Specialiseret træning for dig, der har født ved kejsersnit
KejsersnitProgrammet er specialiseret efterfødselstræning for dig, som har født ved planlagt eller akut kejsersnit.
Måske har du planlagt dit kejsersnit? Eller måske sidder du med følelsen af at være blevet snydt for en naturlig fødsel?
Uanset hvad baggrunden for dit kejsersnit er, er dette hold relevant for dig, hvis du ønsker:
- En stabil og velfungerende krop efter dit kejsersnit
- At genoptræne på et specialiseret pilateshold med maksimum fem elever
- At forstå, hvorfor din baby kan være påvirket af kejsersnittet og få redskaber til at støtte din baby
- At optimere forholdene for din bækkenbund
- Et blødere arvæv og en jævn mavekurve fra navlen og ned
- At forebygge smerter i skulder, lænd og bækken
- At forbedre mulighederne for en ny graviditet

Lær din krop at kende efter dit kejsersnit
På KejsersnitProgrammet arbejder vi intensivt med specialiseret pilatestræning, som er tilpasset efterfødselskroppen og kejsersnitindgrebet, og som bringer dine hverdagssituationer i spil.
Du bliver god til at bære og bruge din krop sundt i dagligdagen, så hverdagen gør dig stærk i stedet for at slide på dig.
Desuden får du viden om:
- Ergonomi: Hvordan du bruger dig selv i hverdagen, så du får en stærk og velfungerende krop uden smerter
- Tilknytning: Hvilken betydning kejsersnittet kan have for dig og din babys tilknytning samt for din babys motoriske udvikling
- Arvæv: Hvordan du selv kan behandle dit ar, så det bliver en integreret del af din krop
- Bækkenbund: Din bækkenbund er blevet udfordret under graviditeten, og du får øvelser til at komme i kontakt med den igen
Johanne, elev på KejsersnitProgrammet:
“Jeg tilmeldte mig kejsersnitprogrammet hos BjørengKlinik ca. 5 måneder efter mit planlagte kejsersnit. Jeg havde brug for hjælp til at komme i gang med at træne igen på en nænsom, men effektiv måde. Derudover havde jeg også brug for hjælp til at blive fortrolig med mit kejsersnit og få nogle redskaber til at arbejde med det.
Kombinationen af pilatestræning og arvævsbehandling var derfor meget effektivt for mig. Som bonus gav programmet mig også viden om min bækkenbund, min kropsholdning og babys motorik.
Min krop er efter kun 12 uger blevet meget stærkere. Jeg har fået en række brugbare værktøjer, som har lært mig at bruge min krop ergonomisk korrekt, så jeg undgår smerter i hverdagen.
Endnu vigtigere har jeg gennem arvævsbehandlingen lært mit kejsersnit “at kende”. Birgitte formåede med sin store faglighed og sit altid gode humør at give os hver især den individuelle opmærksomhed, vi havde brug for.
Tusind TAK og på gensyn.”
Alle ledige hold

Sommer pop-up – Pilates for dig, der er gravid, på barsel, med kejsersnit eller adskilte mavemuskler

