Pilates for gravide

Gravidpilates i Bjøreng Klinik

Pilates for gravide

Kom og få kvalificeret undervisning i hyggelige og varme omgivelser til pilates for gravide. Mærk og styrk dig selv og din krop og kom ind i en god træningsrutine, før du bliver mor. Mød andre gravide i det lille træningsfællesskab.

Du får

Se alle aktuelle og kommende hold

Hvordan træner vi pilates for gravide?

Den første gang vil du blive sat grundigt ind i træningsprincipperne, som integrerer vejrtrækning, kropsbevidsthedstræning, smidighed og udholdenhed som en del af øvelserne. Det kaldes for “de 5 principper

Vi træner på små hold hvor der kun er 5 andre end dig på holdet. GravidPilates er fokuseret pilates til alle deltagere. Alle vores pilatesinstruktører er uddannede og har en sundhedsfaglig baggrund, primært som fysioterapeuter.

Pilatesdeltager om sit forløb som gravid i BjørengKlinik

”Jeg har været utrolig glad for pilates hele vejen gennem min graviditet. Træningen i små grupper og en instruktør med en fantastisk faglighed har i høj grad hjulpet mig igennem min graviditet med et minimalt omfang af gener.

Rent mentalt har pilates givet mig ro og et afbræk fra tankemylderet i hverdagen, som graviditeten ofte medfører. Jeg kan på det varmeste anbefale det til alle gravide som træning i graviditeten ligesom fortræffelig fødselsforberedelse.”

– Førstegangsfødende og jordemoder

Ofte stillede spørgsmål

Du kan melde dig til GravidPilates fra du har en positiv graviditetstest og helt frem til din termin.

Alle vores GravidPilates-hold er begynderhold, som ikke kræver, at du har dyrket pilates før. Vi gennemgår pilatesprincipperne grundigt og instruerer dig i alle øvelser, så du lærer at udføre dem rigtigt.

Vi træner på små hold med kun fem elever, hvilket giver din instruktør mulighed for at tilpasse træningen efter dine behov, samt at korrigere alle detaljer, så vi sikrer os, at øvelserne bliver udført korrekt.

I princippet ja, men kun hvis din mave ikke spidser til i midten. Det er nemlig et tegn på, at midtlinjens bindevæv bliver stresset for meget.

Ja, det må du. Du må træne lige, til du føder. Du skal dog være forberedt på at drosle ned, da din krop arbejder intenst i forvejen. Så længe det føles godt at træne, skal du bare gøre det.

Øvelser der styrker din gravide krop

Under graviditeten sker der mange forandringer i kroppen. Skønt kvindekroppen er designet til graviditeten, kan man opleve gener som følge af den forøgede vægt, ændret hormonspejl og kropsholdning.

Vi har samlet gode øvelser, som langt de fleste gravide vil have gavn af.

Du kan få inspiration til, hvordan du står, kommer ind og ud af sengen mens du forebygger adskilte mavemuskler (rectus diastase) efter graviditeten, og hvordan du samler op.

Der er øvelser, som styrker kroppen, som aflaster og strækker samt bevægelser, som hjælper med at drænere væske væk fra benene. 

Start nu!

GravidPilates er træning for gravide i alle terminsuger og gør din krop stærkere til fødslen. Desuden bliver du en stærkere mor af at træne og får lettere ved at holde på vandet.

Ved at træne de første 3 måneder af graviditeten, optimeres ernæringsforholdene for babyen i maven.

Ved at træne de efterfølgende 6 måneder af graviditeten forberedes kroppen optimalt til fødslen. Din baby nyder godt af den ekstra iltrige blodstrøm, og du får en stærk krop, der er klar til at møde alle de udfordringer, moderskabet vil give. Træningen forebygger og afhjælper blandt andet hævelser som følge af eventuel ophobning af væske i kroppen og mange andre af de gener, der kan opstå i løbet af graviditeten.

Kærlighed til din gravide krop

Kærlighed til din gravide krop er gravidholdet, hvor vi har god tid til at komme hele kroppen rundt. Det henvender sig til alle gravide – fra første trimester til uge 42.

På holdet har vi fokus på blid og stabiliserende pilatestræning målrettet dig, som er gravid.

Måske har du fået nogle gener og smerter i forbindelse med din graviditet – dem tager vi også hensyn til, og vi vejleder dig også gerne i forhold til gravidbehandling her i klinikken.

Fordele ved at træne under din graviditet

Der er mange fordele ved at træne under din graviditet. 

Pilates for gravide kan forebygge og afhjælpe graviditetsrelaterede gener som smerter i bækken, ryg og skuldre samt væskeophobning i kroppen.

At træne giver desuden bedre fordøjelse, øger blodcirkulationen i kroppen og bedrer din bækkenbundsfunktion, så du kan holde på vandet både under og efter din graviditet. 

Ved at træne de første tre måneder af graviditeten, optimeres ernæringsforholdene for babyen i maven. Ved at træne de efterfølgende seks måneder af graviditeten forberedes kroppen optimalt til fødslen.

Din baby nyder godt af den ekstra iltrige blodstrøm, og du får en stærk krop, der er klar til at møde alle de udfordringer, moderskabet vil give, og som kan gøre det lettere for dig at komme dig fysisk efter fødslen.

På holdet har vi temaundervisning:

Ergonomi

Her giver vi dig ergonomisk vejledning i, hvordan du skal bruge din gravide krop, så du kan forebygge adskilte mavemuskler (rectus diastase), når du har født. Vi taler om, hvordan du får de bedste ammestillinger/give flaske-stillinger, og hvordan du løfter bedst – kort sagt, hvordan hverdagen i det hele taget bliver nærende og styrkende for dig og din krop. Både under graviditeten, men også efter.

Hvad nu hvis fødslen ikke går som planlagt?

Tema omkring hvordan du forholder dig, hvis en planlagt fødsel ikke bliver som forventet: Hvis en naturlig fødsel bliver til et kejsersnit, hvis baby står skævt eller bliver taget med kop, eller hvis baby kommer på børnebordet, før baby kommer op på dig. Desuden får du viden om, hvad kolik er, og hvordan du forebygger asymmetrisk hovedform. Vi taler også om hvilke hormoner, der spiller ind under fødslen, og hvordan du påvirkes af dem.

Hævelse

Hvilke øvelser kan du bruge hjemme, som behandler og forebygger tunge, hævede ben? Og hvad kan du ellers gøre for at behandle hævelsen selv?

Desuden kommer vi hele vejen rundt om styrke- og stabilitetstræning, afspænding, udspænding, stræk og bækkenbundstræning.

Vi træner 6 x 90 minutter, som veksler mellem stille og rolig udspænding og afspænding, temaundervisning og fokuseret stabilitetstræning, hvor vi kommer hele kroppen igennem. Du får fornyet energi og lindret din (måske ømme) gravide krop.

Foruden at deltage på dette hold, kan du bestille tid til en gravidbehandling, hvis din graviditet giver dig smerter i for eksempel bækken, ryg eller nakke. Har du blot behov for en afspændende massage, tilbyder vi gravidmassage på vores specialbriks til gravide: Hullerne i briksen gør det muligt for dig at ligge på maven.

Tilskud fra “danmark”

Det er muligt at få tilskud til holdtræning fra “danmark”, hvis din instruktør er fysioterapeut og du har en henvisning fra egen læge til holdtræning. Oplys, når du booker din plads, at du har en henvisning til holdtræning.

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon