Gravid - gravidpilates

Fødselsklar træning til fødslen

FødselsKlar træning er en træningsform, hvor vi træner kroppen til selve fødselsarbejdet for at øge chancen for en naturlig fødsel og mindske risikoen for indgreb under fødslen. At føde kan være et kontroltab for nogle, og en stærk og understøttende oplevelse for andre. Med denne træning arbejder vi med at lære, at slippe kontrollen udadtil og få kontrol indadtil.

Du får med Fødselsklar træning

Se alle aktuelle og kommende hold

Hvad er FødselsKlar?

Når du skal føde, skal du kunne veksle mellem stor muskelkraftpræstation og dyb afspænding. Det kræver, at du har lært, hvor og hvordan du skal spænde og ikke mindst slippe og give efter i kroppen.

Den gode fødselsoplevelse starter, når hjernen slås fra og kroppen får lov til at gøre sit fødearbejde.

FødselsKlar træning består af fire mødegange, hvor vi laver de samme fysiske øvelser kombineret med et nyt tema fra gang til gang. 

Fødselsklar træning på små hold med kun fem elever

FødselsKlar træning er et lille hold med kun fem elever, hvilket giver mulighed for at tilpasse øvelserne til dig og tage hensyn til graviditetsgener – som træningen også vil kunne formindske.

Passer datoerne ikke med din barsel og termin, er der mulighed for løbende opstart på holdet. Kontakt klinikken på telefon 60 24 85 60 eller send en mail til kontakt@bjorengklinik.dk, hvis du ønsker at tilmelde dig et igangværende hold. 

Er du gravid med behov for behandling?

Har du gener, smerter eller problemer med kroppen under din graviditet, tilbyder vi forskellige behandlinger

Fysisk træning til fødslen

Vi kan ikke forudse, hvordan din fødsel kommer til at foregå, men vi kan arbejde med hvilke tanker og teknikker, du går ind til fødslen med. På FødselsKlar træner vi kroppen op til din fødsel, og du får redskaber, så du bliver forberedt til at håndtere vearbejdet gennem forskellige hvile- og arbejdsstillinger samt åndedræts- og afspændingsøvelser.

Du lærer, hvordan du kan hjælpe barnet længere ned i bækkenet og understøtte den naturlige fremgang i fødslen. Øvelserne er med til at smidiggøre kroppen, så baby får nemmere ved at ligge hensigtsmæssigt. Dette har betydning for, hvordan din mave belastes under graviditeten, og det optimerer babys indstilling i bækkenet forud for fødslen.

Hver undervisning på fødselsklar træning vil have et kort tema

  1. Sådan passer du på din bækkenbund og forebygger bristninger
  2. Hvad er veer? Lær at håndtere dem med din vejrtrækning og få indøvet forskellige kropspositioner, du kan arbejde i med dine veer
  3. Hvad skal du være opmærksom på, når du har født?
    • Babys oplevelse og fysiske rejse
    • Hvad skal du vide, hvis det bliver et kejsersnit?
    • Hvad er adskilte mavemuskler?
  4. Fødselsmodning – hvad kan du selv gøre? 
Gravidpilates

Din krop under graviditeten og på vej til fødslen

Har man smerter under graviditeten kan tanken om en forestående fødsel godt bekymre. Du kan for eksempel have fået diagnosen bækkenløsning og være bekymret for, at kroppen ikke kan holde til fødslen. 

Det kan den godt. Det er ikke de kendte graviditetsrelaterede smerter, man mærker under fødslen. Man mærker det intense arbejde, kroppen udfører for at føde.

FødselsKlar-øvelserne er også egnede til dig, der har ondt i graviditeten. Du lærer at holde din krop bedst muligt, så muskler og led – og ikke mindst bækkenet – er i de stærkeste og samtidig mest skånsomme positioner.

Der bliver arbejdet en tryghed ind i kroppen og en tillid til, at kroppen kan gå stærkt og forberedt ind i fødselsarbejdet.

Birgitte Bjøreng, Personale, kontakt os

Fysioterapeut Birgitte Bjøreng

Birgitte er fysioterapeut og instruktør på FødselsKlar. Hun har 15 års erfaring i behandling og træning af gravide. Birgitte er også babyfysioterapeut og arbejder desuden med efterfødselstræning, kejsersnitsbehandling og genoptræning af adskilte mavemuskler efter fødslen.