KejsersnitProgrammet – juni

KejsersnitProgrammet

KejsersnitProgrammet

KejsersnitProgrammet

Det praktiske
Lille hold med fem elever
Vi træner på et lille hold med kun fem elever, hvilket giver tid og plads til at tilpasse undervisningen efter jeres behov.
Din instruktør på KejsersnitProgrammet
Din instruktør på KejsersnitProgrammet er fysioterapeut og pilatesinstruktør Birgitte Bjøreng, som selv har fået tre kejsersnit.
Hvornår er man fysisk klar til at deltage på KejsersnitProgrammet?
Du kan deltage på KejsersnitProgrammet fra tre uger efter dit indgreb – vi har ingen øvre grænse.
Må baby komme med?
Baby må meget gerne komme med – vi har slyngevugger i studiet, så baby kan puttes, mens vi træner. Uden for klinikken er der bøjler i muren, så barnevognene kan låses fast.
Vidste du at ...
Der skæres gennem syv lag under et kejsersnit. Helt fra overfladen, igennem mavemuskler til et organ (livmoderen) dybt inde i kroppen. Det er en operation – den mest almindelige i verden.
Men det gør ikke kejsersnit til en almindelig oplevelse – tværtimod. Hvert år fødes der omkring 60.000 børn i Danmark. Cirka 20 % af disse fødsler sker ved kejsersnit.
Kejsersnit kan foregå akut og planlagt, og der ligger altid medicinske og/eller personlige overvejelser bag.
Arvæv efter et kejsersnit
I løbet af det første år “sætter” arvævet sig. Det bliver fast og stift.
Arvæv er anderledes væv end andet væv i kroppen. Det har den funktion at samle væv, der er blevet skadet, og er derfor stærkt og ueftergiveligt.
Konsekvensen af arvæv efter et kejsersnit kan være stærke rygsmerter, skuldersmerter, fordøjelsesproblemer eller vanskeligheder ved at holde på vandet. Udfordringerne kan sagtens opstå et år eller længere tid efter kejsersnittet – når arvævet sætter sig. Fertilitetsmuligheden kan også være påvirket, fordi der kan være arvæv omkring æggelederne og livmoderen, som blokerer.
På KejsersnitProgrammet kommer du til at lære dit arvæv at kende. Du lærer, hvordan du selv kan mærke og behandle dit ar, og hvordan du får gjort dit ar til en integreret del af din krop.
Oplever du gener eller smerter i forbindelse med dit kejsersnitar, tilbyder vi arvævsbehandling i klinikken.
Tilknytning mellem mor og baby efter et kejsersnit
Ved en normal fødsel produceres der stress-, tilknytnings- og belønningshormoner i høje doser hos både mor og barn. Det drejer sig om adrenalin, oxytocin og dopamin. Ved et akut kejsersnit har der typisk været veer, og baby er mere forberedt på at komme ud – det betyder, at både du og baby har fået en dosis af hormonerne.
Hvis du er gået til fødslen med en forventning om, at den skulle være naturlig, vil du højst sandsynligt være uforberedt på kejsersnittet. Du kan derfor være mere stresset og have mere adrenalin – som er et stresshormon – i systemet end oxytocin og dopamin. Dette kan have betydning for din følelse af ro og overskud – også overskuddet til at tage imod baby – hvilket i værste fald kan forstyrre den tidlige tilknytning imellem dig og din baby.
Har du født ved planlagt kejsersnit, har du nok været forberedt på kejsersnittet mentalt – men baby har ikke været igennem veer og har ikke fået et skud hormoner. Dette kan gøre, at baby ikke er vågen og klar til at komme ud i verden på samme måde, som hvis han havde fået adrenalin, hvilket i de rette doser vækker én (det er det hormon, som gør os klar til at præstere med lidt højere puls og stor vågenhed). Baby “vågner” måske derfor først efter nogle dage eller uger. Der er typisk mere ro omkring et planlagt kejsersnit, og du kan have mere overskud til at tage imod baby, hvilket understøtter den tidlige tilknytning.
Generelt produceres der mindre oxytocin ved et kejsersnit. Oxytocin har blandt andet positiv betydning for vævsheling, mælkeproduktion, stressdæmpning, og tilknytning imellem dig og din baby. Produktionen af oxytocin skal derfor stimuleres: Oxytocin produceres ved mere end syv sekunders øjen- og/eller hudkontakt, ved rolige omgivelser og behagelig, social kontakt. Derfor anbefaler vi, at mor får ro, og at I giver jeres baby en masse hud mod hud kontakt i tiden efter kejsersnittet.

Baby med låsninger i nakke efter kejsersnit
Efter et kejsersnit ser vi ofte babyer med låsninger i nakken, og hvor muskulaturen i ryg og nakke er spændt.
Som forældre vil I typisk reagere, når I oplever, at babys hovedform er skæv. Dette sker, fordi baby ligger med hovedet til den ene side på grund af låsninger i nakken – det kan sammenlignes med, når vi voksne har hold i nakken og kun kan holde hovedet til den ene side. Babys hoved er blødt, og derfor kan formen ændre sig, når trykket kun er på den ene side.
Denne låsning i nakken påvirker hele kroppen og har betydning for babys motoriske udvikling: Det er vanskeligt at udvikle sig frit motorisk, hvis hovedet holdes skævt på kroppen.
Har du født ved kejsersnit, anbefaler vi, at I får jeres baby tilset af en fagperson kort tid efter kejsersnittet – faktisk allerede fra syv dage efter – for at kunne løsne nakken og rygsøjlen og give jer motorisk vejledning til at støtte jeres baby allerede fra starten.
Relevante behandlingstilbud
I BjørengKlinik har vi flere relevante behandlingstilbud til dig, der har født ved kejsersnit.

Kejsersnitbehandling
Et tilbud til dig, der har født ved kejsersnit – både planlagt og akut. Kejsersnitbehandling – undersøgelse og samtale er en konsultation på 60 minutter, hvor du får viden om, hvad dit kejsersnit kan betyde for dig og din krop.

Arvævsbehandling
Grundig undersøgelse af dit ar – både det yderste hudlag og det dybereliggende væv. Derudover undersøger vi din krop for blandt andet asymmetri, stramhed og nedsat funktion, som kan stamme fra dit arvæv.

Babyfysioterapi
Fysioterapeutisk behandling til babyer som er låst i nakken, har favoritside, fladt eller skævt baghoved, gylper meget eller har mavekneb. Vi tilbyder også et Gratis BabyTjek, hvis du gerne vil have tjekket din baby efter kejsersnit.
Er du medlem af sygeforsikring "danmark"?
Hvis du er medlem af sygeforsikring “danmark” og du har en henvisning fra din læge til holdtræning, kan du få tilskud fra “danmark” til KejsersnitProgrammet.