Fertilitetsunderstøttende behandling 

– Behandling af smerter 

– Behandling af ødemer

– Fordøjelses og kontinens vejledning i forbindelse med arvæv. 

Læs mere om arvæv og arvævsbehandling her

Kilder

1. Journal of the Royal Society of Medicine (2010). “Implications of late complications from adhesions for preoperative informed consent”. Lokaliseret d. 1. juli 2020 på https://journals.sagepub.com/doi/epub/10.1258/jrsm.2010.090378

2. Kræftens Bekæmpelse (2018). “Senfølger efter brystkræft: Forskere undersøger styrketræning som smertelindring.” Lokaliseret d. 1. juli 2020 på: https://www.cancer.dk/nyheder/senfoelger-efter-brystkraeft-forskere-undersoeger-styrketraening-som-smertelindring/

3. Kræftens Bekæmpelse (2019). “At leve med brystkræft”. Lokaliseret d. 1. juli 2020 på: https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/at-leve-med-brystkraeft/

4. Bækkensmerter.dk (2020). “Kejsersnit”. Lokaliseret d. 1. juli 2020 på: https://www.baekkensmerter.dk/gravid-med-baekkensmerter/kejsersnit.aspx

5. Sundhed.dk (2019). “Sammenvoksninger i bugen (adhærencer)”. Lokaliseret d. 1. juli 2020 på: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/oevrige-sygdomme/sammenvoksninger-i-bugen-adhaerencer/ 

6. Sundhed.dk (2010). “Klamydia”. Lokaliseret d. 1. juli 2020 på: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sexsygdomme/sygdomme/bakterieinfektioner/klamydia/

2020-07-03T17:20:59+02:00

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Du kan læse mere om Bjørengklinik datapolitik Her

Luk

Go Down