Birgitte har selv 3 børn og brugte øvelserne fra FødselsKlar under sin seneste graviditet.

Birgitte udtaler om FødselsKlar:

“FødselsKlar er et hold, som det har kriblet i mine fingre for at undervise i. Det forebyggende arbejde er det fornemste inden for sundhedsfeltet. Vores kroppe er på alle måder formet af vores vestlige levevis – siddende og passiv meget af tiden. Det påvirker også vores måde at være gravide, fødende og barslende på. Nu har jeg mulighed for at hjælpe de gravide til en god og stærk fødsel og et godt barselsforløb – og ikke mindst at dele min viden om, hvad vi skal være opmærksom på hos baby efter en fødsel.”

Derfor er det godt at træne når du er gravid

Der er mange gode grunde til at træne, når du er gravid. 

Gravidtræning kan blandt andet forebygge og afhjælpe graviditetsrelaterede gener som smerter i bækken, ryg og skuldre samt væskeophobning i kroppen.

Når du træner, bliver din fordøjelse bedre, blodcirkulationen i kroppen øges og din bækkenbundsfunktion bedres, så du kan holde på vandet både under og efter din graviditet. 

Ved at træne de første tre måneder af graviditeten, optimeres ernæringsforholdene for babyen i maven. Ved at træne de efterfølgende seks måneder af graviditeten forberedes kroppen optimalt til fødslen.

Din baby nyder godt af den ekstra iltrige blodstrøm, og du får en stærk krop, der er klar til at møde de udfordringer, moderskabet vil give

Vehåndtering under fødslen

En fødsel behøver ikke at indeholde smerte. For mange er fødslen intens og krævende, men overkommelig. En fødsel kræver fysisk styrke såvel som psykisk mestring af vearbejdet.

Du kan godt føde uden at have forberedt dig. Det har mange kvinder gjort før dig. Kroppen ved lige, hvad den skal. Men god forberedelse i graviditeten øger din chance for at få en god fødselsoplevelse.

Kroppen husker, og når du i graviditeten har indøvet en god vejrtrækning, er den nemmere at finde frem under fødslen.

Få styr på din vejrtrækning allerede i graviditeten. Under veerne vil din vejrtrækning hjælpe dig med at:

  • Holde fokus
  • Afspænde kroppen
  • Bevare følelsen af kontrol

Når du holder fokus og koncentrerer dig om din vejrtrækning, vil du lettere kunne ignorere vesmerten.

Fysiologisk vil dine muskler blive afspændt, når du trækker vejret ind gennem næsen og ud gennem munden. Denne slags vejrtrækning sender et signal til nervesystemet om at slappe af og afspænde musklerne. Jo mere afslappet dine muskler er, jo mindre smerte vil du opleve.

Kroppen arbejder derudaf og mange har en forestilling om, at fødslen bliver et kontroltab. Du kan vælge at tage kontrollen ved at trække vejret kontrolleret under veerne og sige “ja” til veerne og det, du mærker.

Se vores behandlingstilbud til dig som er gravid

Gravidmassage i Århus - Bjøreng Klinik

Gravidbehandling

Har du gener under din graviditet, kan BjørengKlinik hjælpe dig. Vi tilbyder fysioterapeutisk behandling til gravide med graviditetsrelaterede gener

Akupunktur, BjørengKlinik

Akupunktur til gravide

Akupunktur til gravide er et naturligt og blidt redskab mod gener under en graviditet. Det kan afhjælpe mange forskellige gener som kan opstå.

Rebozo - rebozomassage hos BjørengKlinik

Rebozomassage

Rebozomassage er massage som virker forløsende, giver velvære og virker smertelindrende – især hvis du har bækken- og lændesmerter.

Gravid - gravidmassage

Gravidmassage

Det er en stor arbejdsopgave at være gravid. Du skal bygge et menneske og har brug for pauser. At få en gravidmassage kan være et åndehul i en travl hverdag.

Er du medlem af sygeforsikring "danmark"?

Er du medlem af sygeforsikring “danmark”, kan du få tilskud til FødselsKlar, hvis du har en henvisning til holdtræning fra din læge. Du kan også få tilskud, hvis du har haft en konsultation med en af vores fysioterapeuter, som vurderer, at holdtræning er en del af din genoptræningsplan.

Se, hvad du kan få i tilskud til holdtræning her

Send os en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Kontakt os

Ved indsendelse af formularen accepterer jeg at BjørengKlinik kontakter mig pr. mail eller telefon