Massage, Oxytocin massage

Oxytocinmassage er blid og rolig afspænding

Oxytocinmassage er en særlig massageform, hvor terapeuten med blide, rolige bevægelser afspænder kroppen, hvilket øger kredsløbet og produktionen af kærligheds-og tilknytningshormonet oxytocin. Dette hormon gør dig mere rolig, sænker dit blodtryk, og giver en større følelse af velvære og overskud.

Oxytocinmassage er godt til

Se flere mulige behandlinger og hold

Få behandling som kombinationsterapi med oxytocinmassage

Hvad er oxytocinmassage godt for?

Oxytocinmassage kan: 

  • Give dig en større følelse af ro og velvære
  • Give dig kontakten til din krop tilbage
  • Bedre din nattesøvn
  • Give dig roligere åndedræt, puls og blodtryk 
  • Forebygge belastningsreaktioner ved fertilitetsbehandling
  • Sænke stressniveauet i kroppen omkring ægløsning eller ægoplægning
Massage, Oxytocinmassage

Vil du vide mere om den fysiologiske virkning af oxytocinmassage?

I hudens dybere lag ligger nerveender, som registrerer berøring, tryk, varme, kulde og smerte.

Huden er vores største sanseorgan, som har den vigtige opgave at skaffe os information om omgivelserne via hudens nerveender. Herfra sendes der besked tilbage til hjernen, som så agerer ud fra den information, den modtager.

Registrerer nerveenderne i huden smerte eller andet ubehag, sendes der besked til hjernen om fare, og hjernen vil automatisk sætte en reaktionsrække i gang. Blodtrykket og pulsen stiger, der frigives stresshormoner, og åndedrættet stiger. Dette er en del af kroppens sympatiske nervesystem (fight and flight-systemet), der aktiveres, og som gør, at vi kan reagere hurtigt, når vi skal væk fra fare.

Registrer nerveenderne i huden derimod behagelig, rolig og blid berøring, sendes der signal til hjernen om, at vi er uden for fare. Dette får hjernen til at frigive hormonet oxytocin, som blandt andet bevirker, at puls og blodtryk falder, at fordøjelsen sættes i gang, åndedrættet sænkes, og stresshormonerne reduceres. Dette er kroppens Paresympatiske system (rest and digest-systemet), som gør, at vi kan finde hvile og ro, at vi kan fordøje, og kroppen kan restituerer.

Lav oxytocinmassage hjemme

Det kan være en stor belastning for krop og sind at være i fertilitetsbehandling. Massage kan berolige dit nervesystem og være en måde at give dig selv omsorg på.

Du er velkommen til at bestille en tid til oxytocinmassage, men du kan også booke en tid sammen med din partner, et familiemedlem eller en god ven og få vejledning i, hvordan I selv kan arbejde med oxytocinmassage hjemme. 

Få træning kombineret med oxytocinmassage

Pilates, IntroPilates

StarterPilates maj-juni 2

10 torsdage
Tidsrum: 16.50-17.50
Underviser: Birgitte Bjøreng
Første gang: 11/04/2024
1.600,00 kr.
6 ledige pladser
Pilates, IntroPilates

Pilates for øvede april-juni 3

10 torsdage
Tidsrum: 17.55 - 18.55
Underviser: Birgitte Bjøreng
Første gang: 11/04/2024
1.600,00 kr.
4 ledige pladser

Natascha om at få oxytocinmassage i BjørengKlinik

“Som højgravid oplever jeg – som mange andre – følelsen af en tung krop, spændinger og en smule ubehag på daglig basis, hvorfor jeg ville gøre noget godt for mig selv og kastede mig ud i at prøve oxytocinmassage hos Bitten i BjørengKlinik. Det viste sig at være en kærkommen forkælelse – og en smule vanedannende. Til selve behandlingen går min krop i en tilstand af fuldkommen afspænding, og jeg finder en ro og en kropslig afstresset tilstand, som ellers er svær at finde i den allersidste tid af graviditeten. Men for mig er det også vigtigt at pointere, at de positive effekter for kroppen ikke kun står på under selve massagen. Eftervirkningerne efterlader min krop i en tilstand af langt mere velvære og overskud minimum resten af dagen. Men som nok det vigtigste punkt bliver min nattesøvn forbedret væsentligt et par nætter efter behandlingen – simpelthen fordi min krop lettere finder ro. Min højgravide krop elsker derfor denne behandlingsform, og jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til andre om at prøve det af. “

– Natascha

Reducer fertilitetsstress med massage

Det kan være hårdt for både krop og sind at være i fertilitetsbehandling.

Oxytocinmassage er blid og afspændende massage, hvor kroppens nervesystem hjælpes til at finde ro og hvile.

Med blide, rolige bevægelser afspænder terapeuten din krop, hvilket øger produktionen af hormonet oxytocin. Oxytocin får dig til at slappe af, sænker dit blodtryk og niveauet af stresshormoner i blodet, øger din smertetærskel og giver en større følelse af afspændthed, velvære, ro og overskud. 

Ved ægoplægning/inseminering/ægløsning

For at nedsætte niveauet af stresshormoner i kroppen op mod graviditetsforsøg anbefaler vi, at du får oxytocinmassage ugen op til ægoplægning/inseminering/ægløsning samt en af de følgende dage efter ægoplægning.

Det vil oftest være relevant at supplere denne behandling med akupunktur.

Pas på dig selv når du er i fertilitetsbehandling

Hos både mænd og kvinder i fertilitetsbehandling ses en øget risiko for at udvikle depression, stress og angst.

Massage beroliger dit nervesystem og kan være én måde at give din krop ekstra omsorg og forebygge belastningsreaktioner på. 

Andre forebyggende tiltag kan være: 

  • Akupunktur
  • Akupressur 
  • Godt Underliv (Fertilitetsfremmende træning)
  • Vejrtræningsøvelser
  • Meditation 
  • Kendskab til mestringsstrategier


Line, Fertilitetsklient i BjørengKlinik

“Massagen var virkelig en dejlig oplevelse. Kroppen er under ekstremt pres under en fertilitetsbehandling, og det at blive rørt og trykket forsigtigt på kroppen, der er træt af nålestik og hormoner, var virkelig velvære for mig. Under massagen fik jeg oplevelsen af at zoome ud fra mine tanker og bare være i kroppen. Min mand og jeg har også selv gjort brug af oxytocinmassage op til ægoplægninger, som denne gang heldigvis endte i en graviditet. 

Jeg vil klart anbefale oxytocinmassage til kvinder, der er i fertilitetsbehandling.”

Øger massage mine chancer for at blive gravid?

Når vi kigger på undersøgelser og videnskabelige studier, er der ingen tvivl om at ufrivillig barnløshed givet øget risiko for udvikling af stress, angst, depression og andre psykiske belastningsreaktioner. 

Det er imidlertid mere uklart, hvorvidt stress nedsætter fertiliteten. Flere studier peger dog på, at stressreduktion kan have en positiv effekt på graviditetschancerne. 

Et studie har vist større graviditetschance hos kvinder, som fik afspændende massage lige før ægoplægning. Årsagen synes at være den stressreducerende effekt, som øger graviditetschancen. Mere forskning på området er dog nødvendig, før vi med sikkerhed kan sige, hvorvidt massage eller afspændingsbehandling omkring ægløsning øger chancen for graviditet.

Relevante links til videnskabelige artikler

“The relationship between stress and infertility”: Læs her

“Massage therapy improves in vitro fertilization outcome in patients undergoing blastocyst transfer in a cryo-cycle”: Læs her

Fertilitetsunderstøttende træning

Under en graviditet kan oxytocinmassage have en positiv indvirkning på din følelse af velvære og overskud, forbedre din søvn og give dig mere ro i kroppen.

Oxytocinmassagen vil også have en positiv indvirkning på din baby, som allerede fra 10. fosteruge er følelsesmæssigt forbundet til dig.

Oxytocinmassage og ve-produktion

Frem mod fødslen er det oxytocinet, der fremmer din ve-produktion. Oxytocinmassage op mod fødsen kan være med til at give dig en bedre fødselsoplevelse og ve-produktion. Derfor anbefaler vi, at du får oxytocinmassage 2 – 3 gange om ugen de sidste 2 uger op mod fødslen og gerne i kombination med modningsakupunktur.

Du kan læse mere om oxytocin og dets gode egenskaber i bogen The Oxytocin Factor af Kerstin Uvnäs Moberg.

Ønsker du at gøre mere for at styrke og stabilisere din krop under graviditeten kan du deltage på vores specialiserede pilateshold for gravide – GravidPilates,  som er træning for gravide i alle uger af graviditeten.

Massage - Oxytocinmassage

Føler du dig træt og udmattet efter din fødsel, kan oxytocinmassage hjælpe dig til at slappe af og give dig en større følelse af overskud. Oxytocin understøtter desuden kroppens egen helingsmekanisme, hvilket er gavnligt, hvis du har født ved kejsersnit eller haft bristninger.

Oxytocin blev tidligere omtalt som forløsnings- og ammehormonet, fordi hormonet blev opdaget i forbindelse med fødsler og amning. 

Det er oxytocin, der gør, at mælken i første omgang løber til brystet som reaktion på barnets suttebevægelser på brystet. Oxytocinmassage kan derfor have en positiv effekt på mælkeproduktionen. 

Uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit, har kroppen været igennem en kæmpe præstation. Og kroppen skal fortsat yde efter fødslen. Den skal producere mælk, bære, løfte og sove i interval. 

Oxytocinmassage kan øge følelsen af ro og velvære og forbedre din nattesøvn (når baby sover).

Du er velkommen til at tage baby med til oxytocinmassage i BjørengKlinik. Du er også velkommen til at komme alene og få en velfortjent pause helt for dig selv.

Ønsker du at gøre mere for at styrke og stabilisere din krop efter din graviditet, kan du med fordel deltage på vores specialiserede pilateshold for (nybagte) mødre BarselsPilatesMammaPilates, 

KejsersnitProgrammet og Rectus Diastase.

På holdene tages der hensyn til, at du har født, og der vil blandt andet være fokus på bækkenbundstræning og en svag midtlinje (adskilte mavemuskler).

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon